Christina Boutrup er ikke i tvivl. Efter at have beskæftiget sig med Kina som korrespondent, journalist og forfatter i 15 år, har hun på nært hold fulgt udviklingen i Kinas erhvervsliv. I hendes optik er vi nået et punkt, hvor førertrøjen for IT ikke sidder på de amerikanske giganter som Amazon, Netflix, Facebook og Google. De er blevet overhalet inden om af Kinas tech-giganter, der med gunstig støtte fra staten har skabt megasucceser, som muligvis kun lige er begyndt at brede sig ud over Kinas grænser, men har blikket rettet mod det digitale verdensherredømme.

Under overskriften ”Den Store Tech-Revolution” præsenterede Christina Boutrup sine indsigter i Kinas tech-ambitioner ved et event for Danske Bank Private Banking i denne uge. Vi fangede hende til en snak om, hvad der sker i Kina lige nu. Og hvor man skal holde øje, hvis man vil følge med.

Christina Boutrup er journalist og forfatter, og ekspert i kinesisk erhvervsliv og tech.


Kineserne er ikke kopister

Ifølge Christina Boutrup er det en udbredt misforståelse, at kineserne kun er i stand til at kopiere ting, som virksomheder i Vesten allerede har lavet, og at den kinesiske regerings blokering af Facebook og Google i Kina betyder, at de kinesiske forbrugere må leve med at benytte sig af andenrangs kopier af Vestens sociale medier.

”Det har faktisk også overrasket mig, hvor hurtigt det er gået, og at det har kunnet lade sig gøre i et autoritært styre med så meget censur og kontrol. Men inden for de seneste tre-fire år er kineserne begyndt at være foran, når det kommer til sociale medier også. De er begyndt at lave bedre brugeroplevelser og sofistikerede platforme. Nu ser vi, at Instagram og Facebook begynder at kopiere kinesernes idéer”, fortæller Christina Boutrup, og nævner shopping-funktionen på Instagram som et eksempel.

De kinesiske tech-virksomheder har ambitioner som rækker ud over deres eget land. Mange danskere vil eksempelvis kende hardwareproducenter som Lenovo (laptops) og Huawei (mobiltelefoner m.m.), og hver dag mødes tusindvis af dansk børn online i skydespillet Fortnite og danser med i musikvideoer i app’en TikTok (tidligere kendt som Musical.ly). Alle fire er eksempler på kinesiske produkter, som nyder global succes.

Kina er verdens største digitale økonomi med 800 millioner internetbrugere, og derfor er konkurrencen om deres opmærksomhed benhård. Det betyder blandt andet, at kinesiske virksomheder i dag er globale frontløbere inden for nye digitale forretningsmodeller.


Digitale økosystemer

Men de kinesiske tech-giganter har større planer end det. De vil være digitale økosystemer. Det gælder både Alibaba (der startede som en handelsplatform) og Kinas førende sociale medie WeChat, som kineserne bruger tre timer om dagen på i gennemsnit. Christina Boutrup fortæller:

”WeChat startede som en besked-service à la Facebooks Messenger. Men den har udviklet sig til et helt økosystem for kinesernes digitale liv. I dag kan man bestille en taxa, man kan booke en lægetid eller flybilletter, man kan investere sine penge, man kan gennemføre betalinger og meget mere – direkte fra WeChat. Det er enormt sofistikeret, men samtidig med en brugervenlighed i verdensklasse. ”

Alibaba har blandt andet skabt et nyt betalingssystem, der kombinerer det digitale og den fysiske verden. De kalder det Pay With a Smile og går ud på, at man kan betale gennem ansigtsgenkendelse.

”Pay With a Smile er virkelig brugervenligt og nemt. Men det giver også Alibaba mulighed for at indsamle en enorm mængde data om folks ansigtsudtryk, når de er glade. Den data kombinerer de med kameraer med ansigtsgenkendelse andre steder i butikken, og det kan de bruge til at forstå, hvilke varer kunderne har interesse for og måske smiler ad. Dermed kan de markedsføre de produkter specifikt til dem, når de fx sidder hjemme i stuen senere den dag”, fortæller Christina Boutrup og uddyber, at der set med vestlige øjne er mange etiske problemer i måden, de kinesiske tech-giganter opererer. For i Kina har den enkelte borger ingen krav på databeskyttelse.

WeChat har over 1 milliard brugere. ”Blandt andet bruger jeg, og alle andre der har noget med Kina at gøre, den app, fordi kineserne stort set er holdt op med at bruge e-mails”, fortæller Christina Boutrup.


Et slaraffenland af tilgængelig data, monopoler og subsidier

”Alt det her kan virke enormt skræmmende. Og det synes jeg også, at det er”, fortæller Christina Boutrup og uddyber: ”grunden til, at kineserne kan lave så omfattende services er, at de befinder sig i et slaraffenland af tilgængelig data. Kineserne er vant til at blive overvåget, og der er ingen databeskyttelseslovgivning. Oven i hatten yder den kinesiske stat betydelige subsidier til tech-virksomheder, og de har ingen konkurrencelovgivning, som forhindrer dem i blive til monopoler. Så det er nogle helt anderledes forhold, de har.”

Netop disse hjemmebanefordele kan dog vise sig at blive en hæmsko, når det gælder om at ekspandere til fx Europa.

”Når de er i Kina, er det en kæmpe fordel at være under statens vinger og dele sin teknologi med staten, men når man skal uden for landet, kan det være en hæmsko”, fortæller Christina Boutrup. Hun fortsætter: ”Men når det er sagt, så må jeg dog konstatere, at jeg ikke ser det ske i praksis. Jeg har mødt mange højtstående erhvervsfolk, som kommunikerer med deres kinesiske forretningsforbindelser gennem WeChat, fordi det er meget nemmere. Selvom de ved, at de ikke burde, fordi de muligvis bliver overvåget. Convenience slår alt. Det er lidt lige som med økologi – der er flere, der siger, at de gør det end egentlig gør det. ”

Så selvom Christina Boutrup er kritisk over for måden den store kinesiske tech-revolution bliver udført på, mener hun, at det er vigtigt at prøve at forstå den, fordi den er med til at forme vores fremtid i Europa.

”Inden for de seneste tre-fire år er kineserne begyndt at være foran, når det kommer til sociale medier også. De er begyndt at lave bedre brugeroplevelser og sofistikerede platforme. Nu ser vi, at Instagram og Facebook begynder at kopiere kinesernes idéer”, fortæller Christina Boutrup