Sådan kommer du i gang med at investere

Hvis du har en sum penge, du gerne vil have til at vokse, kan du investere den. Lasse Faurholt Egelborg er investeringsrådgiver i Danske Bank. Her fortæller han, hvordan du kommer i gang.

  • 1. Hvornår giver det mening at investere?

    Grundlæggende er der to situationer, hvor det kan give god mening at investere. Den ene er, hvis du står med et vist beløb, som du ikke skal bruge med det samme. Det kan fx være en arv, overskuddet fra en bolighandel eller måske en bonus fra jobbet.

    Den anden situation er, hvis du løbende har overskud i din økonomi. Du er måske steget i løn eller har fået lavere udgifter – fx fordi dine børn er flyttet hjemmefra, eller du er færdig med at afdrage på boliglånet i banken.

    Det er altid sund fornuft at have penge i banken til uforudsete udgifter – fx et par måneders løn, afhængig af din indkomst og din økonomi. Men for tiden er renterne så lave, er det er en dårlig forretning at have større beløb stående på en almindelig løn- eller opsparingskonto over længere tid. Et godt alternativ er at investere.

    Vi hjælper dig i gang med at investere

    Vil du have mulighed for at få mere ud af dine penge? Så kan vi hjælpe med rådgivning og værktøjer, der gør det nemt for dig at vælge, hvordan du vil investere. Vi kan gøre det sammen, vi kan gøre det for dig, og du kan gøre det selv.

    Vil du vide mere om dine muligheder?

    Book møde

  • 2.  Tjek din nuværende økonomi

    For at finde ud af om det overhovedet er en god idé at investere de penge, du har tilovers, skal du lægge ud med at se på to ting: Din gæld og din pension. 

    Ofte vil det nemlig kunne betale sig at høvle dyre lån af før, du begynder at investere – f.eks. kassekreditter, forbrugslån og måske billån. Det er dog ikke altid tilfældet for realkreditlån. Det er også relevant at se på din pension – har du sparet nok op på den?  

    ”En pension er jo også en investering med det forbehold, at der går mange år, før du kan bruge dine opsparede penge igen – til gengæld har den nogle andre fordele," siger Lasse og opfordrer til, at du gennemgår både gæld og pension på et møde med banken.

    Tip: Vidste du? Du kan også holde møder med Danske Bank online. Læs mere.

  • 3.  Kend dig selv – hvilken risiko kan og vil du løbe?

    Hvis du kommer frem til, at du gerne vil investere dine penge, er det næste skridt at få lavet en investeringsprofil. ”Formålet er at lære vores kunder at kende, så vi kan give dem de bedste råd i deres situation,” siger Lasse.
     
    Sammen med en bank- eller investeringsrådgiver ser du på 
     
    • hvor robust din økonomi er - hvor meget økonomisk overskud, du har i hverdagen, hvad du ejer, og hvad du skylder væk
    • hvad din holdning er til risiko
    • hvornår du skal bruge pengene. 

    Jo længere tid der er, til du skal bruge pengene, jo større udsving kan du holde til. Og så kan du løbe en større risiko. 
     

    Vidste du, at…

    Loven stiller skarpe krav til, hvordan banker må rådgive deres kunder om investeringer. Hvis banken skal komme med personlige anbefalinger, skal rådgiveren altid starte med at lave en investeringsprofil sammen med kunden. 
  • 4.  Få en konkret anbefaling og træf en beslutning

    Når din investeringsprofil er på plads, får du en konkret anbefaling. Den handler om
     
    • hvor aktiv du vil være - vil du selv passe og pleje dine investeringer, eller skal banken gøre det?

    • hvordan dine investeringer skal sammensættes og risikoen spredes. Hvilke typer af værdipapirer skal du vælge – og inden for hvilke sektorer, lande og brancher. 

    Ud fra anbefalingen kan du træffe en beslutning og komme i gang med dine investeringer. 
     
  • 5.  Følg op

    ”Jo mere du selv står for investeringerne, jo mere skal du følge op på dem for at se, om du stadig har den rette sammensætning. Hvis du køber en pasningsløsning, så gør vi det for dig. Og så kan det være tilstrækkeligt, at du gennemgår dine investeringer og din investeringsprofil én gang om året, eller når din investeringsprofil ændrer sig. Det kan f.eks. være, hvis du opdager, at du har brug for at få dine penge fri noget før,” siger Lasse.

