9 trin til opstart af virksomhed
Når du skal starte din egen virksomhed, skal du igennem forskellige trin – fra den første idé og forretningsplan til registrering og valg af selskabsform.
Hos os kan du få hjælp til finansiering og økonomi, når du skal starte virksomhed. Og i vores guide her kan du få inspiration til, hvilke trin du skal igennem, når du vil starte en virksomhed som selvstændig.
Hvad kræver det at starte egen virksomhed?
Forretningsplan, finansiering og type af virksomhed. Tjeklisten til at starte virksomhed kan virke lang, for der er mange forskellige forhold at tage stilling til, når du starter som selvstændig. Hos os kan du tale med erfarne finansielle rådgivere, som dagligt taler med mange selvstændige og virksomhedsejere. De har stor erfaring med at rådgive om finansiering og økonomi ved opstart af virksomhed, og de forstår de økonomiske behov, muligheder og udfordringer, der kan være.
For at hjælpe dig på vej og navigere i opstarten har vi lavet en guide til, hvad du kan overveje, når du skal starte virksomhed. Læs med nedenfor.
Har du allerede styr på din idé, men mangler du en erhvervskonto? Ansøg om en konto med det samme.
1. Test din idé og motivation - er du klar til at starte virksomhed?
Før du tager skridtet og starter virksomhed, kan det være en god idé at lave en grundig test af din forretningsidé. Overvej, hvad din virksomhed skal løse for kunderne, og afklar, om det er det rigtige for dig at starte virksomhed:
Som en hjælp kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad vil jeg sælge?
- Hvem vil jeg sælge det til?
- Hvordan er det marked, jeg vil ind på – er der efterspørgsel efter mit produkt, og hvem er konkurrenterne?
- Hvad kan jeg forlange for mit produkt, og hvad skal jeg som minimum tjene?
- Hvor meget vil det koste at komme i gang?
- Er jeg klar til at satse på at starte virksomhed, selvom der er en risiko for, at det ikke kommer til at lykkes for mig, og jeg må lukke igen uden succes?
- Har jeg gennemtænkt konsekvenserne for min privatøkonomi, og hvor meget er jeg villig til at risikere?
- Har jeg talt det igennem med en eventuel samlever og afstemt forventningerne?
- Er jeg villig til – og har jeg mulighed for – at lægge den nødvendige tid og energi i projektet?
Alt efter hvad dine svar er, kan du overveje om tidspunktet er rigtigt. Måske skal du udskyde drømmen lidt, måske er du klar netop nu.
2. Vælg et navn til din virksomhed
Når du vælger et virksomhedsnavn, kan du hos Patent- og Varemærkestyrelsen finde vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du vil varemærkeregistrere dit navn for at sikre eneretten.
Du bør selvfølgelig også tjekke, om domænenavnet er ledigt.
3. Vælg en virksomhedsform
Når du skal oprette en virksomhed, skal du vælge en virksomhedsform. På Virksomhedsguiden.dk, som Erhvervsstyrelsen står bag, kan du læse mere om virksomhedsformer og finde en guide til valg af virksomhedsform. Der kan du også finde et overblik over virksomhedsformerne, hvor de mest almindelige er:
| Selskabsform | Hæftelse | Ejerforhold | Startkapital | Ledelsesform |
|---|---|---|---|---|
| Enkeltmandsvirksomhed | Personlig og ubegrænset | Kun 1 ejer | Ingen krav | Ingen krav |
| Interessentskab (I/S) | Personlig, ubegrænset og solidarisk | Mindst 2 ejer | Ingen krav | Ingen krav |
| Anpartsselskab (ApS) | Begrænset til den indskudte selskabskapital | Mindst 1 ejer | Mindst 20.000 kr. | Direktion og eventuelt bestyrelse eller tilsynsråd |
| Aktieselskab (A/S) | Begrænset til den indskudte selskabskapital | Mindst 1 ejer | Mindst 400.000 kr. | Direktion og bestyrelse eller tilsynsråd |
4. Få et CVR-nummer
CVR står for "Det Centrale Virksomhedsregister", og er statens register med oplysninger om alle danske virksomheder. Læs mere og se registeret på cvr.dk. Ligesom alle personer i Danmark har et CPR-nummer, har alle virksomheder et CVR-nr., som gør det muligt at identificere virksomheden.
Når du skal starte virksomhed, kan du få et CVR-nummer online på virk.dk, som Erhvervsstyrelsen står for.
CVR-nummeret bruges for eksempel til virksomhedens:
- Skat: Til at rapportere og overholde skatteregler.
- Handel: Når der skal udstedes fakturaer og indgås kontrakter.
- Synlighed: Potentielle kunder og samarbejdspartnere kan se virksomheden i offentlige databaser.
På virksomhedsguiden.dk kan du også se registreringsgebyr for de forskellige virksomhedstyper.
5. Få styr på erhvervskonto og firmakort
Når du starter som selvstændig, har du brug for en erhvervskonto for at kunne modtage og sende betalinger til og fra din virksomhed. I Danske Bank kan du få en samlet løsning med erhvervskonto, firmakort og netbank, der passer til behovene hos de fleste nystartede virksomheder.
Få mere at vide om erhvervskonto i Danske Bank og søg om en konto med det samme.
Har du brug for rådgivning, er vi klar til at hjælpe dig - ring til os på 45 14 00 00.

