I denne artikel vil nogle af de sjove, spændende og overraskende iagttagelser, vi har fundet i rapporten, blive præsenteret. Har du eksempelvis gået og funderet over, hvor mange penge en københavnsk kvinde bruger på tøj sammenlignet med en mand på Bornholm – ja, så får du svaret her.

1. Vi er vilde med at rejse

Oplevelser er, hvad danskerne siger, de først og fremmest prioriterer at have råd til, når de almindelige og nødvendige udgifter er betalt. Det er særligt rejser og restaurantbesøg, der vægtes højt. Sammenligner man med 2006, altså før finanskrisen kom, var det dengang i højere grad materielle ting som tøj, elektronik og møbler, der var attraktivt for danskerne at bruge deres penge på. At rejser er så populære, stemmer overens med at danskerne også siger, at rejser er noget, de drømmer om at bruge mere tid og penge på i fremtiden.

2. Danskerne er mest trygge i Norden

Til trods for at rapporten hedder Danskernes økonomiske tryghed, har vi også været på den anden side af sundet og set på, hvad der svares i de øvrige skandinaviske lande.

Her viser det sig, at danskerne er mest økonomisk trygge i Norden. På et tryghedsindeks fra 1 til 10 scorer danskerne 6,8 - efterfulgt af svenskerne og nordmændene på en fælles andenplads med 6,6. Finnerne scorer 6,0 og dermed mindst trygge.

At vi scorer højst på tryghedsindekset skyldes primært, at vi bekymrer os mindre om at få pengene til at række og have gæld. Det er interessant, for danskerne er dem i norden, der har den højeste personlige gæld set i forhold til indkomst. Det paradoks skal ses i lyset af, at personlig gæld i Danmark hovedsageligt er boliggæld og at mange danske boligejere – i modsætning til boligejere i resten af Skandinavien – har boliglån med fast rente i hele eller store dele af lånets løbetid. Det skaber en højere grad af forudsigelighed omkring afdrag og rentebetalinger end i de øvrige lande. Og til trods for at gælden generelt er høj i Danmark, er den gennemsnitlige formue endnu højere.

3. Moderat optimisme på boligmarkedet

Efter flere år med boligprisstigninger forventer flere boligejere nu uændrede priser. 42 procent forventer, at fremgangen på boligmarkedet vil fortsætte. Sidste år var det tal 55 procent. Kun 6 procent forventer, at priserne vil falde, hvilket er på linje med sidste år. Den mindre optimisme omkring boligmarkedet skyldes altså snarere en mindre tiltro til prisstigninger end en frygt for deciderede prisfald.

Størst er optimismen i Region Hovedstaden, hvor halvdelen af alle boligejere forventer stigende priser over det næste år. Det er dog langt færre end i 2018, hvor 63 procent af alle boligejere i hovedstaden troede på stigende priser. Også i resten af landet er optimismen på boligmarkedet lavere nu end sidste år. I Nordjylland forventede halvdelen af regionens boligejere stigende priser i 2018 mod blot hver tredje i dag. Overordnet har prisstigningerne det sidste år i Nordjylland været mere beskedne end andre steder i landet.

Et stort flertal på 64 procent af lejlighedsejerne i Region Hovedstaden bekymrer sig dog slet ikke eller kun i mindre grad om faldende priser på deres egen bolig. Hvilket skyldes, at mange forventer at blive boende i deres bolig længe, og medmindre man går med salgstanker eller planlægger at optage lån i friværdien, så har det ikke den store praktiske betydning. De beskedne prisfald vi ser på ejerlejligheder i dag, kommer også efter en periode med meget høje prisstigninger og afhængig af, hvornår man har købt, oplever mange derfor stadig, at deres bolig er blevet væsentligt mere værd, end da de købte den.

4. Utraditionelle konstellationer er blevet det traditionelle

Antallet af husstande med flere familier under samme tag er steget med 40 procent over de seneste 10 år (en familie kan være både enlige og par, med eller uden børn). Antallet af husstande med et enkelt par er til sammenligning steget med blot én procent i samme periode, og antallet af enlige med eller uden børn er steget med fem procent.

En husstand, der består af et par med eller uden børn, er ikke længere den mest udbredte boform i Danmark. Siden 2005 har der været flere, der enten bor alene (med eller uden børn), eller som bor sammen med andre, de ikke er i familie eller i forhold med. I praksis ser vi imidlertid, at flere og flere bor sammen med andre, de hverken er i familie eller parforhold med.

3.8 millioner danskere bor i dag i hus og det er også hus, som hovedparten af danskere helst vil bo i. Stort set ingen danskere drømmer om at bo i et traditionelt kollektiv. Men utraditionelle kollektiver, også kendt som moderne bofællesskaber, hvor man bor privat, men har adgang til fællesfaciliteter, er over de seneste år blevet interessant særligt blandt ældre. Således svarer en ud af ti over 65 år, at det er en boform, de drømmer om. Til sammenligning drømmer kun hver tyvende af den brede befolkning om denne boform. Med over en million danskere over 65 år er der tale om en relativt stor gruppe, der drømmer om en ny type af boligfællesskab.

5. Børn skal lære klassiske økonomiske dyder

Som forældre er det typisk de fornuftsbaserede og klassiske dyder, der bruges, når vi taler om økonomi med vores børn. Det handler i høj grad om at skabe en forståelse hos børn og unge om, at penge er noget, man arbejder for og man bør bruge fornuftigt.

Dette fornuftsorienterede budskab er i højere grad i fokus hos mødre, end det er tilfældet hos fædrene.

Ser man på forskellene i landet, er der også forskelle i danskernes primære fokus. Eksempelvis siger 38 procent af forældre i Syddanmark, at de i allerhøjeste grad har fokus på at lære deres børn, at man må yde, før man kan nyde. Det samme gælder for 26 procent i hovedstadsområdet. Fokus på ikke at sløse penge væk er også større i Syddanmark og i Midtjylland end på Sjælland og i hovedstadsområdet. Til gengæld siger flere forældre i hovedstadsområdet end andre steder i landet, at de drøfter familiens økonomiske situation med deres børn. I hovedstadsområdet drøfter 60 procent af forældrene med deres børn, hvad de har råd til og ikke har råd til, hvilket til sammenligning gælder for 49 procent af forældrene i Syddanmark.

Det er en grundlæggende tendens, at vi har mere fokus på at videregive lærdom om penge og økonomi efter, børnene er fyldt 10 år. Og at fokus øges gradvist i takt med, at børnene bliver ældre. Tendensen hænger naturligt sammen med den generelle udvikling i børns forståelse af penge.

6. Forskelle i tøjbudgetter

Og så kommer vi slutteligt til sammenligningen mellem den københavnske kvinde og den bornholmske mand. Ifølge rapporten er kvindens tøjbudget hele tre gange højere end manden fra Bornholms. Således lyder det, at københavnske kvinder i gennemsnit bruger over 600 kroner på tøj om måneden, mens den gennemsnitlige bornholmske mand bruger godt 200 kroner om måneden – altså tre gange mindre. Det er en forskel på 4.800 kroner om året. Det kan man trods alt købe en del tøj for.