Rentebilledet er med Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinigs ord særdeles mudret for tiden, så det er ikke mærkeligt, hvis boligejerne i øjeblikket synes, det kan være svært at navigere i valget af lån. 

”Med den udvikling vi ser i øjeblikket, så er der med vores øjne en klart større risiko for rentestigninger end rentefald i 2022. Med andre ord ser vi ikke hverken fastforrentede 0,5 %-lån eller 1 %-lån tilbage på lånehylden i det kommende år. I stedet er det vores forventning, at vi i løbet af året vil se et comeback til det 30-årige fastforrentede 2 %-lån med afdrag. Vi forventer også at se en fortsættelse af lidt større rentestigninger på F3- og F5-lån sammenlignet med F1-lån og dermed vil rentekurven generelt blive lidt stejlere”, siger cheføkonomen. 

"Med den udvikling vi ser i øjeblikket, så er der med vores øjne en klart større risiko for rentestigninger end rentefald i 2022."

Renten er med til at sætte en dæmper på boligmarkedet
Desværre har pandemien som bekendt atter fået fat på det seneste. Det har fået mundbind og corona-pas tilbage i brug, og der er kommet nye restriktioner i løbet af vinteren. Så hvad betyder det for danskernes trang til at ændre de hjemlige rammer – og dermed for boligmarkedets udvikling?

”Først og fremmest vurderer vi, at de store prisstigninger på boligmarkedet i kølvandet på pandemien synes at være et afsluttet kapitel for denne gang. Det understreges også i de seneste boligtal for både aktiviteten og prisudviklingen. Samlet set forventer vi, at huspriserne på landsplan vil stige med i omegnen af 2-4 % i 2022 efter en to-cifret prisvækst i 2021, og vores umiddelbare forventning er, at både sommerhuspriserne og priserne på ejerlejligheder vil klare sig en tand dårligere end parcelhusmarkedet”, siger Christian Hilligsøe Heinig. 

Afdragsfrihed og tillægslån kan fortsat være en god ide
Med den stigende rente og den potentielle mulighed for deraf faldende boligpriser har Nationalbanken på det seneste haft et ønske om, at der bør være begrænsninger på afdragsfriheden. Men afdragsfrie lån kan fortsat sagtens bruges forsvarligt – f.eks. i forhold til nedsparing. 

”Gennem de seneste par år er væksten i de afdragsfrie lån især sket for boligejere med belåningsgrader under 60 % af boligens værdi, som har udnyttet deres friværdi og de nye lånemuligheder med op til 30 års afdragsfrihed. Men det er klart, at hvis man er relativt ny boligkøber uden den store opsparing med i bagagen, så skal man passe på ikke at være for udsat med afdragsfrihed, da priserne jo kan falde. Når det gælder tillægslån, så har danskernes friværdi aldrig været større, og det giver altså virkelig gode muligheder for at få billig finansiering, hvis man ønsker sig store ændringer i boligen eller en ny bil,” siger Christian Hilligsøe Heinig.