Når du ligger der i bælgmørkt, koldt muddervand og kan mærke grottens sider - så ved du godt, at det er fysisk umuligt, at nogen kan komme og hjælpe dig, hvis noget går galt. Man tænker ikke på andet end den næste lille bevægelse, man skal lave, og det næste sted, man skal sætte hånden. Man prøver at simplificere sin tankeprocess, så man ikke går i panik.

Ordene kommer fra Ivan Karadzic, danskeren der spillede en central rolle i en af de seneste års mest spektakulære dykkeraktioner. I anledning af en række foredrag for Danske Bank Private Banking, er Ivan Karadzic i Danmark, da vi fanger ham til en snak om hans liv og det at forfølge sin drøm.

Ivan Karadzic er en modig mand. Det har han vist ad flere omgange. Som 34-årig gav han i 2007 med kort varsel slip på de trygge rammer i Danmark og forfulgte en hurtigt opstået drøm om at blive dykker i Thailand. I sommeren 2018 deltog han som frivillig i en risikofyldt dykkermission for at redde et fodboldhold og deres træner ud af et knudret og sindrigt grottesystem i det nordlige Thailand. Fodboldholdet var fanget der, fordi en voldsom og pludselig oversvømmelse havde fyldt det meste af grottens 10 km lange gangsystem med vand. Uden at kunne kontakte omverdenen. Uden mad eller drikke. Uden at vide præcis, hvor de befandt sig. I overhængende fare for at dø, før nogen fandt dem.

Vi var klar til at hjælpe, lige meget hvad. Men jeg tror ikke, jeg havde været lige så glad, hvis jeg havde været med til at transportere 13 lig ud af den grotte,” fortæller Ivan Karadzic, tydelig berørt af at tænke tilbage på oplevelsen.

Da vi tog afsted, vidste vi ikke, om drengene var i live - eller hvor i grotten, de var. Men da vi kom op til resten af holdet af militærfolk, læger, ingeniører og andre eksperter, var der en stemning af, at selvom opgaven virkede umulig, så skulle det bare lykkes, og alle arbejdede sammen for det.

Redningsaktionen af de 12 drenge og deres fodboldtræner endte heldigvis med, at alle kom ud i god behold.

Pludselig var der penge til at forfølge drømmen

Ivan Karadzics liv i Thailand startede med en 14 dages ferie, da hans ven skulle giftes i Thailand. Efter brylluppet havde han et par dages tilovers, før han skulle tilbage til Danmark, og dem brugte han på at prøve at dykke for første gang i sit liv. Da han vendte hjem, var han sulten efter mere - og særligt efter at komme til at dykke i det betagende blå hav igen. Men at rejse til Thailand igen var dyrt og ikke umiddelbart noget, som Ivan havde råd til.

Så da han i 2007 fik en uventet værdistigning i sin andelslejlighed, stod han pludselig med en mulighed for at forfølge den spirende drøm. Han tøvede ikke længe med at tage beslutningen: Han solgte lejligheden, sagde jobbet som sælger op og købte en enkeltbillet til Thailand. Destinationen var dykkernes paradisø, Koh Tao.

Planen var at blive der i ni måneder. Indtil videre har han boet der i 11 år.


Passionen der gjorde ham til folkehelt

På Koh Tao ernærer Ivan Karadzic sig gennem sin dykkerskole, hvor han lærer erfarne sportsdykkere de mere avancerede teknikker. Ivan har gjort sin passion til sit arbejde.

Jeg opfatter det ikke som at skulle på arbejde, faktisk. Jeg er min egen chef, og jeg tjener nok til at leve, som jeg gerne vil. Efter danske standarder er jeg ikke rig - men det skal jeg ikke klage over. Dykning er min interesse og mit job.


