Handler din virksomhed med udlandet? Undgå at svingende valutakurser skader din gode forretning
Verden er uforudsigelig, og der kan være mange benspænd i at drive en virksomhed, der handler med udlandet. Men uforudsigelige valutakurser behøver ikke være et af dem. Ved at få styr på din valutarisici kan du minimere en usikkerhed, der ellers kan spænde ben for både lønsomhed og konkurrenceevne.
Vi lever i en tid med en stor geopolitisk usikkerhed i Europa, og for mange er det en god anledning til at få kigget sin valutarisiko efter i sømmene.
Men selv om geopolitisk usikkerhed er en god anledning til at sikre sine valutakurser, er det ikke den eneste:
"Paradoksalt nok er nogle af de lande, vi forbinder med størst sikkerhed, også nogle af dem, hvor valutakurserne svinger mest, nemlig Norge og Sverige. Så selv om det er vores brødrelande, kan man sagtens opleve et stort valutatab her," siger valutarådgiver i Danske Bank, Kasper Reiselbach.
Hvad er valutarisiko – og hvorfor er det vigtigt for virksomheder?
Valutarisiko opstår, når en virksomhed handler mellem to valutaer – eksempelvis ved at købe varer i udlandet, betale løn til udenlandske medarbejdere eller få betalinger ind i udenlandsk valuta.
Hvis valutakursen ændrer sig markant mellem aftale- og betalingsdato, kan det få alvorlige konsekvenser for din virksomheds økonomi.
Mange virksomheder oplever, at finans- og salgsafdelingen ikke er tæt nok på hinanden, når det gælder valutarisiko. Hvis sælgerne aftaler priser uden at tage højde for valutakursudsving, kan det føre til, at en ellers profitabel aftale kan ende som et tab.
"Vi ser desværre ofte virksomheder, hvor valutarisikoen bliver overset, fordi afdelingerne ikke er helt afstemte med hinanden," forklarer Kasper Reiselbach.
Derfor kan det eksempelvis være en god idé at sikre valutakurserne allerede, når du sender et tilbud eller udgiver et varekatalog. Jo tidligere du tager stilling til risikoen, des bedre kan du sikre din virksomhed.
Sådan kan valutarisiko udhule din konkurrencekraft
Valutakurser kan påvirke din konkurrencekraft på flere måder:
Konkurrenceudsatte markeder med små margener: Hvis du ikke har sikret dine valutakurser, kan udsving hurtigt reducere avancen og gøre en ellers god handel til et tab. Og hvis dine konkurrenter kan købe billigere ind end dig, fordi de har sikret deres valutakurser, kan du blive udkonkurreret.
Udenlandske lønninger: Har du medarbejdere i udlandet, kan lønudgifterne stige markant, hvis valutaen i deres hjemland styrkes.
Store kontrakter: Hvis du arbejder med store kontrakter og ikke sikrer kurserne, kan udsving i valutamarkedet have en alvorlig effekt på virksomhedens bundlinje.
Derfor skal du tage bevidst stilling
"Mange siger 'You win some, you lose some' – men det er en risikabel tilgang," siger Kasper Reiselbach, og opfordrer til at man i stedet tager bevidst stilling til sin valutarisiko:
"Man kan sammenligne det med andre forsikringer. Nogle risici vil du gerne tage, andre vil du absolut forsikre dig imod, og derfor er det en god idé at tage aktivt stilling til, hvilken risiko man vil løbe. For selv om valutakurserne kan svinge uforudsigeligt, kan du relativt enkelt kontrollere den risiko, du løber. Ved at tage aktiv stilling til valutarisiko kan du undgå uforudsete valutatab og kan bidrage til at skabe stabilitet i din virksomhed."
Hvornår bør man sikre sig
Uanset virksomhedens størrelse er valutasikring relevant, så snart der handles på tværs af grænser. "Mange tror, at valutasikring kun er for de største virksomheder, men det er ikke tilfældet," forklarer Kasper Reiselbach. "Selv mindre virksomheder kan have stor gavn af en klar strategi, fordi risikoen ofte er proportionalt større."
Ro og stabilitet
Valutasikring handler grundlæggende om at bidrage til at skabe ro økonomisk stabilitet, og det kan gøres på flere måder.
Terminskontrakter: Giver dig mulighed for at fastlåse valutakursen på en fremtidig betaling eller indbetaling, så du kender din præcise omkostning eller indtjening.
Optioner: Giver dig retten, men ikke pligten, til at handle valuta til en bestemt kurs. Det giver fleksibilitet, hvis markedet bevæger sig til din fordel og forsikring, hvis markedet går imod din virksomhed.
Valutakonti og spothandel: Giver dig mulighed for at håndtere valutaveksling og betalinger i fremmed valuta mere smidigt og fleksibelt.
Sådan kommer du i gang
"Jeg plejer at starte med at se på yderrisikoen: Findes der en risiko, der potentielt er så stor, at den kan vælte din virksomhed?", siger Kasper Reiselbach.
Derefter kan man gå i gang med at definere sin valutapolitik.
"En valutapolitik er et vigtigt værktøj til at skabe overblik og retning. Den fastlægger, hvor meget risiko din virksomhed vil løbe, hvornår I skal kurssikre, hvor langt ud i fremtiden og hvilke produkter der passer bedst til jeres behov."
Vil I vide mere om, hvad vi kan gøre for jeres virksomhed?
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.