I starten af oktober 2022 investerede Danske Porteføljepleje i den nyligt lancerede fond Danske Invest Global Alternative Opportunities, der via blandt andet optioner og futures stræber efter at skabe afkast fra risikopræmier på de finansielle markeder. Målet for fonden er at levere attraktive og ensartede risikojusterede afkast. Fonden har en lav korrelation (sammenhæng) til traditionelle aktivklasser som børsnoterede aktier og obligationer og skaber derfor yderligere diversifikation (risikospredning) i porteføljen. Fonden udgør ca. 4 pct. af porteføljen i de fleste strategier. 

Siden oktober 2020 har vi styret den taktiske allokering – dvs. den løbende og mere kortsigtede op- og nedvægtning i aktier og obligationer – via fonden Danske Invest Tactical Asset Allocation. I slutningen af november 2022 lancerede vi ”version 2.0” af fonden i form af Danske Invest Global Asset Allocation, hvor vi kan benytte forskellige finansielle instrumenter som fx optioner og futures for at få en endnu mere effektiv taktisk allokering. Vores ”traditionelle” løsninger som Danske Porteføljepleje Classic, der ikke indeholder alternative investeringer, fortsætter med at benytte Danske Invest Tactical Asset Allocation-fonden, hvor vi fortsat vil styre den taktiske allokering ved at handle aktier og obligationer. 

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.