Grottedykning - en hobby for undervandseliten

Når han ikke underviser i dykning, så bruger han en stor del af sin tid på, ja, dykning. Men ikke bare almindelig fiskesafari. Ivan Karadzic tilhører en lille elite af personer, som dyrker “grottedykning”.
At dykke i grotter er meget teknisk krævende. Det kræver noget helt specielt udstyr og en helt speciel træning. I de snævre klippegange er der fare for, at udstyr kan sidde fast eller blive ødelagt af en skarp sten, eller hvad der er værre; man kan blive angrebet af pludselig klaustrofobi og gå i panik uden umiddelbar mulighed for at stige op til overfladen.


Frivillige på en redningsmission

I juli 2018 var Ivan på en grottetur med nogle venner i Krabi, hvor de skulle lave et kursus i grottedykning. Der fik de nyheden om, at 12 drenge og en træner var fanget i en grotte.

Vi tilbød vores hjælp som frivillige til civilforsvaret - men på det tidspunkt var det ikke en dykkermission endnu, fordi man håbede på, at man kunne finde drengene i den del af grotten, som ikke var oversvømmet... Det kunne man ikke,

Til at starte med var svaret ”nej tak”. Men Ivan og de andre dykkere sendte deres specialbyggede grottedykkergrej derop i håbet om, at dem der skulle dykke ind i grotten trods alt ville have det rigtige udstyr.

Men et par dage senere fik vi så svar fra beredskabet om, at hvis vi havde mulighed for det, måtte vi meget gerne komme op og hjælpe. Og så tog vi afsted!

Den lange vej ud

Ivan og grottedykkerne blev, sammen med to engelske grottedykkere, kernen af det hold, som stod for at finde vej gennem grottens lange oversvømmede gange og redde drengene ud. Grotten har i alt over 10 km gange, men drengene og træneren blev fundet ca. 4,5 kilometer inde. At dykke 4,5 kilometer i kolde og bælgsorte grottegange tager over 5,5 timer. Så undervejs på ruten blev der lavet små stoppesteder i områder af grotten, som ikke var oversvømmet, hvor der var depoter af iltflasker, så dykkerne kunne skifte til ny luft.

Drengene og træneren blev transporteret ud gennem disse gange ved at blive iklædt specialbygget dykkerudstyr og holdt tæt af en dykker, som svømmede dem den lange vej ud.


Æret af kongen

Da Ivan kom hjem fra redningsaktionen, modtog han en ganske speciel gave. Fra selveste kongen. 

I Thailand anses det som en meget, meget stor ære at få noget fra kongen. Thaierne elsker deres royale på et helt andet niveau, end vi er vant til i Danmark, og kongen er næsten en guddommelighed. De er helt nede på knæ. Så det var virkelig en stor ting at få hans anerkendelse,

Det betyder ikke, at Ivan nu er en "kendt" i Thailand, men han fortæller, at der er kommet langt mere interesse for hans dykkerskole. 

Folk bliver tit meget entusiastiske, når de opdager, hvem jeg er. Da jeg skulle til Danmark for at lave de her foredrag for Danske Bank, blev jeg holdt tilbage i paskontrollen i lang tid, fordi hele sikkerhedspersonalet ville tage selfies med mig. De lukkede simpelthen tolden ned og tilkaldte deres chefer, fordi alle lige skulle tage et billede med mig.

Den næste drøm

Som hele vejen gennem sit liv, er Ivan Karadzic åben for, at fremtiden kan bringe ham nye ændringer i livet. Selvom han ikke lige nu har en konkret drøm at forfølge, har oplevelsen bekræftet hans tro på, at der altid er nye ting at opnå. Og når de er der, gælder det om at gribe dem.

Jeg har altid set på mig selv som et positivt menneske - selv når jeg har oplevet nederlag,” fortæller han. “Men efter jeg har været med i den her redningsopgave, og set så mange dygtige eksperter skrælle deres egoer væk og arbejde sammen for at løse en opgave, som virker næsten umulig, har jeg fået øjnene op for, hvor meget der kan lade sig gøre, hvis folk arbejder sammen og lægger politik, religion og alt det andet, der forstyrrer os, til side.

Nu har vi gjort én ting, der var umulig. Så kan vi nok også gøre den næste,”