Før du tager skridtet og starter virksomhed, bør du lave en grundig test af din forretningsidé. Sæt tid af til at svare på følgende spørgsmål:

• Hvad præcis vil jeg sælge?
  
• Hvem vil jeg sælge det til?
  
• Er der et behov for mit produkt, og hvordan er konkurrencen?
  
• Hvordan kommer jeg i kontakt med potentielle kunder?
  
• Hvad kan jeg forlange for mit produkt, og hvad skal jeg som minimum tjene?
  
• Hvor meget vil det koste at komme i gang?
  

Hvis svarene giver mod på iværksættertilværelsen, er det næste skridt at sammenfatte din forretningsidé i en kort og præcis præsentationstale – dit pitch. Du skal forestille dig, at det både skal kunne forklare konceptet til din tante til familiefødselsdagen, til en kunde eller til en potentiel investor. Pitchet skal derfor være klart, simpelt og overbevisende.

Det pitch bør du teste af i din omgangskreds og høre folks umiddelbare feedback på din idé. Du skal ikke nødvendigvis følge de råd, du får, men du skal tage eventuelle indvendinger mod idéen alvorligt og overveje, om du har gode svar på dem.

Når du har testet din idé i din omgangskreds, skal du tage et grundigt kig i spejlet og få afklaret din egen motivation. Virkeligheden er, at det er nemt at få en god idé, men vanskeligt at eksekvere den, bringe et produkt på markedet og gøre det til en rentabel forretning. 

Det vil kræve hårdt arbejde og typisk betyde en mere usikker privatøkonomi end livet som fastansat medarbejder. Derfor bør du stille dig selv en række spørgsmål, som kan hjælpe dig til at afklare, om det er det rigtige for dig at starte virksomhed:

• Er jeg klar til at satse på at starte virksomhed, selvom der er en risiko for, at det ikke kommer til at lykkes for mig, og jeg må lukke igen uden succes?
  
• Har jeg gennemtænkt konsekvenserne for min privatøkonomi, og hvor meget er jeg villig til at risikere?
  
• Har jeg talt det igennem med en eventuel samlever og afstemt forventningerne?
  
• Er jeg villig til – og har jeg mulighed for - at lægge den nødvendige tid og energi i projektet?
  

Alt efter, hvad dine svar er, kan du overveje dit næste skridt. Måske skal du udskyde drømmen lidt, måske skal du starte virksomheden op som et hobbyprojekt ved siden af et fast arbejde (i så fald skal du sikre dig, at du har lov i aftalen med din eksisterende arbejdsgiver), eller måske er du klar til at tage springet og satse på at få det til at lykkes? Hvis det sidste er tilfældet, er du klar til at gå videre i processen.

Når du vælger virksomhedsnavn, skal du tænke markedsføring og internettet med i overvejelserne. Det ideelle virksomhedsnavn formidler dit produkt til målgruppen og gør det nemt for kunder at finde dig online.

Når du er kommet på et godt navn, bør du derfor søge efter det online for at se, om andre bruger det samme eller et lignende navn. Hvis det er tilfældet, må du afveje, om det vil forvirre dine kunder, og om det vil være muligt for dig at komme højt på søgemaskiner som Google. Hvis det vil skabe uklarhed for dine kunder, eller du kan se, at det vil blive svært for dig at overgå de andre i søgningerne, må du finde et andet navn.

Når du har fundet det rigtige navn, skal du tjekke, om domænenavnet er ledigt. Hvis det er, så køb domæne og serverplads hos en webudbyder, eksempelvis One.com.

Derefter bør du overveje, om du vil varemærkeregistrere dit navn for at sikre eneretten. Du kan finde vejledning om det hos Patent-og Varemærkestyrelsen. Hvis du ønsker at sælge dine produkter i udlandet eller online, kan det være en fordel. 

Når din virksomhed er oprettet, har du formelt retten til dit firmanavn.

I Danmark er opstart af virksomhed generelt nemt. Første skridt er at beslutte dig for en virksomhedsform. Vælger du den mest ligetil, enkeltmandsvirksomheden, kan du med MitID oprette en virksomhed gratis på få minutter på det offentliges erhvervsportal, virksomhedsguiden.dk. 

