Villa Grenaa er bæredygtig fra yderst til inderst
Dennis og Louise har bygget et bæredygtigt hus. Faktisk så bæredygtigt, at det er blevet verdens første PEFC-certificerede og Danmarks første DGNB-certificerede familiehus.
Hvis du ikke er ekspert i certificeringssystemer, så betyder det kort sagt, at alt træ i huset er fra bæredygtige skove, og at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed er vægtet højt i hele byggeriet. Fra yderst til inderst.
Ved første øjekast ligner Dennis og Louises sorte træhus dog et helt almindeligt hus. For parret ville have et bæredygtigt hus, der var godt for miljøet og klimaet – men – huset skulle også være i høj kvalitet, lækkert at bo i og – ”ikke for hippieagtigt”.
Her kan du komme med indenfor i det bæredygtige hus og høre Dennis fortælle om huset. Læs også med nedenfor, hvor Dennis deler 5 ideer til andre, der vil bo mere bæredygtigt:
Kopier det bæredygtige hus – eller de bedste ideer
Før Louise og Dennis kunne rykke ind i deres nye, bæredygtige hus, brugte de mange timer på at researche og planlægge byggeri og indretning.
Parret ville gerne dele deres erfaringer med andre. De ønskede fra starten at bygge et bæredygtigt hus, som andre kunne kopiere – og det er lykkedes. Deres hovedentreprenør har nemlig besluttet at udbyde huset som typehus.
Du behøver dog ikke at bygge et helt nyt hus for at få gavn af Louise og Dennis’ ideer. Her får du en håndfuld ideer, du måske kan bruge i dit eget hjem.
5 ideer til dig
Dennis giver 5 bud på små og store bæredygtige tiltag, som du kan lade dig inspirere af:
- Ventilationsvinduer: Står du for at skulle udskifte vinduer, så kan det være en
bæredygtig løsning at installere en varmepumpe kombineret med ventilationsvinduer. Her suger varmepumpen
luften ind – og så er det luften imellem vinduesglassene, der opvarmer huset.
- Vandgenindvindingsanlæg: Du kan skære ned på dit vandforbrug med et
vandgenindvindingsanlæg. Anlægget opfanger vandet fra husets brusere og renser det 5-6 gange, så det
næsten er på drikkevandsniveau. Derefter kan du genbruge vandet i toiletter og
vaskemaskine.
- Lerklinede vægge: Ler balancerer fugtigheden i huset og er derfor godt for indeklimaet.
Er det for tørt i huset, så afgiver leret fugtighed – og er det for fugtigt, så suger det
fugten.
- Lamelgardiner af genbrugsplast: Har du brug for gardiner, kan det også gøres
bæredygtigt – i Dennis og Louises hus er lamelgardinerne lavet af plasticflasker, der samlet op i
europæiske skove og genbrugt.
- Flere mindre enheder til køl og frys: Skal du udskifte køl og frys, så kan du vælge at have to dele med køl og to dele med frys. Så er det ikke en stor flade, der åbnes, og der kan være forskellige temperaturer i de fire enheder.
Tal med os om mulighederne
Kontakt din Private banker, hvis du vil bygge nyt eller bygge om.