Derfor beder vi om legitimation fra brugere af District
I Danske Bank har vi stort fokus på at bekæmpe økonomisk kriminalitet, og det mærker du også som kunde hos os. Som alle andre banker har vi blandt andet pligt til at følge hvidvaskloven, og det betyder, at vi skal kunne dokumentere over for myndighederne, at vi ved, hvem vores kunder er, og at vi forstår, hvordan de bruger banken.
Med den tidligere proces til registrering af brugere i District kunne vi ikke leve op til disse krav, fordi det var muligt at oprette en ny bruger, uden at vi kendte brugerens identitet. Vi vurderer, at et sådant set-up udsætter både vores kunder og os for en betydelig risiko.
Med den nye proces bliver vi endnu bedre til at sikre, at både vi og vores kunder altid ved, hvem der har adgang til at disponere over vores kunders konti, og det forbedrer blandt andet vores muligheder for at afsløre bedrageri og dermed også vores kunders sikkerhed.
Spørgsmål & svar
Anti-hvidvask-lovgivningen kræver, at vi som bank kan dokumentere over for myndighederne, at vi kender identiteten på brugerne i District. Det skal beskytte det finansielle system mod ulovlig brug.
Vi forstår, at det kan være ubelejligt for nogle brugere, når vi beder om legitimation og/eller andre oplysninger. Men på samme måde som sikkerhedskontroller i en lufthavn skal sikre alle rejsende en tryg rejse, er det både nødvendigt og i alles interesse, at vi opfylder de juridiske krav om at kende identiteten på vores brugere. Bemærk, at alle oplysninger vil blive opbevaret sikkert.
På danskebank.dk/erhverv/kyc kan du læse mere om, hvorfor vi stiller spørgsmål og indhenter legitimation fra vores kunder.
Alle banker skal vurdere, hvilken dokumentation de anser for tilstrækkelig til, at de kan overholde anti-hvidvask-reglerne. Vi skal dokumentere over for myndighederne, at vi kender identiteten på alle brugere i District.
Følgende vejledning gælder for dig, hvis du er 18 år eller ældre.
Bemærk følgende:
Din legitimation skal være gyldig (dvs. ikke udløbet).
En selfie, et portrætfoto eller lignende er ikke gyldig billedlegitimation.
Det skal vi have fra dig
Gyldig billedlegitimation
Dokumentation for adresse
Hvilke typer billedlegitimation kan jeg uploade en kopi af?
Pas eller
Kørekort udstedt af lande i EU og EØS/EFTA
Hvis du ikke har pas, kørekort eller anden gyldig billedlegitimation, skal du kontakte kundeservice på 45 14 83 26 (bemærk venligst, at supportmedarbejderne taler engelsk)
Hvilken dokumentation for adresse kan jeg uploade en kopi af?
Bor du i Danmark, kan du uploade en kopi af dit sundhedskort.
Bor du i udlandet, kan du uploade en kopi af dit nationale ID-kort, hvis din adresse fremgår.
Har du ikke dette, kan du i stedet uploade en kopi af et af følgende dokumenter:
Et kontoudtog fra din lokale bank
Et dokument fra en offentlig myndighed i dit bopælsland
En gyldig lejekontrakt
En regning for el, vand, internet eller forsikring - regningen må ikke være ældre end 6 måneder
Ja. Du kan uploade dine filer sikkert via denne hjemmeside.
Vi deler kun oplysningerne med tredjepart, hvis vi har dit specifikke samtykke til det, eller hvis det er udtrykkeligt tilladt ved lov. Vores hjemmesider anvender sikre forbindelser, som krypterer filer og gemmer dem på Danske Banks sikre systemer på samme måde som med alle andre fortrolige oplysninger.
Vi vil gerne understrege, at vi alene indhenter de oplysninger, som vi mener er nødvendige for at kunne leve op til vores lovmæssige og aftalemæssige forpligtelser. Alt i alt har vi vurderet, at de ønskede personoplysninger vil være med til at mindske de nævnte risici, herunder sikre, at vi lever op til vores lovmæssige forpligtelser.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler de personoplysninger, vi indhenter, i vores information om behandling af personoplysninger, der findes på danskebank.dk/erhverv/vilkaar.
De oplysninger, vi anmoder om, er en forudsætning for at få adgang eller bevare adgang til District. Hvis du undlader at angive oplysningerne, er vi forpligtede til at nægte dig adgang til District.
Tag et billede af din legitimation og dokumentationen for din bopælsadresse, for eksempel ved hjælp af kameraet på din mobiltelefon eller en scanner. Selfies kan ikke bruges som billedlegitimation.
Kontrollér, at alle oplysninger fremgår af billedet og er lette at læse.
Gem filen på en enhed (f.eks. på en computer eller tablet), som du kan bruge til at åbne denne webside.
Udfyld felterne med personoplysninger.
Klik på Upload, og følg vejledningen.
Du kan uploade op til 10 filer ad gangen.
Klik på Send, når du har uploadet alle dine filer.
Du kan vælge mellem følgende filformater: pdf, jpeg/.jpg/.png eller gif. Den maksimale størrelse for hver fil er 4 MB.
Sådan tager du et billede af dit pas og dokumentationen for din bopælsadresse
Anbring passet eller dokumentationen for din bopælsadresse på et bord eller en anden flad overflade.
I forhold til passet behøver du kun at tage et billede af siden med dit billede, dit navn osv.
I forhold til dokumentationen for din bopælsadresse (f.eks. en regning for el, vand, varme, bredbånd, kabel-TV eller forsikring vedrørende din ejendom) behøver du kun at tage et billede af siden med de relevante oplysninger.
Sørg for, at der er tilstrækkeligt lys – men undgå genskin.
Sørg for, at billedet indeholder alle oplysningerne på passiden.
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at udfylde formularen, kan du kontakte os her 45 14 83 26 (bemærk venligst, at supportmedarbejderne taler engelsk).
Kravene i de forskellige lande er ikke helt de samme. Du kan derfor komme ud for, at vi anmoder om yderligere oplysninger – det gælder f.eks., hvis du har en kontofuldmagt til norske, tyske eller polske konti.
Vi har desværre erfaret, at nogle af vores kunder glemmer at slette inaktive fuldmagter eller overdrager brugernes personlige login-oplysninger til nye medarbejdere i stedet for at oprette nye brugere.
Vores henvendelse om brugere af District og fuldmagtshavere handler derfor ikke kun om hvidvaskloven, men også om, at det gavner både vores kunder og os, at mængden af fuldmagter løbende opdateres i forhold til vores kunders reelle behov.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.