Valget af virksomhedsform afgør hvor meget kapital, du skal indskyde ved opstarten, og i hvilket omfang du selv hæfter for gæld. De mest gængse virksomhedsformer er: 

• Enkeltmandsvirksomhed
  
• Interessentskab (I/S)
  
• Anpartsselskab (ApS)
  
• Iværksætterselskab (IVS)
  
• Aktieselskab (A/S).
  

Vælger du en anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed, eller er I flere stiftere, er det en god idé at søge rådgivning. Få eventuelt advokathjælp til oprettelse og udarbejdelse af de juridiske spilleregler ejerne imellem.

Læs mere om registreringen og fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer på siden "Overblik over virksomhedsformer" på virksomhedsguiden.dk.

I forhold til finansiering af din virksomhed er virkeligheden for de fleste iværksættere, at den første investering oftest kommer fra egen opsparing eller venner og familie. Derudover kan du forsøge at skaffe finansiering fra fonde, crowdfunding, offentlige innovationsmiljøer, business angels eller banker.

Alt efter forretningskoncept og branche kan det være dyrt at starte egen virksomhed. Hvis du undervurderer finansieringsbehovet til opstarten, kan du efter kort tid blive tvunget til at lukke igen med et tab. Udarbejd derfor etableringsbudget og driftsbudget for at få overblik over dit kapitalbehov.

Budgetskabeloner kan hentes på virksomhedsguiden.dk. Du kan også drøfte dit budget med vores rådgivere.

Først når du kender dit kapitalbehov, og ved, hvad du selv kan og vil stille med af midler og sikkerhed, kan du lave en forretningsplan (mere om den længere nede), som er en forudsætning for at søge ekstern finansiering.

Du kan også ansøge Vækstfonden om vækstkaution, som er en sikkerhed, der dækker op til 75% af bankens risiko ved at yde dig et lån. Det er generelt nemmere at skaffe ekstern finansiering, når virksomheden har taget sine første skridt, og forretningsidéen har bevist sit værd.

Vi hjælpe med rådgive dig om finansiering, i form af fx banklån, venturekapital og fondsmidler. Du er velkommen til at booke et onlinemøde med os.

Forretningsplanen er selve drejebogen for din nye virksomhed. Den oplister dit forretningskoncept, din finansieringsplan, budgetter, markeds- og kundeanalyser og målsætninger. Den giver dig noget at styre efter i det daglige, og så er det en forudsætning for at sikre ekstern finansiering og en god hjælp til den indledende snak med partnere og leverandører.

Det er de færreste iværksættere, som gerne vil bruge tid på praktiske ting som bogføring, bilag, skat, moms, afgifter, tilladelser og forsikringer. Men du er nødt til at have styr på det. For det kan lukke din virksomhed, hvis ikke du har det. Har du svært ved at overskue reglerne eller finde tid til papirarbejdet, kan du søge hjælp hos en revisor.

Du bør overveje at bruge et online-regnskabsprogram. Populære regnskabsprogrammer som e-conomic, Billys Billing og Dinero henvender sig til mindre virksomheder, er brugervenlige og tilbyder nem support.

Selvom du hyrer en revisor til den formelle bogføring, har du pligt til selv at føre løbende regnskab og opdatere budgettet for at holde økonomien i stram snor.

Alle virksomheder er regnskabspligtige. Hos Erhvervsstyrelsen kan du læse om kravene til bogføring.

Som ny virksomhedsejer er der nogle forsikringer, som er lovpligtige, mens andre er frivillige, men gode at have. Er I flere om at eje en virksomhed, og ønsker I at sikre hinanden, kan I fx tegne krydslivsforsikringer, så de andre ejere får udbetalt en sum penge, hvis en af jer dør. 

Har du medarbejdere, kan sundhedsforsikringer sikre, at de får den rette behandling ved sygdom og kommer hurtigere tilbage i job – både til glæde for dem selv og din virksomhed. 

Du kan læse mere om, hvad vi kan tilbyde af forsikringer her. Er du i tvivl om, hvad din virksomhed har brug for, kan du søge rådgivning hos brancheforeningen Forsikring & Pension.

Nogle typer erhverv kræver tilladelser for at drive forretning lovligt. Spørg eventuelt din brancheforening om råd.

Vi rådgiver dig gerne om opstart af virksomhed. Ring til os på 45 14 00 00 eller book et møde med os.