Siden Ruslands invasion har der været usædvanlig stor usikkerhed på de finansielle markeder. De daglige udsving i aktiekurserne har været store, det geopolitiske udfaldsrum har været stort og sigtbarheden lav.
Da usikkerheden var på sit højeste, var indtrykket, at der kunne udbryde fred såvel som atomkrig inden for kort tid. Der er nu ved at komme lidt mere ro på de finansielle markeder. Usikkerheden er blevet mindre, hvilket blandt andet kan ses ved, at VIX-indekset, ofte kaldet frygtens indeks, er faldet betydeligt. Det geopolitiske udfaldsrum synes at have centreret sig om scenarier med en længerevarende stillingskrig, der kommer til at slide på begge parters ressourcer. Imens går hverdagen i vid udstrækning videre i resten af verden, og selv om der er barberet af vækstskønnene, er det ikke mere, end at det globale opsving kan fortsætte.
I Europa tegner der sig et billede af, at vi risikerer at få en vækstpause på et par kvartaler, men så forventes væksten at komme igen hjulpet af øgede investeringer i både grøn omstilling og forsvar.
Hvis VIX kommer yderligere ned i de kommende uger, og vi får lidt mere vished om de mange usikkerhedsfaktorer, kan det blive en anledning til at øge risikoen i porteføljen. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.
Worst case-scenariet for oliepriser udeblevet
Det allervigtigste for udviklingen på de finansielle markeder er krigens konsekvenser for råvarepriserne. Her var det i starten af krigen usikkert, om EU ville sanktionere russisk olie og gas, eller om russerne ville lukke for salget til Europa som modsvar til de mange sanktioner. Der blev i den forbindelse spekuleret i, at olieprisen kunne komme op på 200 dollar pr. tønde.
Der tegner sig nu et mere klart billede af, at Europa hurtigst muligt vil gøre sig uafhængigt af russisk energi, men at det kommer til at ske i et ganske gradvist tempo, og at Putin næppe ønsker at lukke for den vigtige indtægtskilde. Olieprisen (Brent) nåede op på 130 dollar pr. tønde, men er nu faldet tilbage og ligger lidt mere stabilt omkring 110 dollar pr. tønde. Der er stadig usikkerhed om konsekvenserne for andre råvarer som fx stål og hvede.
Kina undlader at eskalere krigen
Usikkerheden om Kinas rolle i relation til Rusland ser også ud til at være blevet lidt mindre. Kina vil holde sig så tæt på neutrale som muligt, og de seneste signaler peger på, at de trods alt hellere vil give en forkølet opbakning til at stoppe krigen end at lægge sig ud med USA og Europa. Kinas ambassadør i USA har sagt, at Kina ikke vil sende våben til Ruslands krig i Ukraine, og at de vil gøre alt for at deeskalere krisen. Men en egentlig støtte til Ukraine skal man ikke forvente. Kina har det formodentlig ok med, at USA er optaget af Rusland. Det kan måske give Kina et pusterum fra det pres, de selv føler fra USA på en række dagsordener.
Der er også blevet mindre usikkerhed om renteudviklingen. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begyndte i sidste uge at hæve renten og sendte et ret klart signal om, at renten vil blive hævet på hvert af deres møder resten af året, altså syv renteforhøjelser i alt i år. Det kan godt hjælpe aktiemarkederne at få mere vished om renteudviklingen – også selv om det er vished om stigende renter. I de seneste to perioder med renteforhøjelser (i 2004-6 og 2016-18) er globale aktier faldet op til den første renteforhøjelse, men derefter steget pænt, mens renterne blev hævet.
VIDEO: Hvad skal investorer gøre herfra?
Rentestigninger behøver ikke ramme aktierne
Det er da også helt normalt, at aktiemarkedet stiger, mens renterne hæves. I de 12 perioder med renteforhøjelser, der har været siden 1955, er de amerikanske aktier (S&P 500) i gennemsnit steget 7,7 pct. det første år, efter Federal Reserve begyndte at hæve renten. Kun i forbindelse med oliekrisen i 1972-74 faldt aktieindekset samlet set over perioden med renteforhøjelser.
