Danske Business, marts 2017: Erhvervsfremmesystemet – Få støtte og midler til at øge væksten

I denne udgave af Danske Business sætter vi fokus på erhvervsfremmesystemet og de muligheder, små og mellemstore virksomheder har for at søge støtte og midler gennem staten.

Vi giver dig gode råd og anbefalinger fra eksperter, der forklarer, hvordan du kan finde guld i det til tider komplekse system. Og sidder du tilfældigvis med en innovativ forretningsidé? Så læs mere om InnoBooster-programmet, hvor du har mulighed for at få op til fem millioner kroner til vidensbaserede udviklingsprojekter.

Derudover kan du læse om Nordic Service Group, der fik tilskud til at ansætte lige præcis den medarbejder, der kunne sætte skub i både vækst og omsætning. Og til sidst kan du læse hele vores tema om vækst, hvor du finder tre guides, der kan hjælpe dig til at arbejde struktureret med at skabe vækst. God læselyst!