De syv scaleups er:
Contractbook
Hos mange virksomheder arkiveres aftaler som pdf efter et mere eller mindre struktureret system eller endog som print i en mappe på en hylde. Contractbook omdanner ”døde” pdf’er til levende databaser, hvor det er nemt at finde kontakter og bruge dem aktivt som business intelligence, fx når ny lovgivning er på vej.
Dixa
Virksomheder får spørgsmål fra kunder i alle mulige kanaler. Det giver ofte udfordringer, da data flyder i forskellige systemer. Dixa har med deres digitale platform løst udfordringen, så kunden hurtigt genkendes, relevant data altid vises for servicemedarbejderen, og at en bestemt type forespørgsler ledes hen til den optimale specialist.
Onomondo
Meget effektivisering sker digitalt, når fx en robot via et sim-kort forbindes med Skyen. Udfordringen opstår, hvis robotten flyttes, og en anden operatør skal stå for forbindelsen. Onomondo løser dette connectivity-problem og agerer som én operatør for internationale virksomheder i hele verden - typisk inden for transport, mobility og utilities.
Learningbank
Learningbank tager læring i virksomheder til et nyt niveau ved at bygge på medarbejdernes individuelle livscyklus af kompetencer. Virksomhedens digitale læringsplatform er fokuseret på, hvordan hjernen fungerer, hvordan man overfører viden i en travl hverdag, og bygger på principper fra gaming. Hermed støttes medarbejderne i at vise deres fulde potentiale.
Leapwork
Leapwork er en automatiseringsplatform, der nedbryder barrieren mellem mennesker og computere med et fuldstændigt visuelt kodningsfrit system, som alle kan forstå. Det gør det muligt for forretnings- og it-medarbejdere selv at skalere automatisering hurtigere. Leapwork bruges af mere end 300 globale virksomheder som fx NASA, Paypal og BNP Paribas og bruges på tværs af alle brancher, fra banker og forsikringsvirksomheder til offentlige virksomheder.
Templafy
Leverer en digital platform til at styre virksomhedens dokumenter og templates, hvilket sikrer en stærk identitet på al materiale på tværs af organisationen, uanset hvor materialet udvikles (fx Microsoft eller Google). Det sikrer, at virksomheden altid har et ensartet, professionelt udtryk.
Legal Monster
Leverer automatiseret compliance i digitale webløsninger, der sikrer den rette dokumentation og reducerer omkostningerne. Hermed hjælper Legal Monster med at gøre et komplekst område simpelt.
Danske Bank støtter danske virksomheder i deres vækst
Danske Bank støtter både nye virksomheder – startups og scaleups - i at skalere deres forretning og etablerede virksomheder med at innovere deres organisation og løsninger og derigennem skabe vækst og effektivisering.
Overvejer du at digitalisere din virksomhed?
Læs mere her
Kontakt din rådgiver, eller book møde