150.000 små virksomheder har allerede valgt Danske Bank
6. Skab overblik over finansiering og økonomi - kan du få et lån til opstart?
Alt efter forretningskoncept og branche kan det være dyrt at starte som selvstændig. Vi kan rådgive dig om finansiering og økonomi ved opstart af virksomhed, for eksempel i form af banklån, og vi kan hjælpe dig med at få et overblik over din virksomheds likviditet. Du er velkommen til at booke et onlinemøde med os.
Hvis du undervurderer finansieringsbehovet til opstarten, kan du efter kort tid blive tvunget til at lukke igen med et tab. Udarbejd derfor etableringsbudget og driftsbudget for at få overblik over dit kapitalbehov.
Du kan hente budgetskabeloner på virksomhedsguiden.dk, og vi anbefaler også, at du drøfter dit budget med vores rådgivere.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Her kan du blandt andet læse mere om, hvordan du kan søge om vækstkaution.
7. Lav en forretningsplan
Det er vigtigt at have en forretningsplan, når man skal i dialog med for eksempel banker eller investorer om finansiering eller lån. Ofte er en forretningsplan også et godt værktøj i dialogen med samarbejdspartnere og leverandører.
Forretningsplanen er selve drejebogen for din nye virksomhed og her kan du samle og beskrive for eksempel dit forretningskoncept, produkterne, din finansieringsplan, budgetter, markeds- og kundeanalyser og målsætninger.
8. Få hjælp til regnskab, skat og moms
Det er de færreste virksomhedsejere, som gerne vil bruge tid på praktiske ting som bogføring, bilag, skat, moms, afgifter og tilladelser. Men du er nødt til at have styr på det. Alle virksomheder er regnskabspligtige, og hos Erhvervsstyrelsen kan du læse, hvilke krav der er til bogføring.
Vores digitale løsninger kan integreres med de fleste digitale bogføringssystemer. Stort set alle virksomheder har på et tidspunkt pligt til at bruge et digitalt bogføringssystem. Erhvervsstyrelsen har denne tidsplan for virksomheders digitale bogføring - her kan du få et overblik over, hvornår de nye regler for digital bogføring gælder.
9. Få styr på de lovpligtige forsikringer
Som ny virksomhedsejer kan der være nogle forsikringer, som er lovpligtige, mens andre er frivillige, men de kan være gode at have. Der er mange forskellige forsikringer at vælge imellem. Er du i tvivl om, hvilke forsikringer din virksomhed har brug for, kan du søge rådgivning hos brancheforeningen Forsikring & Pension.
I samarbejde med Tryg har vi gjort forsikring til et af de nemme valg i din forretning. Læs mere om Trygs forsikringer her. Ifølge Tryg kan du for eksempel overveje at beskytte din erhvervskonto ved netbanktyveri, da virksomheders konti ikke er beskyttet på samme måde som privatkunders.
Spørgsmål og svar om at starte virksomhed
Hjælp og guides til faserne efter opstarten
Få kvalificeret arbejdskraft og søg finansiering til din virksomhed
Tjek thehub.dk - en online platform, der hjælper iværksættere og vækstvirksomheder med at finde dygtige medarbejdere og rejse finansiering.
Andre har også set

Produkt
Lige startet ny virksomhed?
Har du fået et CVR-nummer, kan du ansøge om en erhvervskonto nu.

Produkt
Firmakort til virksomhedens behov
Hvilket firmakort skal du vælge? Få en løsning, der passer til din virksomhed, uanset om du har behov for et enkelt kort eller en kortløsning til mange.

Netbank
District - en netbank til din virksomhed
District er en netbank til din virksomhed, uanset om du har brug for en effektiv netbank til de daglige betalinger og overførsler, eller om økonomien er kompleks og går på tværs af landegrænser.
