1. Falske fakturaer

Brug af falske fakturaer er en metode, vi ofte ser benyttet til at begå svindel hos vores erhvervskunder.

Hvordan sker det:

Svindlerne sender en regning, der ligner noget, I bør betale eller plejer at betale:

Afsenderen ligner en, I kender, beløbet virker som regel rimeligt, og alt i alt ser det ud som en ren rutinebetaling. Men det kan være et forsøg på svindel. Det kan f.eks. være en regning for noget, I aldrig har fået udført eller leveret, selv om regningen ser reel ud.

Hvordan kan I undgå at falde i fælden?

  • Aftal faste procedurer for, hvordan I behandler og godkender fakturaer, også når der er travlt.
  • Brug princippet om at ’fire øjne er bedre end to’, når det handler om større overførsler.
  • Tjek altid nye eller ændrede kontooplysninger, før I betaler.
  • Og stop op, hvis noget haster mere end normalt.

 

2. Falske chefer, der har brug for ’hjælp’

Hvordan sker det:

Svindlerne kontakter en medarbejder med adgang til betalinger og udgiver sig for at være chefen eller en anden leder. Beskeden kan ofte handle om en “haster”-betaling, eller måske om noget stort og vigtigt, som kræver fortrolighed...

Mailen kan se ud som om den kommer fra en intern afsender, men e-mailadressen kan være manipuleret. Svindlerne kan også finde på at kontakte en medarbejder via sociale medier eller beskedtjenester som fx WhatsApp eller Messenger.

Hvordan kan I undgå at falde i fælden?

  • Indfør klare regler for, hvordan betalinger kan godkendes, herunder haste overførsler.
  • Overvej at dobbelttjekke ved at ringe afsenderen op – også selv om beskeden ser rigtig ud.

 

3. Falske betalingsoplysninger

Hvordan sker det:

Her prøver svindlerne at få jer til at betale til den forkerte konto, når I skal lave en betaling til en leverandør. Det kan de gøre ved at ændre bankoplysningerne for en leverandør, som I handler med.

Det kan f.eks. ske ved at sende en e-mail til jer, der ser ud til at være fra jeres leverandør, men ikke er det. Det kan også være, at en leverandørs mailadresse er blevet hacket. Eller at en svindler ringer eller sender en SMS og udgiver sig for at være leverandør.

Hvordan kan I undgå at falde i fælden:

’Sund skepsis’ kan være jeres ven, når leverandører ændrer betalingsinformation.

Kontroller altid nye eller ændrede bankoplysninger ved f.eks. at ringe til din kontaktperson i virksomheden eller tjekke oplysningerne via deres officielle hjemmeside.

Kontroller den e-mailadresse, som henvendelsen er sendt fra: Se efter små afvigelser som f.eks. stavefejl eller nye domænenavne i e-mailadressen.

Du kan aftale med dine leverandører at de sender elektroniske fakturaer, også kaldet e-fakturaer, direkte via deres bogføringssystem - det kan langt de fleste regnskabssystemer sættes op til. Læs mere om elektroniske fakturaer her[link til https://danskebank.dk/erhverv/loesninger/daglig-drift/betalinger/#content-list-0-item-9 ]

 

4. Falske medarbejdere, der skifter bankkonto

Hvordan sker det:

Svindlerne kan kontakte lønkontoret og udgive sig for at være en medarbejder i virksomheden. De sender en e-mail, hvor de forklarer, at de har fået en ny bankkonto, og beder om, at lønnen fremover overføres til denne konto. Kontoen tilhører svindlerne, og så snart pengene er overført, bliver de hurtigt sendt videre, mens den rigtige medarbejder mangler sin lønudbetaling.

Hvordan kan I undgå at falde i fælden?

  • Indfør faste procedurer for, hvordan ændringer i lønoplysninger behandles.
  • Tjek op på henvendelser direkte med den pågældende medarbejder via en sikker kommunikationskanal, såsom telefon eller et personligt møde, før ændringer godkendes.
  • Overvej at udbetale løn til medarbejdernes Nemkonto for at reducere risikoen for svindel.

Vi ser desværre også andre former for svindel - læs mere her og få flere råd til forebyggelse.