For mange virksomheder kan det virke uoverskueligt at skulle leve op til EU’s krav om bæredygtighedsrapportering i 2025. Allerede nu har de omfattende krav ført til travlhed hos en lang række rådgivere, hvor virksomheder står i kø for at sikre, at den øgede rapportering også skaber den nødvendige og varige forandring i driften.
Det er også opgaven for Peter Grøftehauges virksomhed, Autorola, der er en hurtigt voksende digital markedsplatform. Han støder første gang på ESG-begrebet i 2021 på et møde med Danske Bank.
”Jeg kan huske, at jeg tænker, at det her ESG, det er nok kommet for at blive. Men også at vi står overfor en kæmpe opgave med at finde og rapportere på de mange ESG-målepunkter, og at vi skal i gang nu,” fortæller Peter Grøftehauge.
De børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte skal rapportere fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der overstiger to ud af tre størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte.
I praksis vil det oftest betyde virksomheder med over 250 ansatte. Det gælder også Autorola, som derfor bruger året 2024 som generalprøve på den endelige ESG-rapportering.
”Der er mange virksomheder, der synes, at den samlede ESG-agenda er en stor mundfuld, for det er jo ikke kun et spørgsmål om at rapportere på miljø, sociale forhold og ledelsen. Det kræver, at virksomheden genbesøger sin strategi og sætter gang i en digital omstilling, så ESG-mål og data kan blive en integreret del af den måde, virksomheden drives,” siger Niels Bang-Hansen.
Selvom virksomhederne står over for nogle af de samme udfordringer, skal de groft sagt hver især finde ud af, hvordan de efterlever ESG-kravene. Og der er sjældent andre end virksomhederne selv, der kan vurdere, hvad der er vigtigst at arbejde med, hvis den øgede rapportering udover en bedre verden også skal bidrage til forretningen.
”Det kræver, at man som virksomhed starter med at kigge indad og sætter gang i analysearbejdet: Hvordan ser vores forretningsmodel ud? Hvor ligger vores største udfordringer? Er det CO2-udledning? Er det sammensætningen af ledelsen? For mange virksomheder er der ingen vej udenom at finde deres egen tilgang, fordi de kender egne styrker og svagheder allerbedst,” siger erhvervskundechefen.
Den fremgangsmåde handler om at få et overblik over, hvor virksomhedens største udledninger kommer fra, så man ved om det f.eks. er i egen drift eller i værdikæden, man skal sætte ind. Når man først kender sin baseline bliver det lettere og mere effektfuldt at prioritere indsatser.
”På nuværende stadie har vi indsamlet informationer i de scopes, hvor vi har haft tilgængeligt data, som en øvelse i at arbejde med ESG. Vi har haft større fokus på scope 2 og scope 3, da vores første analyse viser, at størstedelen af vores udledninger kommer fra disse to scopes,” siger direktør Peter Grøftehauge.
En del af analysen går ud på at vælge, hvordan man måler en aktivitet. Ud fra det målte forbrug eller på, hvad det koster virksomheden. Det kaldes en aktivitetsbaseret tilgang eller spend-baseret tilgang.
”Vi har valgt at benytte begge tilgange alt efter, hvilke data vi har haft på det gældende tidspunkt. F.eks. beregner vi udledninger fra el og varme ved aktiviteten, altså det faktiske forbrug af strøm. Størstedelen af vores scope 3-udledninger beregner vi derimod ud fra et monetært forbrug i den specifikke kategori,” siger han.
”Vi fandt ud af, hvordan taksonomien fungerede, hvor vi skulle forbedre os, og hvor vi havde enkelte gaps – forbedringspunkter. Men det var gaps, hvor vi måske kun manglede 20-30 pct., ikke 90 pct. for at komme i mål,” siger direktøren.
Den slags overblik bliver ikke alene et lovkrav. Det bliver også nødvendigt for at kunne sikre konkurrencekraft og drive virksomhed i fremtiden. I hvert fald hvis man skal bruge sin bankforbindelse, siger erhvervskundechef i Danske Bank, Niels Bang-Hansen:
”Hvis en virksomhed skal fremtidssikre sin forretningsmodel, er den nødt til at forholde sig til ESG. Udover at ESG tjener et højere formål, vil der også være krav fra kunder, medarbejdere, leverandører og den finansielle sektor om, at virksomheden tager del i den bæredygtige omstilling. Ellers risikerer den at blive fravalgt, udkonkurreret og opleve, at det bliver sværere at få et lån i banken,” siger han.
