Investering i start-ups er ikke for hvem som helst. Det kræver et helt andet niveau af både tid og penge, end investering i traditionelle værdipapirer gør.
Alligevel er det et område, der er meget stor interesse for i medierne, og det er efterhånden gået op for de fleste, at med moderne teknologi er det ikke kun de store virksomheder, der kan skabe store forandringer.
Derfor stiller vi skarpt på start-ups og universet omkring dem. Over en lille artikelserie taler vi med forskellige markante personer, som fortæller om deres oplevelser og erfaringer med at investere i start-ups. Der er nemlig meget mere end én vej at gå, og der er ikke én løsning, der passer til alle.
I denne artikel taler vi med Gregers Kronborg, som har prøvet lidt af hvert, når det kommer til investering i start-ups. Han har mere end 15 års erfaring som start-up investor, både som selvstændig business angel – og som partner i venturefonden Northzone. Med en baggrund som IT-iværksætter investerer Gregers Kronborg primært i danske start-ups inden for business-to-business software.
Som business angel går han ind som ’seed investor’ meget tidligt i virksomhederne levetid – ofte før det første produkt er helt klar. Her bidrager han med både opstartskapital og med sin erfaring ved at tage aktiv del i virksomhedens bestyrelse.
Gregers Kronborg er i dag medlem af netværket DanBAN for Danske Business Angels. Han har som investor og mentor været involveret i bl.a.: Trustpilot, Napatech og Asetek, Tobii, Spotify, iZettle, EpiServer og Avito og har en portefølje på 7 selskaber på nuværende tidspunkt.
Gregers Kronborg har investeret i start-ups i mere end 15 år
Vi bad Gregers Kronborg give os sit bud på de fem vigtigste erfaringer, han har gjort sig i sit arbejde som business angel.
#1: Man skal kende sit deal flow
Gennem Gregers Kronborgs karriere som business angel, har det været afgørende for ham, at han har haft adgang til de interessante start-ups på det rigtige tidspunkt i deres livscyklus. Det er det, man kalder et ”deal flow”. Gregers Kronborg fortæller:
”Som business angel ved man som udgangspunkt ikke, hvor de gode start-ups er henne. Man kan ikke slå dem op i en telefonbog – de er simpelthen ikke synlige. Alligevel skal man finde en måde at skabe sig adgang til de her virksomheder, og det skal vel at mærke være de bedste af dem. ”
Det er Gregers’ erfaring, at man, som nystartet business angel, hurtigt bliver kontaktet af start-ups, der har brug for penge. Han fortæller: ”Oftest vil det være start-ups, der har fået nej 10 andre steder. Det er de start-ups, der ikke er så unikke eller ikke kan skaleres så meget. Det er et tegn på, at man sidder i den dårlige ende af deal flowet. Jeg bruger tit metaforen, at det er ligesom at vaske guld i et flodløb. Hvis du sidder langt nede af floden, er de store klumper væk før de når dig. Så man skal op ad strømmen. Op til udspringet og vaske efter guld dér. For dér er der mere guld og større klumper.”
#2: Disponér din kapital
”Du skal gøre dig klart, at der kommer opfølgningsinvesteringer”, fortæller Gregers Kronborg. Han fortsætter: ”Du skal ikke kun investere i en start-up en gang. Der kommer opfølgningsinvesteringer, både når en virksomhed går lidt ringere, end du havde regnet med, og når den går rigtig godt. Når det går godt, skal du have råd til investere mere og forsvare din position, når andre investorer kommer med om bord, for ikke at få formindsket din ejerandel. Det skal du have råd til.
Du skal også tænke over, hvor mange penge du kan allokere til opfølgende investeringer per selskab, og om du vil opbygge en portefølje på 5-6 investeringer eller 20-25.”
Gregers Kronborg påpeger yderligere, at man skal være klar over, at det er en ekstremt illikvid aktivklasse. Der går typisk 5-7 år, før man har mulighed for at få sine penge ud, men der kan også gå længere tid. Han fortæller:
”Du skal også være klar over risikoen. De store succesfulde Venturefonde oplever typisk, at der er en failure rate på 60% eller mere. Det er risikabelt at investere i start-ups, men man skal investere i nok til, at man kan ramme en såkaldt ’home run’. Det er de få home runs, der skal sørge for, at du tjener mere, end du taber på dem, som ikke går godt. Du skal være parat til at tage den risiko”
#3: Disponer din tid
”Man skal også kunne disponere sin tid,” siger Gregers Kronborg. ”Hvis du engagerer dig i fem nye start-ups hvert år, vil du efter fire år være involveret i tyve forskellige selskaber på en gang. Det er ikke sikkert, du har tid til det.
