Global opvarmning og klimaforandringer kommer til at ændre livsgrundlaget for millioner af mennesker i verden. Grøn omstilling står derfor højt på den internationale dagsorden – og investeringer i mere bæredygtige teknologier og løsninger er blevet en økonomisk megatrend.

”Prognosen er, at der er et langsigtet vækstpotentiale i grønne investeringer, der bliver lavet med FN’s Klimamål og Parisaftalen som pejlemærker” fortæller chefanalytiker i Danske Bank, Jacob Hvidberg Falkencrone.

LÆS OGSÅ: Podcast går i luften i nyt grønt format


Dyster læsning, men der er håb
Da FN’s klimarapport tidligere på året udkom, var nogle af konklusionerne, at 3,5 milliarder mennesker er "yderst sårbare" over for klimaforandringer, og at op imod 14 pct. af alle arter på Jorden kan risikere at uddø, hvis den globale opvarmning stiger med mere end 1,5 grader.

”Rapporten er dyster læsning, men understreger dog, at der fortsat er håb, og at det faktisk er billigere at gøre noget ved klimaforandringerne, end det er at lade være. Vi kender allerede løsningerne. Men vi har travlt – rigtig travlt,” fortæller Jacob Hvidberg Falkencrone.

Hør mere i Grønne Pengetanker
I det nye afsnit af vores podcast Grønne Pengetanker med Jacob Hvidberg Falkencrone og ESG-specialist Mads Steinmüller kan du høre mere om klimaforandringerne, FN’s klimarapport og hvordan du som investor kan bidrage til den grønne omstilling. Hør også seniorporteføljeforvalter i Danske Invest, Kristian Rønde Hefting, fortælle om, hvordan og hvorfor han arbejder med bæredygtighed og klima i sit daglige arbejde.

FIND DEN NYE PODCAST Grønne Pengetanker, der hvor du normalt lytter til podcast, eller klik på et af linkene herunder:

Hvis du overvejer at investere

Kontakt din investeringsrådgiver i Danske Bank og hør om mulighederne, hvis du overvejer at investere din opsparing.

 Book møde

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.