Selvom rejsen med at fremtidssikre ESG-rapporteringen har kostet en god del ressourcer, er ESG-kravene blevet helt naturlige at tænke i for Autorola, siger Peter Grøftehauge:
”Både ESG og GDPR er nogle frameworks, hvor man bliver tvunget til at overveje og gennemføre forandringer i virksomheden. Og når man så gør det, viser det sig helt rigtigt for virksomheden. ESG giver mening for os, og som jeg ser det, handler det om at udvikle bevidstheden om, hvor man står, og have en klar målsætning for det, der er væsentligt, og hvilke KPI’er man skal bruge. Hvad er det værdiskabende, som ikke bare er blind rapportering?” siger direktøren.
De er ikke helt i mål endnu, men godt på vej.
”Vi nailer nok ikke rapporteringen i 2024, men vi kommer til at få en bedre og bedre rapportering, som tiden går. Men det er i hvert fald ikke længere en black box.”
Det er også opgaven for Peter Grøftehauges virksomhed, Autorola, der er en hurtigt voksende digital markedsplatform. Han støder første gang på ESG-begrebet i 2021 på et møde med Danske Bank.
”Jeg kan huske, at jeg tænker, at det her ESG, det er nok kommet for at blive. Men også at vi står overfor en kæmpe opgave med at finde og rapportere på de mange ESG-målepunkter, og at vi skal i gang nu,” fortæller Peter Grøftehauge.
Større virksomheder er foran
ESG er kendt for de fleste, og dækker over Environmental, Social & Governance – miljø, sociale hensyn og god ledelsespraksis. De tre faktorer udgør kernen i et kommende lovkrav om bæredygtighedsrapportering, hvor virksomheder skal rapportere deres påvirkning, risici og fremgang inden for de tre ovennævnte kategorier. Det skal de gøre som en del af deres almindelige regnskabsrapportering.De børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte skal rapportere fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der overstiger to ud af tre størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte.
I praksis vil det oftest betyde virksomheder med over 250 ansatte. Det gælder også Autorola, som derfor bruger året 2024 som generalprøve på den endelige ESG-rapportering.
Kig indad og find effekt
Det kan være uoverskueligt at omsætte de mange generelle krav til konkrete handlinger i egen virksomhed, siger Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef i banken.”Der er mange virksomheder, der synes, at den samlede ESG-agenda er en stor mundfuld, for det er jo ikke kun et spørgsmål om at rapportere på miljø, sociale forhold og ledelsen. Det kræver, at virksomheden genbesøger sin strategi og sætter gang i en digital omstilling, så ESG-mål og data kan blive en integreret del af den måde, virksomheden drives,” siger Niels Bang-Hansen.
Selvom virksomhederne står over for nogle af de samme udfordringer, skal de groft sagt hver især finde ud af, hvordan de efterlever ESG-kravene. Og der er sjældent andre end virksomhederne selv, der kan vurdere, hvad der er vigtigst at arbejde med, hvis den øgede rapportering udover en bedre verden også skal bidrage til forretningen.
”Det kræver, at man som virksomhed starter med at kigge indad og sætter gang i analysearbejdet: Hvordan ser vores forretningsmodel ud? Hvor ligger vores største udfordringer? Er det CO2-udledning? Er det sammensætningen af ledelsen? For mange virksomheder er der ingen vej udenom at finde deres egen tilgang, fordi de kender egne styrker og svagheder allerbedst,” siger erhvervskundechefen.
Vigtigt med ledelse i arbejdsgrupper
Tilbage til Peter Grøftehauges virksomhed, Autorola, som formidler online flådesalg af biler.
De har oplevet stor vækst igennem en årrække, men lever af at sælge biler på nettet. Hvad skal de rapportere på?
”I starten syntes jeg, det var stressende, at det var så stort og uoverskueligt, og man kunne dårligt få klart svar på, hvad man skulle rapportere. Det var en stor black box,” siger han.