Det giver god mening, at aktiekurserne kan stige sammen med renterne, hvis renteforhøjelserne sker for at tage trykket af en højkonjunktur. Men hvis renten primært hæves for at sikre, at inflationen ikke kommer ud af kontrol, som det var tilfældet under oliekrisen, så holder den positive sammenhæng ikke. Denne gang har vi også set, at aktiemarkedet er faldet op til den første renteforhøjelse. Historien taler umiddelbart for, at der nu kan komme kursstigninger, mens Federal Reserve hæver renten. Oliekrisen er dog en god reminder om, at intet er sikkert. Ikke mindst fordi der er nogle fællestræk mellem oliekrisen og den aktuelle situation.
Et faresignal fra renterne
Som investor skal du også holde øje med rentekurven. Hvis renten på statsobligationer med kort løbetid (2 år) bliver højere end renten på statsobligationer med lang løbetid (10 år), så siger man, at rentekurven er inverteret. Hvis rentekurven inverterer, så kommer der næsten altid en recession omkring et år senere. Det er ikke ren hokus pokus. Når de korte renter er højere end de lange, kan det være udtryk for, at investorerne er bekymrede for, at renterne hæves for meget, så det udløser en efterfølgende recession, hvorefter renterne skal sættes ned igen. Kigger vi fremad, så peger de såkaldte forward-renter på, at vi snart kommer til at se en invers rentekurve. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at sammenhængen mellem rentekurve og recession holder denne gang.
Kan give anledning til at øge risikoen
Selv om usikkerheden er blevet mindre, er den altså fortsat høj, og der er stadig nogle faresignaler. Vi anbefaler derfor fortsat en lidt forsigtig tilgang med en neutral vægt i aktier og god spredning i porteføljen på tværs af regioner og sektorer. I obligationsmarkedet er der igen mulighed for at få afkast i fx danske realkreditobligationer. I aktiemarkedet ser vi nogle muligheder i Asien, hvor værdiansættelsen af aktier ser interessant ud, men vi kommer ikke uden om, at der er risici. Kina har signaleret, at de vil stimulere økonomien, men samtidig kæmper de med mødet mellem Omikron og deres nultolerancepolitik over for Covid-19. Hvis VIX kommer yderligere ned i de kommende uger, og vi får lidt mere vished om de mange usikkerhedsfaktorer, kan det blive en anledning til at øge risikoen i porteføljen.
Det allervigtigste for udviklingen på de finansielle markeder er krigens konsekvenser for råvarepriserne. Her var det i starten af krigen usikkert, om EU ville sanktionere russisk olie og gas, eller om russerne ville lukke for salget til Europa som modsvar til de mange sanktioner. Der blev i den forbindelse spekuleret i, at olieprisen kunne komme op på 200 dollar pr. tønde.
Der tegner sig nu et mere klart billede af, at Europa hurtigst muligt vil gøre sig uafhængigt af russisk energi, men at det kommer til at ske i et ganske gradvist tempo, og at Putin næppe ønsker at lukke for den vigtige indtægtskilde. Olieprisen (Brent) nåede op på 130 dollar pr. tønde, men er nu faldet tilbage og ligger lidt mere stabilt omkring 110 dollar pr. tønde. Der er stadig usikkerhed om konsekvenserne for andre råvarer som fx stål og hvede.
Kina undlader at eskalere krigen
Usikkerheden om Kinas rolle i relation til Rusland ser også ud til at være blevet lidt mindre. Kina vil holde sig så tæt på neutrale som muligt, og de seneste signaler peger på, at de trods alt hellere vil give en forkølet opbakning til at stoppe krigen end at lægge sig ud med USA og Europa. Kinas ambassadør i USA har sagt, at Kina ikke vil sende våben til Ruslands krig i Ukraine, og at de vil gøre alt for at deeskalere krisen. Men en egentlig støtte til Ukraine skal man ikke forvente. Kina har det formodentlig ok med, at USA er optaget af Rusland. Det kan måske give Kina et pusterum fra det pres, de selv føler fra USA på en række dagsordener.
