Finansiering til alle formål

Når din virksomhed skal bruge finansiering, er der en række forskellige muligheder. Dem kan du læse om her.

De fleste virksomheder har jævnligt behov for finansiering. Hvad enten det drejer sig om midler til etablering, drift, udvikling eller vedligeholdelse. Det kan vi hjælpe med.

Hver dag laver vi finansieringsløsninger for kunder fra den mindste enkeltmandsvirksomhed til nogle af verdens største virksomheder. Derfor kan vi også hjælpe din virksomhed.

Et ofte overset element, når det kommer til finansiering, er arbejdskapitalen eller Working Capital. Mange virksomheder kan frigøre midler, der mindsker deres finansieringsbehov og dermed renteudgifter, eller øge deres finansieringskapacitet, ved at optimere arbejdskapitalen. Det kan omhandle alt fra effektiv håndtering af debitorer og kreditorer, til sammensætning af virksomhedens optimale låne- og kreditportefølje. 

På denne side kan du læse om nogle af de finansieringsmuligheder, vi kan tilbyde. Når det kommer til større finansieringsbehov for mere komplekse virksomheder, er en vare fra hylden dog ofte ikke nok. I de tilfælde starter vi altid med at have en strategisk dialog, og det ender ofte med en skræddersyet løsning. 

Hvis du har brug for hjælp til at afklare, hvad der er den bedste finansieringsform for din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os på erhvervdirekte@danskebank.dk eller 70 133 000. Ellers kan du læse videre nedenfor.

Driftsfinansiering
For mange virksomheder er en kassekredit en god måde at sikre, at man kan håndtere udsving i cash flow uden at risikere at mangle likvide midler. Vi kan hjælpe med både kassekredit og likviditetsstyring.

Anlægsfinansiering
Anlægsfinansiering bruges, når din virksomhed skal foretage større investeringer som eksempelvis IT-udstyr, produktionsanlæg eller varebiler. Hvis din virksomhed ikke selv har penge i kassen til at foretage de investeringer, finansieres de typisk via en af disse tre løsninger: 

Erhvervslån
Erhvervslån bruges til udgifter som nye computere, indretning af lokaler, produktionsudstyr, biler og så videre. Det finansieres typisk over 3-10 år. Læs mere om erhvervslån.

Realkreditlån
Realkreditlån bruges til køb af ejendomme og bygninger og finansieres typisk over 20-30 år. Læs mere om realkreditlån.

Leasing
Leasing kan være et attraktivt alternativ til erhvervslån og realkreditlån, uanset om det gælder finansiering af biler, IT-udstyr eller ejendomme. At lease tingene binder mindre kapital og kan give din virksomhed større fleksibilitet, end hvis du ejer dem. Læs mere om leasing.

Få kvalificeret arbejdskraft til dit start-up

Tjek thehub.dk - en online platform der hjælper iværksættere og vækstvirksomheder med at finde de dygtige medarbejdere.

Tjek thehub.dk

Etablering
Hvis du har brug for finansiering til din virksomheds etablering, er der en række forskellige muligheder. Pengene kan eksempelvis komme fra egen opsparing, venner og familie, banker, business angels, fonde, crowd-funding eller offentlige innovationsmiljøer. Det er også muligt at søge finansiering gennem vores side for iværksættermiljøet, The Hub. Du kan læse mere om, hvordan du får en forretning op at stå i vores guide til opstart af virksomhed.

Komplekse løsninger for større virksomheder
Er I en større virksomhed med mere komplekse finansieringsbehov, kan vi naturligvis også hjælpe med det.

Vores specialister kan hjælpe jer, hvad enten det gælder finansiering gennem virksomhedsobligationer, aktieudstedelser, syndikerede lån, Acquisition Finance, Leveraged Finance eller noget helt andet.

Kontakt jeres rådgiver eller lokale finanscenter for at høre mere.

Hvis du har brug for hjælp til at afklare, hvad der er den bedste finansieringsform for dig, er du meget velkommen til at kontakte os på erhvervdirekte@danskebank.dk eller 70 130 000.