Del

USA’s enorme gæld er ikke et problem … endnu

Q&A: Udviklingen i USA’s statsgæld er alarmerende og får stadig mere fokus, men skal investorer være bekymrede? Danske Banks chefstrateg, Tine Choi, besvarer 5 centrale spørgsmål.

Hvor stor er den amerikanske statsgæld?

I oktober rundede den amerikanske statsgæld 21.700 milliarder dollar. Tallet siger ikke så meget i sig selv, men det svarer til omkring 106 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt, BNP, og det er et højt tal. Ser vi på de nordiske lande til sammenligning, ligger Danmark, Sverige og Norge omkring 35-37 pct., mens tallet for Finland er cirka 60 pct.

Samtidig er gælden stigende i USA, hvor amerikanerne døjer med store offentlige underskud, og Donald Trumps ufinansierede skattelettelser er med til at accelerere underskuddet yderligere. I 2018 forventer vi et offentligt underskud i USA på 4 pct. og i 2019 et underskud på 4,6 pct. Til sammenligning ligger det forventede underskud i eurozonen på 0,7 pct. i år.

Hvilken betydning har statsgælden i USA set med investorøjne?

Udviklingen er uholdbar og problematisk. Det store spørgsmål er dog, hvornår det bliver et problem for finansmarkederne. Så længe der er økonomisk vækst, er det ikke noget, der efter vores vurdering bliver drivende for finansmarkederne, og derfor er det heller ikke noget, der bekymrer os på kortere sigt, hvor den økonomiske vækst i USA er solid. Vi forventer en positiv markedsudvikling det kommende år og har derfor fortsat en overvægt i aktier og en undervægt i obligationer i vores porteføljer.

Men når den næste økonomiske krise rammer os, så vil jeg næsten garantere, at det kommer i fokus. Primært fordi udviklingen begrænser amerikanernes fremtidige muligheder for at stimulere den økonomiske vækst i USA – og man burde jo netop skabe sig en buffer i gode tider, så man har noget at tære på i dårlige tider.

Hvad er det værst tænkelige scenarie med den høje statsgæld?

Det ultimative skrækscenarie er naturligvis altid, at en stat i sidste ende ikke er i stand til at betale sin gæld til långiverne – dvs. investorerne. Det kan være et pinefuldt forløb. Bliver investorer bekymrede for, om staten kan indfri sin gæld, forlanger de en højere rente som kompensation for den øgede risiko, og så havner vi i en negativ gældsspiral. Så bliver gælden dyrere at vedligeholde, og afgrunden kommer stadig tættere på – præcis som vi oplevede med Grækenland under gældskrisen i Europa.

Som verden ser ud i dag, er det dog et helt utænkeligt scenarie, at USA ikke skulle være i stand til at betale sin gæld. Her går vores bekymring som nævnt mere på, at gælden indskrænker det fremtidige handlerum i amerikansk økonomi og dermed amerikanernes evne til at håndtere den næste økonomiske krise.

Men naturligvis kan statsgælden i USA ikke blive ved med at stige i al ubekymrethed. Det er udviklingen i Italien et godt eksempel på. Italiens aktuelle gældsproblemer skyldes egentlig ikke udviklingen i 00’erne eller selve finanskrisen, men den gæld, landet opbyggede tilbage i 80’erne. Det er renteudgifterne på den gæld, som begrænser italienerne i dag, og fortsætter USA i samme tempo, så kommer de også på et tidspunkt i en situation, hvor de er mast op i et hjørne. Det er bekymrende.

Kan situationen i USA udvikle sig til en gældskrise i stil med den europæiske gældskrise i 2011/12?

Så længe investorerne stoler på, at USA kan tilbagebetale sin gæld, vil der ikke opstå en gældskrise. De opstår nemlig først, når vi mister tilliden, og renterne suser i vejret. Hvis det skete, ville det udmønte sig i en global recession, hvilket ikke er i nogens interesse.

USA er verdens største økonomi og er derfor omgærdet af en meget høj grad af tillid. I sidste ende vil den amerikanske centralbank, Fed, være bagstopperen, der kan forhindre en gældskrise. Fed kan så at sige købe hele gælden ved at trykke penge – teoretisk kaldet monetisation – men det er risikabelt, da det vil sende inflationen op, svække dollaren og kan betyde, at vi mister tilliden til centralbanken.

Hvor stor skal gælden være, før situationen for alvor bliver kritisk?

Det er umuligt at sætte tal på, for det afhænger af mange faktorer – herunder den økonomiske udvikling og hvor gælden er placeret. Der, hvor kriserne opstår, er der typisk en meget stor udenlandsk ejerandel af de udstedte statsobligationer, for det er primært udlændinge, der sælger ud, hvis noget dårligt er under opsejling.

Japan er verdens mest forgældede land med en statsgæld, der i snart et årti har ligget på over 200 pct. af BNP, men den er hovedsageligt ejet af de japanske pensionskasser. Japanerne låner så at sige til sig selv, og der har endnu ikke været det mindste tegn på en statsgældskrise til trods for, at underskuddet på de offentlige finanser også bevæger sig i den forkerte retning her. Men indenlandske investorer giver stabilitet. Her er det vigtigt at påpege, at mere end halvdelen af alle amerikanske statsobligationer er på amerikanske hænder, så et totalt frasalg af obligationer bliver der næppe tale om, hvis gældssituationen kommer i fokus.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.