Etablering og evaluering
-
1. Få banken på plads
Det vil typisk være en fordel for virksomheder at være hos en bank, der kan tilbyde lokal rådgivning og en fælles platform på tværs af markeder. Og når I etablerer jer på et nyt marked, er der en række bankrelaterede spørgsmål, som I skal have styr på:
- Hvordan er betalingsstrukturen i landet?
- Hvilke medarbejdere skal have kreditkort?
- Er virksomhedens betalingsstrømme optimale?
- Hvordan styrer I likviditeten?
- Hvordan opnår I renteoptimering og valutakurssikring?
Alle de ting kan vi hjælpe med. Og vi kan også tilbyde en løsning, der gør det muligt at foretage likviditetsstyring i realtid på tværs af markeder og valutaer. Du kan få adgang til løsningen i District, vores finansielle platform for virksomheder.
Muligheder og trusler
Det bør I gøre:
Søg rådgivning ifht. lokale processer og regulering.
Identificér mål for udvidelsen og sørg for, at disse deles af hele virksomheden.
Overvej potentielle udfordringer ifht. det lokale marked, og hvordan de kan modvirkes.
Overvej forskellige ekspansionsstrategier for at vælge den, der passer bedst.
Tilføj folk med viden om det lokale marked til bestyrelsen.Det bør I undgå:
At gå ind på et marked uden den nødvendige forberedelse.
At undervurdere kulturelle forskelle.
At antage, at dit produkt automatisk vil få samme succes på det nye marked.
At gå i gang uden at have en plan B klar.
At undervurdere betydningen af ordentlig integration. -
2. Integration af økonomi og administration
Uanset hvad svarene er på ovenstående spørgsmål – og hvilken bank I bruger – bør den nye organisations økonomi og administration integreres med det eksisterende.
Her skal I foretage en strategisk overvejelse omkring hvilken løsning, der er den rette for jeres virksomhed. Det afhænger både af hvilken grad af kontrol, som I gerne vil have over den nye organisation, og hvor hurtigt I vil gennemføre integrationen. Uanset hvad skal I tage en beslutning om niveauet af integration og lægge en plan for integrationsprocessen.
Denne integration bør omfatte både processer (som likviditetsstyring og ERP-systemer) og medarbejdere (HR-systemer og pension). Og det er sandsynligt, at den vil kræve en ekstra investering i medarbejdere eller konsulenter i en periode. Det vil ofte være en bedre investering end at risikere at fejle i integrationen af administrationen, hvilket kan være dyrt og tidskrævende.
-
3. Vær opmærksom på kulturelle forskelle
Særligt hvis man udvider til sine nærmarkeder, kan man have en tendens til at undervurdere kulturelle forskelle. Det er en fejl, der kan skabe unødige problemer, men en som mange virksomheder laver. Vores kunder fortæller os nemlig, at de er overraskede over de kulturelle forskelle, de oplever, når de etablerer sig i andre lande – selv inden for Skandinavien.
Der kan også være bureaukratiske forskelle, som I oplever, når I interagerer med de lokale myndigheder. Alt dette skal I være opmærksomme på for at minimere risikoen for at fejle eller få store ekstraomkostninger.
Udover at de kulturelle forskelle har potentiale til at skabe problematiske eller kuriøse situationer, så kan de også være en mulighed for at tage ved lære af andre måder at gøre tingene på, der eventuelt kan forbedre den måde, I driver forretning på til hverdag. Dette vil I især have mulighed for at få glæde af, hvis I rykker medarbejdere fra de nye markeder ind i hovedorganisationen i kortere eller længere perioder.
-
4. Organisatoriske forandringer
Selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet, så bør I overveje, om den internationale ekspansion skal have konsekvenser for den måde, organisationen er bygget op på. I visse brancher kan en nyt marked eksempelvis have betydning for supply chain’en. Selvom det ikke er tilfældet, udgør en ekspansion en god lejlighed til at kigge på sin eksisterende organisation og overveje, hvorvidt den fortsat er optimal.Vi kan hjælpe jer hele vejen
Få lokal rådgivning på 12 markeder.
Kend og håndtér din valutarisiko.
Optimér din likviditet på tværs af grænser og valutaer.
Få skræddersyede branche- og markedsanalyser.
Foretag betalinger nemt.
Hav overblik over forbruget ved Corporate Cards.
Tilbyd dine medarbejdere pension i hele Norden.
Brug leasing på tværs af Norden.
Planlæg ud fra landespecifikke etableringsguides.
Book et møde -
5. Træning af medarbejdere
At rykke ind på et nyt marked kan betyde, at kompetencerne i virksomheden skal opgraderes. Det kan være alt lige fra videreuddannelse af bogholderen til sprogkurser til salgschefen. Og for den nytilkomne del af organisationen vil det ofte være relevant at give en grundig indføring i jeres virksomheds forretning, processer, kultur og historie.
Alt dette bør I overveje, når I gennemfører ekspansionen.
-
6. Evaluering & udvikling
Nu er tiden kommet til at lave en evaluering. Hvordan er den internationale ekspansion gået? Var det den rigtige strategi, og holdt forudsætningerne i forretningsplanen? Og hvad har I lært til eventuel yderligere ekspansion?
Vi kan hjælpe med benchmarking og konstruktive analyser, der peger fremad og leverer forslag til forbedringer.
Du kan læse andre guides til international ekspansion på disse sider:Overblik og strategi
Udvikling og finansieringBrug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at sælge din virksomhed? Kontakt os, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig til et succesfuldt salg.