    Hvis du vælger at investere selv, kræver det en betydeligt større indsats. Hvor stor en indsats afhænger af, hvor erfaren og vidende en investor du er – og hvilke typer af investeringer, du kaster dig ud i.

    Vil du i gang med at investere?

    Investering Direkte er Danske Banks lettilgængelige investeringsrådgivning. Her sidder vi klar til at hjælpe dig, hvis du ønsker at investere.

    Book møde

    Du kan også ringe til os på 70 20 22 96. Find åbningstider her.

    ”Ligger” du godt? En mini-ordbog for investorer

    • Hvad er en investeringsforening
      En forening, du kan skyde penge ind i, og så investerer foreningens eksperter pengene for dig. Det betyder, at du deler både omkostninger, tab og gevinster med de andre medlemmer i foreningen. Et eksempel på en investeringsforening er Danske Invest.

    • Hvad er en investeringsfond
      En investeringsforening kan indeholde mange forskellige slags investeringsfonde. En investeringsfond er en samling investeringer– f.eks. Danske Invest Kina, som laver investeringer i Kina. Når du skyder penge ind i en investeringsforening, vælger du, hvilke fonde pengene skal investeres i.
       
    • Hvad er aktivt og passivt forvaltede fonde
      En aktivt forvaltet fond er en fond, hvor der sidder en ekspert og nøje udvælger, hvilke investeringer fonden skal foretage. Den service betaler du for i form af et gebyr, der bliver trukket af de penge, du skyder ind i fonden. En passivt forvaltet fond bliver ikke passet på samme måde. Den er typisk styret af en computer, som investerer i de aktier, der er med i et bestemt aktieindeks (se længere nede). Gebyret er mindre i en passiv end i en aktivt forvaltet fond. 

    • Hvad er en indeksfond
      En indeksfond er det samme som en passivt forvaltet fond. Den er bygget op af de aktier, der hører til et bestemt aktieindeks. Når det går godt for indekset – så går det også godt for fonden. 

    • Hvad er et aktieindeks
      Et aktieindeks måler den gennemsnitlige udvikling på et bestemt aktiemarked. Det kan omfatte bare en enkelt børs, som f.eks. det danske aktieindeks, eller alle verdens børser – her er Morgan Stanleys verdensindeks, MSCI, det mest kendte.

    • Hvad er en afdeling
      På investeringssprog er en investeringsafdeling, eller bare en afdeling, det samme som en investeringsfond (se ovenfor) .

    • Hvad er et benchmark
      Et benchmark er noget, du kan bruge til at sammenligne ud fra. Et eksempel fra investeringsverdenen er f.eks.  C20 Cap. Det er et indeks, der samler de tyve største, børsnoterede selskaber i Danmark. Ofte holder man store, danske selskabers kursudvikling op mod C20 cap, når man vurderer, hvordan de klarer sig. 

    • Hvad er en portefølje
      En portefølje betyder en samling af noget. På investeringssprog er det en beholdning af værdipapirer som f.eks. obligationer og aktier. Det kan også være en portefølje af ejendomme eller vine, hvis det nu er det, du har investeret i.

    • Hvordan ligger du?
      Det er investeringsslang, som betyder ’hvad du har investeret i’. Hvis du ’ligger i danske aktier’ har du altså investeret i danske aktier. 

    • En kort, en lang
      Hvad betyder det at ’ligge lang’ eller ’ligge kort’? Hvis du ligger lang, har du købt en aktie i håb om, at den vil stige. Hvis du ligger kort, har du lånt en aktie og solgt den videre til prisen. Håbet er så, at den vil falde i værdi, så du kan købe den billigere tilbage, inden du skal aflevere den tilbage. På den måde kan du tjene penge, hvis kursen falder. Men det koster penge at låne aktien, og manøvren er ikke en, man anbefaler almindelige investorer – det kræver noget rådgivning. 

      Find flere forklaringer hos Danske Invest

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.