Forestil dig en verden hvor man bruger edderkoppespind i stedet for stål. Hvor man vaccinerer træer i stedet for at bruge sprøjtemidler. Hvor man efterligner naturens måde at lave farver på i stedet for at brugte syntetiske farvestoffer, der indeholder store mængder farlig kemi.

Den verden er faktisk inden for rækkevidde. Den er nemlig baseret på bioteknologi. Og bioteknologi har de sidste 30 år udviklet sig med meget stor hastighed. Især i Danmark, hvor fødevare- og medicinalerhverv har udviklet en regulær styrkeposition, som rummer et enormt potentiale for arbejdspladser, eksport og grøn omstilling. Tænk bare på Novo Nordisk.

I Danske Bank har vores seniorrådgiver Henrik Specht fulgt bioteksektoren siden industrien for alvor tog fart i 1990erne, og gennem tiden har han rådgivet mere end 100 biotekvirksomheder. Han har derfor et indgående kendskab til industrien og de mange muligheder, den indeholder. I denne artikel giver Henrik derfor sit perspektiv på, hvordan sektoren har udviklet sig, hvad fremtiden kan bringe, og hvordan vi som bank understøtter biotekvirksomhederne.

Seniorrådgiver Henrik Monefeldt Specht, som har mere end 25 års erfaring med biotekvirksomheder.

Hvordan har biosektoren udviklet sig den tid, du har fulgt den?

Der har aldrig været mere grøde i dansk biotek, end netop nu. Og det gælder hele spektret fra de helt unge til de mest modne.

Inden for lægemiddeludviklingen ser vi en række nyere fokusområder som genterapi (f.eks. CRISPR, hvor det er muligt at klippe i arvelige gener), immunterapi (hvor immunsystemet bekæmper kræftceller), multifunktionelle lægemidler, stamcelleterapi (udskifte døde eller syge celler i kroppen med raske celler), brug af algoritmer og kunstig intelligens til hurtigere at kunne identificere nye lægemidler. Det vil både kunne reducere udviklingsperioden, antallet af fejlslagne produkter og omkostningerne væsentligt.

Et andet felt, som har opnået stigende opmærksomhed de senere år, er Industriel biotek – også kaldet Biosolutions. Her bruges enzymer, proteiner og bakterier i stor skala til at fremstille industrielle produkter, sunde fødevarer, dyrefoder, grøn energi og nye materialer.

Hvordan understøtter Danske Bank biotekvirksomheder?

Det er ofte dyrt, risikofyldt og langsigtet at starte et biotekselskab. Det koster typisk mere end 1 milliard kroner at få udviklet et lægemiddel fra de tidlige faser til der 10 år senere i bedste fald ligger et godkendt produkt på apoteket. Og så fejler langt størsteparten af alle produktkandidater undervejs.

For mange unge biotekselskaber er det derfor afgørende med lokal og international venturekapital, som har tilstrækkeligt med ”dybe lommer” til at bringe selskabernes lægemiddelkandidater frem imod endelig godkendelse og kommercialisering.

Så de første år er vores primære rolle at hjælpe dem med adgang til risikovillig kapital, hvor jeg trækker på mit omfattende netværk af business angels, family offices og venturefonde.

De senere år har vi set en voldsomt stigende interesse blandt venturefondene i at investere i biotekvirksomheder, og de mest lovende selskaber er ofte i stand til at rejse ganske store 3-cifrede millionbeløb. Derfor er det naturligt i dialogen med disse kunder, at vi drøfter placeringsstrategi og valutapolitikker.
Med de mere modne biosolutions-virksomheder, der for eksempel skal investere i et fermenteringsanlæg, drøfter vi typisk muligheden for at leasingfinansiere dette via Nordania. Vi har også set en stigning i antallet af opkøb, fusioner og ønske om konsolidering blandt de mest modne selskaber, hvor vi så har stillet finansiering til rådighed.

Hvad fascinerer dig ved biotek?

Jeg er generelt meget fascineret af folk, der målrettet forfølger deres drøm, er passionerede, fokuserede, tænker stort, tager risiko og som har de helt særlige kompetencer, som det kræver for at lykkes. Det gælder uanset, om det indenfor sport eller – som her – i disciplinen biotek. Det giver mig ekstra energi og ekstra tilfredsstillelse ved mit job. Jeg er selv et konkurrencemenneske og her møder jeg ligesindede, som konkurrerer i kategorier om at skabe et nyt lægemiddel, der kan blive forskellen på liv og død, eller udvikle en ny produktionsmetode, der gør verden grønnere.

Hvordan ser fremtidsmulighederne ud for bioteksektoren?

Op til 60 procent af verdens ’fysiske input’ – materialer, fødevarer, kemi, energi – kan laves med bioteknologi og dermed sikre en langt mere nænsom omgang med klodens knappe ressourcer. Med biosolutions kan vi dermed bevæge os væk fra olie- og kemibaserede produktionsformer til mere bæredygtige og cirkulære produktionsformer. Og så rummer det store muligheder.

Lige nu pibler det frem med nye visionære, innovative vækstvirksomheder, der vil bidrage til at vi kan bevare den nationale styrkeposition indenfor bl.a. fermentering. En position, som Carlsberg skabte for 150 år siden.

Med vindmøllerne gik Danmark forrest i den grønne omstilling. Nu kan vi gøre det igen. For vi sidder med et kæmpe grønt potentiale for at skabe et lignende eventyr med biosolutions til gavn for jobskabelse, eksport, miljø, klima – og ikke mindst for de generationer, som kommer efter os.

Markedet for danske biosolutions forventes nemlig at blive tredoblet frem mod 2030, hvor Danmark kan sælge biosolutions nationalt og globalt for mere end 100 mia. kroner.