Carl Hansen & Søn har i mere end 100 år solgt danske møbelklassikere til udlandet, og i dag har virksomheden flagship stores i 20 metropoler verden over.
I 2023 skulle den familieejede møbelvirksomhed have nyt POS-system (kassesystem) og i den forbindelse faldt valget på AltaPay i Europa.
Og det har de ikke fortrudt.
”Tidligere skulle vi have kontakt til 7 forskellige europæiske udbydere af betalingsterminaler, nu skal vi bare have kontakt til én – AltaPay – så det er der jo logisk set en fordel ved. Derudover har vi fået uovertruffen kundeservice, større fleksibilitet og bedre adgang til data,” forklarer Maxmilan Frandsen, Head of Sales i Carl Hansen & Søns flagship stores, som fremhæver et eksempel på AltaPays kundeservice:
”Mange ser måske Europa som et mere eller mindre ensartet og standardiseret marked. Men det er ikke altid tilfældet. Der kan stadig være lokale markedsforhold og lovgivning, man skal tage højde for. Det har vi for eksempel oplevet med vores flagship store i Polen, og her var AltaPay hurtige til at stille med en polsk medarbejder, som kunne hjælpe os med at forstå og efterleve de lokale krav.”
Møbeludstilinger i Carl Hansen & Søn Flagship Store i Amsterdam (foto: Ashkan Mortezapour Photography).
En skræddersyet løsning
Udover den høje kundeservice, fremhæver Maxmilan også AltaPays skræddersyede løsninger som en stor fordel for Carl Hansen & Søn:
”I vores flagship store i Stockholm er der et stort behov for American Express. Det samme er tilfældet i vores butik i Bredgade i København, fordi der er mange turister. Det er der til gengæld ikke i vores butik i Gelsted. Det er derfor en kæmpefordel, at AltaPay kan skræddersy en løsning, som imødekommer vores ønsker og specifikke behov i de enkelte flagship stores,”.
Han bakkes op af Peter Hansen, som er projektleder i Carl Hansen & Søns flagship stores, og som samtidig fremhæver AltaPays brugervenlige terminaler:
”AltaPays terminaler er ekstremt betjeningsvenlige, hvilket er supervigtigt, da vores personale derfor ikke skal bruge en masse tid på at blive oplært i at betjene dem. Derudover kan vi nu rapportere helt ned på terminalniveau, hvilket er til stor gavn for vores økonomiafdeling, og vi kan få det data vi ønsker. Det har vi faktisk kunne få lige fra dag ét, hvilket har haft en kæmpeværdi for os,” fortæller Peter Hansen.
Glæde hos AltaPay
Carl Hansen & Søns erfaringer vækker glæde hos AltaPays CEO, der ser det som en forpligtelse at understøtte sine kunders vækst og succes.
”Ved at fremme enkelthed og omkostningseffektivitet er vi stolte af at have givet Carl Hansen og Søn mulighed for at fokusere deres energi på det, der er vigtigt for dem. Det er nemlig ikke kun vores mål at styrke vores kunders vækst og succes, det er en forpligtelse, vi har haft siden vi startede AltaPay for mere end 15 år siden,” fortæller Christian Rasmussen, der er CEO i AltaPay.
Fra Gelsted til Singapore
Carl Hansen & Søn er en ægte international ekspansions-succeshistorie. Du kan læse mere om, hvordan det lykkedes virksomheden at etablere sig så mange steder rundt om i verden her.
Interesseret i AltaPay?
Med AltaPay får du blandt andet:
- En omnichannel-platform, der dækker forskellige betalingsmetoder. Det samler betalingerne for virksomheden, og dine kunder kan vælge den metode, de foretrækker
- Én indgang til både integration og support af de forskellige betalingsmetoder
- Automatisk online-afstemning og standardrapportering, som reducerer arbejdet med manuel behandling
- Indsigt i kundernes købsmønstre, så din virksomhed kan tilbyde værdiskabende produkter og services og give kunderne en god oplevelse
- Fleksibilitet. AltaPay kan nemt udvides til at omfatte flere butikker, terminaler og muligheder, når virksomheden vokser eller indtager nye markeder
- En tilpasset betalingsoplevelse, som visuelt understøtter jeres brand over for kunderne