Boligmarkedet kom – overraskende nok - stærkt igennem 2020. Hos ejendomsmæglerkæden home oplevede man en stigning i salget af boliger på 20% i 2020 med næsten 17.000 solgte boliger. Og kigger man på de stærke salgstal, er de dyrere boliger – dem der oftest omtales liebhaver boliger – ingen undtagelse. Faktisk tværtimod. Her er salget vokset langt mere. Homes salg af boliger over 10 mio. kr. blev øget med 82 % i 2020, mens salget af boliger mellem 5-10 mio. kr. er vokset med 59 %.
” Stik mod alles forventninger, da Danmark lukkede ned i foråret og økonomisk usikkerhed stod for døren, har vi oplevet en enorm fremgang i liebhaversegmentet i løbet af coronaåret,” siger Marika Bjørn Henriksen, der er markedsansvarlig hos home.
Også på det totale marked fylder liebhaverboligerne mere hos home. Samlet set udgjorde salget af liebhaverboliger (her som boliger fra 5 mio. kr. for statistikkens skyld) lige knap 9 % af salget i home. I 2019 var det til sammenligning 6,6 %.
Marika Bjørn Henriksen, markedsansvarlig hos home
Boligdrømme udleves
Marika Bjørn Henriksen har flere bud på, hvorfor mange familier har kastet deres kærlighed på de dyrere boliger:
”Vi kan ikke rejse, og vi bruger generelt færre penge på fornøjelser som f.eks. restaurantbesøg. Vores hjem er lige nu en vigtig base, og det har givet ekstra lyst til at bruge penge på bolig – både på forbedringer og til at se på, hvordan vi bor,” siger Marika Bjørn Henriksen. Hun vurderer, at coronakrisen har været en anledning til at se med nye øjne på ens hjem for mange.
”Mange har gjort sig nogle tanker om, om de nu bor på den rigtige måde. Nogle er måske blevet opmærksomme på, at de gerne vil bo med mere afstand til naboerne. Andre er blevet opmærksomme på plads og rum til at arbejde hjemme,” siger Marika Bjørn Henriksen. Særligt det at arbejde hjemme har for nogle pustet liv i liebhaverdrømmen:
”Hjemmearbejde er blevet en del af manges arbejdsliv i løbet af coronakrisen – og mange forventer også, at det vil være det i fremtiden. Den udviklingen betyder, at flere kan se, at de måske ikke behøver så mange dage på kontoret, men kan klare flere møder online i fremtiden, hvilket giver bedre vilkår for et liv på landet, hvis det er det man drømmer om,” siger Marika Bjørn Henriksen.
Lokale og tilgængelige mæglere
Marika Bjørn Henriksen understreger, at priserne for liebhaveri varierer meget, afhængig af hvor i landet, boligen ligger. De er som regel forbundet med en høj pris, men det er selvfølgeligt ikke kun en høj pris, der kendetegner en liebhaverbolig.
”For os ejendomsmæglere handler liebhaveri som regel om herlighedsværdi. Ofte er det noget, der skiller sig ud f.eks. at der er brugt ekstra lækre materialer, at beliggenheden er noget særligt, eller at ejendommen har en spændende historie. Der skal være en særlig form for eksklusivitet,” siger Marika Bjørn Henriksen.
Home har igennem de senere år skærpet sit fokus på liebhaverejendomme og udviklet et koncept, der er målrettet liebhavermarkedet. Home Liebhaveri adskiller sig f.eks. grafisk både online og på tryk, og på home.dk er der blandt andet en særlig sektion dedikeret til liebhaverboliger.
”Som landsdækkende ejendomsmæglerkæde kan vi tilbyde vores liebhaverkunder den diskretion, de ofte ønsker, og at være lokale overalt. Vi er der – der, hvor det sker. Vi kender området, og nogle gange kender vi også den aktuelle ejendom, naboen og den lokale tømmermester. Vi oplever ofte, at vores lokale mægler allerede har en køber til en særlig liebhaverejendom,” siger Marika Bjørn Henriksen.
Få mere info
Se et udvalg af homes liebhaverboliger her.
Du kan også læse nærmere om homes liebhaverkoncept her.