Vil du købe bolig om 5 år? I dag? Noget midt imellem? Vi er med dig hele vejen. Uanset om du vil i gang med at spare op. Finde boliger, du har råd til. Eller den rigtige bolig er dukket op så du har brug for et Hurtigt Boligsvar.
Har du fundet drømmeboligen og brug for hurtigt svar på, om den matcher din økonomi. Hos os kan du få et møde samme dag og mulighed for svar inden for 2 timer.
Hvor meget du kan købe bolig for, afhænger af din samlede økonomi. Det gælder blandt andet din indkomst, opsparing, gæld, faste udgifter og hvor mange I er i husstanden. Du kan bruge beregneren til at få en ide om, hvad din nye bolig ca. må koste, så den passer til din økonomi.
Beregneren giver dig et vejledende estimat på, hvor meget du kan købe bolig for. Efter beregningen får du vist tre måder, du kan komme videre på:
Se boliger, der passer til din beregning
Se, hvad det kan koste at låne - baseret på din beregning.
Læg budget og få et foreløbigt boligkøbsbevis.
Hvis du vil have en mere konkret vurdering, kan du efterfølgende tale med en rådgiver.
Som tommelfingerregel bør dine samlede lån og kreditter typisk ikke overstige 3,5-4 gange din årsindtægt før skat. Det er dog kun et groft pejlemærke — for hele din økonomi har betydning for, hvor meget du kan købe bolig for.
Når banken vurderer, hvor dyr en bolig du kan købe, ser vi blandt andet på:
din årsindtægt før skat
din opsparing og udbetaling
din eksisterende gæld
dine faste udgifter
dit rådighedsbeløb
om du køber alene eller sammen med en anden
Derfor kan to husstande med samme indkomst have meget forskellige muligheder for at købe bolig.
Du kan bruge boligkøbsberegneren til at få en idé om, hvor meget du kan købe bolig for. Vil du have et mere præcist billede af, hvilke boliger der kan matche din økonomi, kan du lægge et budget i vores boligværktøj.
Gældsfaktoren er et nøgletal, der viser din samlede gæld i forhold til din indkomst. Det er en af de faktorer, banken bruger til at vurdere, hvor meget du kan låne til en bolig.
Du kan beregne din husstands gældsfaktor ved at dividere den samlede gæld med den årlige indkomst før skat i husstanden. Alle lån og kreditter skal regnes med (også hvis du ikke bruger dem).
Som rettesnor bør din gældsfaktor som boligkøber ligge under 3,5 til 4. Tallet er dog vejledende, og banken ser fx også på din udbetaling og dit rådighedsbeløb i den bolig, du vil købe. Derfor bør du altid tage en snak med en rådgiver om dine muligheder.
For at få en hurtig ide om, hvad du kan købe bolig for, skal du indtaste nogle få oplysninger i boligkøbsberegneren om antallet af voksne, børn og biler i husstanden og om jeres udbetaling og indkomst.
Har du brug for en mere præcis beregning, skal du bruge lidt flere oplysninger. I vores boligværktøj kan du nemt lægge et budget, hvor du både får indkomst, opsparing, eksisterende gæld, faste udgifter og eventuelle fremtidsplaner med.
Så får du et foreløbigt boligkøbsbevis, der viser, hvad du ud fra dine indtastninger maksimalt kan købe bolig for lige nu.
Hvis du køber bolig sammen med en anden, skal I bruge oplysninger fra jer begge.
Din opsparing har betydning, fordi den viser, hvor meget du selv kan bidrage med til boligkøbet.
Som udgangspunkt skal du selv kunne lægge mindst 5 % af boligens pris kontant. Derudover skal du have penge til fx tinglysning, advokat og flytning.
Jo mere du selv kan lægge i udbetaling, desto mindre skal du låne. Det kan give lavere månedlige udgifter. Alternativt kan en større udbetaling give dig flere muligheder, når du skal finde en bolig, der passer til din økonomi.
Samtidig kan en opsparing sende et positivt signal til banken, fordi den viser, at du har haft mulighed for at lægge penge til side og kan styre din økonomi over tid.
Når du kigger på boliger, så husk at se på de løbende udgifter til fx ejendomsskat, el, vand, varme og vedligeholdelse. De er vigtige, fordi de er faste udgifter, som du skal betale hver måned efter boligkøbet.
De løbende udgifter varierer fra bolig til bolig og kan gøre en stor forskel for, hvad du ender med at sidde for. Derfor er det ikke nødvendigvis boligen med den billigste pris, der er billigst i sidste ende.
Det betyder, at du skal kende den enkelte boligs økonomi for at vide, om du har råd til at købe. I vores boligværktøj kan du lægge et budget for din egen økonomi og matche det med økonomien i boliger til salg - og få en bedre ide om, hvilke boliger du har råd til.
Ja, i nogle tilfælde kan boligen med den billigere pris ende med at være dyrere. Det kan du se et eksempel på her: To huse er til salg. Hus 1 koster 3 mio. kroner, og Hus 2 koster 2,9 mio. kroner. Men hvilket hus er billigst?:
Ejendomskarakteristika
Hus 1
Hus 2
Pris
3.000.000 kr.
2.900.000 kr.
Areal
147 m2
188 m2
Byggeår
2017
1976
Energimærke
A
E
Boligudgift
4.287 kr.
8.752 kr.
Hus 2 er billigere at købe, men i det lange løb vil det alt andet lige være billigere at købe Hus 1. En boligs endelige pris er nemlig dén, du betaler hver eneste måned for at bo i den – og her er der flere ting, der taler til fordel for Hus 1:
Hus 1 er nyere end Hus 2 og kræver formentlig mindre vedligehold.
Hus 1 er fire energiklasser bedre end Hus 2 og er formentlig billigere at varme op.
Boligudgifterne i Hus 2 er over dobbelt så store som i Hus 1.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.