Der er også blevet mindre usikkerhed om renteudviklingen. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begyndte i sidste uge at hæve renten og sendte et ret klart signal om, at renten vil blive hævet på hvert af deres møder resten af året, altså syv renteforhøjelser i alt i år. Det kan godt hjælpe aktiemarkederne at få mere vished om renteudviklingen – også selv om det er vished om stigende renter. I de seneste to perioder med renteforhøjelser (i 2004-6 og 2016-18) er globale aktier faldet op til den første renteforhøjelse, men derefter steget pænt, mens renterne blev hævet.
VIDEO: Hvad skal investorer gøre herfra?
f19c2685-186e-4f87-86fa-83a687366710
Rentestigninger behøver ikke ramme aktierne
Det er da også helt normalt, at aktiemarkedet stiger, mens renterne hæves. I de 12 perioder med renteforhøjelser, der har været siden 1955, er de amerikanske aktier (S&P 500) i gennemsnit steget 7,7 pct. det første år, efter Federal Reserve begyndte at hæve renten. Kun i forbindelse med oliekrisen i 1972-74 faldt aktieindekset samlet set over perioden med renteforhøjelser.
Det giver god mening, at aktiekurserne kan stige sammen med renterne, hvis renteforhøjelserne sker for at tage trykket af en højkonjunktur. Men hvis renten primært hæves for at sikre, at inflationen ikke kommer ud af kontrol, som det var tilfældet under oliekrisen, så holder den positive sammenhæng ikke. Denne gang har vi også set, at aktiemarkedet er faldet op til den første renteforhøjelse. Historien taler umiddelbart for, at der nu kan komme kursstigninger, mens Federal Reserve hæver renten. Oliekrisen er dog en god reminder om, at intet er sikkert. Ikke mindst fordi der er nogle fællestræk mellem oliekrisen og den aktuelle situation.
Et faresignal fra renterne
Som investor skal du også holde øje med rentekurven. Hvis renten på statsobligationer med kort løbetid (2 år) bliver højere end renten på statsobligationer med lang løbetid (10 år), så siger man, at rentekurven er inverteret. Hvis rentekurven inverterer, så kommer der næsten altid en recession omkring et år senere. Det er ikke ren hokus pokus. Når de korte renter er højere end de lange, kan det være udtryk for, at investorerne er bekymrede for, at renterne hæves for meget, så det udløser en efterfølgende recession, hvorefter renterne skal sættes ned igen. Kigger vi fremad, så peger de såkaldte forward-renter på, at vi snart kommer til at se en invers rentekurve. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at sammenhængen mellem rentekurve og recession holder denne gang.
Kan give anledning til at øge risikoen
Selv om usikkerheden er blevet mindre, er den altså fortsat høj, og der er stadig nogle faresignaler. Vi anbefaler derfor fortsat en lidt forsigtig tilgang med en neutral vægt i aktier og god spredning i porteføljen på tværs af regioner og sektorer. I obligationsmarkedet er der igen mulighed for at få afkast i fx danske realkreditobligationer. I aktiemarkedet ser vi nogle muligheder i Asien, hvor værdiansættelsen af aktier ser interessant ud, men vi kommer ikke uden om, at der er risici. Kina har signaleret, at de vil stimulere økonomien, men samtidig kæmper de med mødet mellem Omikron og deres nultolerancepolitik over for Covid-19. Hvis VIX kommer yderligere ned i de kommende uger, og vi får lidt mere vished om de mange usikkerhedsfaktorer, kan det blive en anledning til at øge risikoen i porteføljen.
HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Find den rette investering for dig
Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder
