Coronakrisen har i den grad skabt forandringer i vores måde at bruge penge på – og den har også adskilt sig fra tidligere kriser. Sammen med Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen bringer vi her fem facts om vores anderledes privatforbrug under coronakrisen.

1. Vi handler på nettet som aldrig før

Noget af det, vi især har fået gang i under coronakrisen er onlinehandel. Generelt var hele onlineforbruget 21,5 procent højere i 2020 end i 2019. Og Louise Aggerstrøm Hansen forventer, at tendensen vil fortsætte, når krisen er ovre:

Nogle af de brancher, der har braget derudaf med onlinehandel er boghandlere, kosmetikforretninger og tøjhandel. Louise Aggerstrøm Hansen ser også et stort potentiale i dagligvarehandlen, navnligt nu hvor mange udbydere også åbner op for levering uden for de store byer:

”Dagligvarer er stadig ikke noget, vi generelt foretrækker at købe på nettet, og selv under den aktuelle nedlukning er det kun omkring syv procent af vores indkøb i supermarkeder, der foregår på nettet. Det lyder måske ikke af meget, men sammenlignet med 2019. er det mere end en fordobling. Især børnefamilierne lader til at have fået øjnene op for onlinehandel af dagligvarer til at lette hverdagen,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

2. Vi handler elektronik og gør-det-selv

Elektronikhandel var en af de typer forbrug, danskerne for alvor kastede sig over, da nedlukningen satte ind, og det lader ikke til, at tendensen er aftaget. Danske Banks tal viser, at i 2020 var forbruget i elektronikforretningerne 60% højere end i 2019. Elektronikforretningerne var også en af de brancher, der for alvor nød godt af danskernes feriepenge i efteråret.

”Danskerne har i stor stil haft mod på at gå ned og bruge penge i elektronikforretningerne. I starten handlede det nok om at få bygget et hjemmekontor. Men forbruget er faktisk fortsat året ud – og vi kunne også se, at feriepengene især er gået til fladskærme, telefoner og PlayStations,” siger Louise Aggerstrøm Hansen. En anden branche, der har nydt godt af danskernes penge, er byggemarkeder. Gør-det-selv-folket har haft travlt – i 2020 steg forbruget til byggematerialer, planter, værktøj og havemøbler med ikke mindre end 26%.

”Danskerne har været i gang med de projekter, de måske ikke havde tid til tidligere. Når man ikke skal noget i weekenden, har man jo tid til småprojekter derhjemme. Alt det derhjemme, der har irriteret, kunne man endeligt gøre noget ved,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

3. Vi rejser mindre

Danskerne elsker at tage på ferie, men i 2020 gav det sig selv. Vi måtte blive hjemme og aflyse alt.

”Vi har bestilt 80-90% færre rejser under coronakrisen. I stedet har vi holdt ferier i Danmark, og rigtig mange har købt sommerhuse. På den positive side har det givet mere luft i budgettet. Og på den negative side er det ærgerligt, for ferie står virkeligt højt på danskernes prioritering, og rejsebranchen har været præget af konkurser og fyrringer,” siger Louise Aggerstrøm Hansen. Hun tror, at der går noget tid, før vi igen kan rejse.

”Selv om det tyder på, at alle er vaccineret i juni, så lader det til, at folk ikke rigtig tør satse på at komme ud at rejse. Jeg tror, at vi skal ind i 2022 eller 2023, før det ligner noget mere normalt. Turisterne skal nok i vid udstrækning komme hertil, men jeg kan godt være bekymret for de erhvervsrejsende. Krisen har jo også vist, at meget kan klares online,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

4. Vi har ro på økonomisk

Coronakrisen har adskilt sig fra andre økonomiske kriser, der typisk rammer bredere og ofte resulterer i mindre lønstigninger og fald i ens boligs eller formues værdi. Den krise, vi står i nu, har været langt mere koncentreret omkring enkelte brancher, som til gengæld har haft det ekstremt hårdt. Blandt andet derfor er mange danskere sluppet for store økonomiske bekymringer.

Samtidig har de stigende boligpriser skabt tryghed blandt boligejerne. ”Under almindelige kriser falder boligpriserne typisk, og selvom man ikke nødvendigvis er nødt til at flytte, kan det alligevel give anledning til uro omkring ens økonomi. For de fleste er boligen det største aktiv, man ejer, og derfor betyder det også meget for ens opfattelse af, hvor sund ens økonomi er. Det har helt sikkert givet en stor tryghed for mange under coronakrisen, at man i det mindste ikke skal bekymre sig om sin formue,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

5. Vi kommer hurtigt tilbage

Hvordan ser fremtiden ud? Holder vi igen, eller kommer forbruget i gang med et brag?

”Det, vi lærte fra første nedlukning er, at danskerne hurtigt er klar på at bruge penge igen, så snart de får muligheden. Da forretningerne åbnede igen sidste forår, var danskerne hurtigt tilbage. De fleste danskeres privatøkonomi er kommet forholdsvist uskadt gennem krisen, og derfor er der stadig penge at bruge Så der er lys forenden af tunnelen – også for de hårdest ramte brancher.” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Selv om den aktuelle nedlukning er hård, og starten af 2021 tegner til at blive svagere end ventet, så betyder udrulningen af vaccinerne ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, at vi nu har større vished om, at det vil gå bedre inden for en overskuelig fremtid:

”Selv om nogle er blevet ramt af den her krise, så har danskerne mange penge mellem hænderne. Jeg tror ikke, at det faldende forbrug skyldes økonomisk utryghed, det skyldes snarere, at forretninger mm. er lukket ned,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.