”Vi nåede et punkt, hvor vi måtte sige: nu er det nu. Vi skal have styr på den her valutarisiko,”

 fortæller Thomas Stensgaard, Chief Operating Officer i den danske smykkevirksomhed ENAMEL Copenhagen.

ENAMEL Copenhagen producerer smykker i 18 karat forgyldt sterlingsølv og sælger dem i 17 lande forskellige lande. Men med indtægter i norske kroner og betalinger til leverandører i US dollars, stod virksomheden over for en udfordring: de svingende valutakurser begyndte at have for stor negativ påvirkning på indtjeningen. Faktisk tog de ganske store bidder af avancen!


Dyrere indkøb og mindre indtjening på grund af valutakurser

“Da jeg startede i ENAMEL Copenhagen, betalte vi vores leverandører i US dollars, og vi kunne pludselig mærke, hvordan udsving i valutakurser havde en direkte negativ effekt på vores økonomi. Når dollaren steg, blev vores varer dyrere at producere, og dækningsgraden faldt,” siger Thomas Stensgaard.

Men det var ikke kun dollaren, der spændte ben for smykkevirksomheden. “Samtidig er Norge vores største eksportmarked, og vi kunne se, at kursen på den norske krone faldt. Så på den ene side gik vores forventede indtægter ned på grund af valutakurs-udsving, og på den anden side gik vores udgifter op. Derfor bestemte vi os for at det skulle vi have styr på.”


Hjælpen fandt vi i banken

Thomas Stensgaard tog fat i virksomhedens erhvervsrådgiver hos Danske Bank, som introducerede ham til bankens valutaspecialister. Med valutarådgiverens hjælp sikrede virksomheden sig bedre mod de svingninger, der er svære at forudsige.

“Det, banken hjalp os med, var at skabe en forståelse for de forskellige finansielle muligheder, vi havde, og at lave konkrete scenarier for vores cash-flow. De introducerede os til terminskontrakter, som passede rigtig godt til vores behov. Vi kan fastlåse valutakurserne fremadrettet, og med det samme blev vores omkostninger og indtægter mere forudsigelige,” uddyber Thomas.


Terminsforretninger gjorde forskellen

Den løsning, ENAMEL Copenhagen fandt med Danske Banks hjælp, var terminsforretninger. Først i dollar og sidenhen i euro, da virksomheden gik over til at betale sine leverandører i euro.

“Med terminsforretninger kan vi lave en bindende aftale om at veksle f.eks. norske kroner til euro til en fastlagt kurs på et bestemt tidspunkt i fremtiden. Det betyder, at vi kender prisen for vores varer, og undgår ubehagelige overraskelser på grund af, at valutamarkedet svinger,” forklarer Thomas Stensgaard. Selvom det i starten kan virke komplekst at indgå valutaaftaler, var løsningen for ENAMEL Copenhagen relativt enkel.

“Valutasikring er ikke noget, man behøver gøre til en kompliceret proces. For os handler det om at minimere risiko og skabe forudsigelighed, og når tingene fungerer, kører det bare automatisk i baggrunden,” siger han.


Hvis vi ikke havde gjort det…

Set i bakspejlet er Thomas ikke i tvivl om, at valutasikringen var den rigtige beslutning.

“For at sætte det i perspektiv: I 2023 kunne vi have tabt mellem 300.000 og 500.000 kroner på svingende kurser, hvis vi ikke havde brugt terminsforretninger. Det er trods alt mange penge for os, og det ville have barberet en stor del af vores indtjening væk.”

Men for Thomas Stensgaard handler det ikke kun om at undgå tab – det handler om sindsro og forudsigelighed.

”Det giver mig mulighed for at bruge min tid på kernedriften og udviklingen af virksomheden, frem for at jeg skal bruge tid og energi på at finde det ‘rigtige’ tidspunkt at veksle.”

Selvom der er en omkostning forbundet med valutasikring, ser Thomas Stensgaard det som en helt rimelig pris at betale i forhold til trygheden. “Vi betaler et lille rentetillæg, som jeg betragter som en forsikringspræmie. Det er uden tvivl en god investering for os.”


Thomas’ råd til andre virksomheder: keep it simple

Afslutningsvis giver Thomas Stensgaard et par gode råd til andre virksomheder, der overvejer valutasikring.

“Start superenkelt og lad være med at tro, at du skal spekulere i valuta eller forsøge at tjene penge på det. Det vigtigste er at skabe forudsigelighed og ro i maven. Med Danske Bank fik vi en løsning, der passer til vores størrelse og cashflow. Sørg for at finde en model, der fungerer godt for jer, så I kan fokusere på at drive forretningen på den mest optimale måde.”

Hvad er en terminsforretning

  • En terminsforretning er en bindende aftale om at købe eller sælge valuta til en på forhånd aftalt kurs på et aftalt tidspunkt i fremtiden.
  • Terminsforretninger sikrer din virksomhed mod ugunstige valutakursudsving og sikrer, at du kender de variable valutakursomkostninger på forhånd.
  • Produktet skaber på den måde mulighed for bedre budgetplanlægning.
  • Bliv kontaktet, og høre mere om, hvordan en terminsforretning eller en anden type af valutasikring måske kan hjælpe din virksomhed.

Fire gode grunde til, at det kan være en god idé for virksomheder at valutasikre

1. Mere kontrol over omkostninger: Valutasikring reducerer risikoen for uforudset stigning i udgifter som følge af svingende valutakurser.

2. Sikring af indtjening: Hvis et marked - som fx Norge - oplever faldende valutakurser, kan valutasikring beskytte virksomhedens fremtidige indtægter.

3. Bedre budgettering: Når valutakurserne er sikrede, bliver det lettere at planlægge og overholde budgetter.

4. Ro på driften: Når man har en strategi for valutasikring, som man følger, kan man i stedet bruges flere kræfter på at udvikle forretningen.