Det er ikke sikkert, at man behøver involvere sig lige meget i alle sine start-ups, lige som det ændrer sig over tid. Et iværksætterteam er sjældent komplet fra starten, og det skal bygges op. Strategien og produkt skal ofte passes til i takt med, at der høstes erfaringer. Når man lykkes, bliver start-up’en vel- og selvkørende. Typisk er det dem, der går bedst, hvor man gradvist kan bruge mindre tid.”
#4: Sæt det rigtige team
”Min erfaring er, at der typisk er én visionær person i et iværksætterteam, som sammen med en teknisk person har skabt produktet. Den visionære person er sindssygt vigtig og ofte den mest karismatiske. Det er ofte den person, der har potentiale til at blive CEO i start-up’en, og den person der finder på de næste tre eller fire versioner af forretningen”, fortæller Gregers Kronborg og fortsætter:
”Den visionære CEO-type er ofte ikke så god til at få tingene til at ske og har ikke prøvet at bygge en virksomhed fra bunden før. Der skal man som business angel gå ind og hjælpe med at finde en højre hånd til CEO’en. Det kan være en stærk CFO, som kan spille den rolle, eller man skal tænke i en COO rolle. Det kan også være en salgschef eller en produktchef, der mangler.”
Opgaven med at sætte teamet er forskelligt hver gang, men ifølge Gregers, er det den vigtigste af alle opgaverne. Som han siger: ”Et godt team finder løsninger på udfordringerne, men et svagt team kan få selv gode idéer til at blive til ingenting.”
#5: Hold dig til ting, du har forstand på
”Du skal investere i virksomheder, som du selv kan bidrage til - enten via din erfaring, din faglige viden eller dit netværk. Det vil også bidrage til at bygge dit personlige brand,” siger Gregers Kronborg.
Han forklarer: ”Min erfaring og ekspertise er i høj grad i de tidlige faser i start-up’ens udvikling. Fokus i den fase er at komme til det, som kaldes ”product-market fit” og vise i en lille skala, at omkostningerne ved at opbygge en kundeportefølje står i et gunstigt forhold til livstidsværdien af kunderne. I mere tekniske termer skal ” customer lifetime value” være mindst tre gange ”customer acquisition cost”. Hvis det lykkes, så er opgaven herefter at finansiere skaleringen med venturekapital. Det lyder enkelt, men i praksis skal der ofte eksperimenteres og læres rigtigt meget før man ved, hvilke segmenter man kan sælge til med en salgsmetode, der omkostningsmæssigt giver mening.
Hvis en iværksætter siger, at han kun vil have penge, og ikke har brug for input, så synes jeg, at det er et faretegn. Enten på at iværksætteren er for naiv i forhold til udfordringen eller har et urealistisk billede af sine egne evner.”
Gregers Kronborg fortæller videre, hvis man står over for et start-up, der har brug for flere kompetencer, end man selv har, kan man overveje at gå sammen med andre aktive business angels, der har den viden i et syndikat, og investere sammen.
”Det sker tit, at en række business angels går sammen i et syndikat, der investerer i et start-up, men kun én eller få af dem går ind i bestyrelsen og tager en aktiv rolle. Det er en metode, som typisk foregår via business angel netværk som eksempelvis DanBAN, som jeg selv er med i”, afslutter han.
‘Business angel’ er en amerikansk betegnelse, som bruges om den type af investorer, som investerer i et selskab meget tidligt i selskabets levetid. Ofte på det tidspunkt hvor selskabet blot drives af grundlæggerne og måske endnu ikke har et produkt men blot en rigtig god ide. Når en business angel investerer i et start-up, vil han typisk investere både penge og tid i virksomheden, ved at tage en plads som aktiv i selskabets bestyrelse og hjælpe med sine spidskompetencer.
Business angels kaldes også for angel investors - eller businessengle på (halvvejs) dansk.
Hvor stammer udtrykket egentlig fra?
Udtrykket ’business angel’ stammer fra teatermiljøet på Broadway i New York, hvor mange teatre var (og er) afhængig af enkelte private investorers engagement for at kunne overleve. Investorerne blev på den måde teatrenes ”frelsende engle”, som investerede fordi de havde en passion for teaterkunsten. Begrebet blev adopteret af start-up og techmiljøet i Silicon Valley og har herfra spredt sig til resten af verden.
Denne artikel er ikke udtryk for rådgivning eller anbefalinger fra Danske Bank. Hvis du ønsker personlig investeringsrådgivning, skal du kontakte din Private Banker. Danske Bank ikke yder rådgivning om eller giver anbefalinger om investering i start-ups.