Peter Grøftehauge, CEO og co-founder, Autorola
I Autorola nedsætter de en arbejdsgruppe med blandt andet CFO, CTO og HR og udvalgte medlemmer af ledelsesgruppen som styregruppe.
”Det signalerer vigtighed, at vi har så mange indsigter med rundt om bordet,” siger han.
Mål forbrug eller spend
Den fremgangsmåde handler om at få et overblik over, hvor virksomhedens største udledninger kommer fra, så man ved om det f.eks. er i egen drift eller i værdikæden, man skal sætte ind. Når man først kender sin baseline bliver det lettere og mere effektfuldt at prioritere indsatser.
”På nuværende stadie har vi indsamlet informationer i de scopes, hvor vi har haft tilgængeligt data, som en øvelse i at arbejde med ESG. Vi har haft større fokus på scope 2 og scope 3, da vores første analyse viser, at størstedelen af vores udledninger kommer fra disse to scopes,” siger direktør Peter Grøftehauge.
En del af analysen går ud på at vælge, hvordan man måler en aktivitet. Ud fra det målte forbrug eller på, hvad det koster virksomheden. Det kaldes en aktivitetsbaseret tilgang eller spend-baseret tilgang.
”Vi har valgt at benytte begge tilgange alt efter, hvilke data vi har haft på det gældende tidspunkt. F.eks. beregner vi udledninger fra el og varme ved aktiviteten, altså det faktiske forbrug af strøm. Størstedelen af vores scope 3-udledninger beregner vi derimod ud fra et monetært forbrug i den specifikke kategori,” siger han.
Få og mindre mangler
Efterhånden som arbejdet med at fortolke kravene skrider frem, viser det sig, at Autorola er længere fremme end frygtet.”Vi fandt ud af, hvordan taksonomien fungerede, hvor vi skulle forbedre os, og hvor vi havde enkelte gaps – forbedringspunkter. Men det var gaps, hvor vi måske kun manglede 20-30 pct., ikke 90 pct. for at komme i mål,” siger direktøren.
Den slags overblik bliver ikke alene et lovkrav. Det bliver også nødvendigt for at kunne sikre konkurrencekraft og drive virksomhed i fremtiden. I hvert fald hvis man skal bruge sin bankforbindelse, siger erhvervskundechef i Danske Bank, Niels Bang-Hansen:
”Hvis en virksomhed skal fremtidssikre sin forretningsmodel, er den nødt til at forholde sig til ESG. Udover at ESG tjener et højere formål, vil der også være krav fra kunder, medarbejdere, leverandører og den finansielle sektor om, at virksomheden tager del i den bæredygtige omstilling. Ellers risikerer den at blive fravalgt, udkonkurreret og opleve, at det bliver sværere at få et lån i banken,” siger han.
Selvom rejsen med at fremtidssikre ESG-rapporteringen har kostet en god del ressourcer, er ESG-kravene blevet helt naturlige at tænke i for Autorola, siger Peter Grøftehauge:
”Både ESG og GDPR er nogle frameworks, hvor man bliver tvunget til at overveje og gennemføre forandringer i virksomheden. Og når man så gør det, viser det sig helt rigtigt for virksomheden. ESG giver mening for os, og som jeg ser det, handler det om at udvikle bevidstheden om, hvor man står, og have en klar målsætning for det, der er væsentligt, og hvilke KPI’er man skal bruge. Hvad er det værdiskabende, som ikke bare er blind rapportering?” siger direktøren.
De er ikke helt i mål endnu, men godt på vej.
”Vi nailer nok ikke rapporteringen i 2024, men vi kommer til at få en bedre og bedre rapportering, som tiden går. Men det er i hvert fald ikke længere en black box.”
Vil du vide mere om ESG-rapportering?
Læs mere om ESG-profilen, et digitalt værktøj skabt til at hjælpe virksomheder i gang med rapporteringen, udviklet af banken i samarbejde med Lederne og Deloitte.
Hvis du ønsker at tage næste skridt i en mere bæredygtig retning, kan vi hjælpe dig med sparring, viden og adgang til finansiering. Kontakt os på 45 14 00 00. Du kan også benytte vores kontaktformular og blive kontaktet af en rådgiver.
