Henrik Larsen ApS ejer en mindre boligudlejningsejendom i Odense med i alt 24 lejligheder. Facader og vinduer trænger til vedligeholdelse, og det er budgetteret til ca. 3 mio. kr. Selskabet beder Realkredit Danmark om et tillægslån på beløbet.
Ejendommens værdi er 34 mio. kr. ud fra en lejeværdiberegning. Henrik Larsen ApS har i forvejen et fastforrentet kontantlån hos Realkredit Danmark med en restgæld på 20 mio. kr. og en restløbetid på 10 år.
For Henrik Larsen ApS er det vigtigere at have likviditet, som kan bruges til driften og vedligeholdelsen af ejendommen end at betale afdrag på lånet. Og et lån, hvor der er en restgæld ved udløb, passer fint til selskabets langsigtede planer for investeringen i ejendommen.
Med FlexLife® fra Realkredit Danmark kan selskabet vælge at have restgæld ved lånets udløb – og med en lavere ydelse frigive likviditet til driften og vedligeholdelsen af selskabets ejendom.
Sådan planlægger Ejendomsselskabet Henrik Larsen ApS at bruge FlexLife® med fast rente
I stedet for at få et tillægslån, vælger Henrik Larsen ApS at omlægge det eksisterende realkreditlån til et nyt 30-årigt FlexLife® med fast rente med en udbetaling på 3 mio. kr. til renovering af ejendommen. Det nye lån bliver altså på i alt på 23 mio. kr.
Selskabet vælger at afvikle ned til 50% af ejendommens værdi svarende til 17 mio. kr. de første fire år af lånets løbetid - og med afdragsfrihed de sidste 26 år af lånets løbetid.
Med den løsning bliver virksomhedens månedlige ydelse på realkreditlånet uændret i de første fire år – men væsentligt lavere herefter. Med afdragsfriheden får Henrik Larsen ApS yderligere likviditet, som de kan bruge i driften og til vedligeholdelse af ejendommen. Samtidig sikrer de sig en fast rente i hele lånets løbetid.
Restgælden, som ved lånets udløb er på 17 mio. kr., skal Henrik Larsen ApS betale sammen med den sidste ydelse f.eks. ved at optage et nyt lån.