Med MiFID II-reglerne, der trådte i kraft 1. januar 2018, har vi indført en række forbedringer på investeringsområdet. Senest er det blevet endnu nemmere for dig at få et overblik over omkostningerne ved dine investeringer.
Når du har investeringer hos os, holder vi dig løbende opdateret om, hvordan det går. Du får:
Individuelle rapporter Du modtager som standard individuelle rapporter hvert kvartal.
Besked, hvis din investering falder i værdi Hvis du har en pasningsløsning, hvor vi investerer for dig, får du direkte besked, hvis værdien af investeringen falder mere end 10 procent sammenlignet med den seneste kvartalsvise investeringsrapport. Du får også besked, hvis du har et gearet produkt (f.eks. warrants og certifikater), og værdien falder mere end 10 procent i forhold til den højeste pris, du har købt produktet til.
Når du skal beslutte, hvordan du vil investere, er det vigtigt, at du kender omkostningerne ved de forskellige muligheder. Du får nu:
Mere detaljeret oversigt over omkostninger i rapporter I kvartalsrapporterne kan du se dine samlede omkostninger, både i procent og i kroner. Du får også detaljeret information om, hvad de samlede omkostninger består af. Du kan læse mere om de enkelte omkostninger her.
Håndbog over omkostninger Håndbogen viser omkostningerne ved handler med enkeltstående værdipapirer. Du kan bruge håndbogen som et supplement til dine andre prisoversigter, før du beslutter dig for, hvordan du vil investere. Du har adgang til håndbogen via handelsoverblikket i din mobil- og netbank. Du kan også se omkostningshåndbogen her.
Vi har gjort det nemmere for dig at se dokumentation af, hvordan vi tager alle tilstrækkelige skridt for at give vores kunder de bedst mulige resultater. Desuden gemmer vi flere oplysninger om, hvordan dine seneste handler er blevet gennemført.
Dokumentation af, hvordan vi gennemfører handler Du har adgang til dokumentation af, hvordan vi sikrer vores kunder de bedst mulige resultater, når vi gennemfører handler. Du kan finde dokumentationen i kvartalsvise rapporter på danskebank.com/bestexecution.
Opbevaring af handelsinformation Vi gemmer oplysninger om, hvordan vi har rådgivet dig og gennemført handler, både når du investerer selv, og når vi investerer for dig. Oplysningerne gemmer vi i syv år.
Repræsenterer du en stor institution eller virksomhed?
Med MiFID II blev det et krav, at virksomheder (undtagen enkeltmandsvirksomheder), foreninger og fonde skal have en LEI-kode (Legal Entity Identifier) for at handle med værdipapirer eller derivater, herunder valutaterminsforretninger, som kan handles på børser eller andre finansielle handelssteder i Europa (EØS). Kravet gælder også, hvis din virksomhed, forening eller fond har en pasningsløsning, hvor vi handler med denne type værdipapirer på jeres vegne.
Formålet med koden er at styrke myndighedernes mulighed for at holde øje med markedet og dermed øge sikkerheden for alle investorer.
MiFID II er en forkortelse for ”Markets in Financial Instruments Directive II”. Direktivet dækker over en lang række regler på investeringsområdet, og reglerne gælder i hele EU.
Formålet med reglerne er at give en bedre beskyttelse af investorer. Reglerne skal samtidig sikre et stabilt indre marked for investeringer og styrke gennemsigtigheden - til gavn for dig og alle andre investorer.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.