Gode råd til en presset privatøkonomi

De stigende priser på især energi, benzin og fødevarer har sat mange danskeres privatøkonomi under pres. Derfor er der god grund til at gå dit budget, din elregning og dit forbrug efter i sømmene – og tænke i alternativer, der kan hjælpe med at få pengene til at række lidt længere.


Privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen: Fire tips til at bruge færre penge i julen

7d3ca381-bd7c-4ef8-a74e-9ba7dc867810

Gode råd til en lavere elregning​

Elpriserne tærer på økonomien i de fleste danske hjem. Her er en række konkrete tips til at spare på energien fra vores privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen:

 

  • Overblik er essentielt, så følg løbende med i dit forbrug. På den måde kan du lettere vurdere, hvor du bedst kan spare.
  • Beslut dig for nogle faste regler for dit el-forbrug: Sluk lyset, skru ned for varmen, tag kortere bade og planlæg din dag, så du bruger el, når priserne er lavest.
  • Bemærk de mange små ting, du bruger el og varme til i hverdagen, som ikke er nødvendige, og få nye, billigere vaner.
  • Overvej, om nogle af din apparater med fordel kan skiftes ud med nye, der har bedre energimærker.

Inflationen kan ramme os alle 

”Inflationen rammer hårdest på de varer og områder, som er sværest at undvære. Derfor er der ikke rigtig nogen danskere, der går fri af inflationen.”

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.



Dig og inflationen - kort fortalt

  • Hvad betyder den høje inflation for mig?

    Inflation er et udtryk for, hvor hurtigt priserne i samfundet stiger. Når de stiger hurtigt, bliver dine penge mindre værd, og det kan være med til at udhule din købekraft. Du får mindre for pengene, end du er vant til, og derfor kan mange være nødt til at skrue ned for forbruget for at få økonomien til at hænge sammen.  

    Høj inflation kan også betyde højere renter, hvilket gør det dyrere at låne penge – eksempelvis til boligkøb. Endelig kan inflationen også udhule din opsparing, da renten på en opsparingskonto typisk vil være lavere end inflationen. Dermed mister opsparingen værdi, hurtigere end renteindtægterne kan kompensere for. 
  • Hvorfor stiger priserne på dagligvarerne?

    Det skyldes både situationen i Ukraine og at det generelt er blevet dyrere at producere de varer, vi køber. Og så skyldes det ikke mindst coronakrisen, hvor den globale produktion led under nedlukninger, mangel på arbejdskraft og forsyningsproblemer. Samtidig blev der sendt mange penge ud til forbrugerne fra regeringer og centralbankers side - både herhjemme og i store dele af resten af verden. Tilsammen har disse faktorer skubbet priserne, herunder på fødevarer, kraftigt i vejret.
  • Hvorfor stiger priserne på især gas, el og brændstof?

    Ud over generel høj efterspørgsel, så spiller den usikkerhed om Europas fremadrettede olie- og gasforsyning, der er fulgt i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, en afgørende rolle i prisstigningerne.

    Før Ruslands invasion af Ukraine var Europa afhængig af billig russisk gas til at holde energipriserne nede. Den er der nu lukket for, og det driver energipriserne i vejret. Stigende gaspriser er med til at forhøje el-prisen, da en betydelig del af Europas elektricitet produceres på gasfyrede kraftværker. Når der samtidig er problemer med produktionen af atom- og vandkraft, kan elprisen blive meget høj.  

  • Hvornår falder energipriserne igen?

    Det er naturligvis svært at spå om, og på den korte bane afhænger meget af, hvor kold en vinter, vi får, og hvor gode vi er til at spare på energien. I en situation, hvor der ikke er udsigter til en normalisering af forholdet til Rusland i de kommende år, bestemmer efterspørgslen i høj grad prisudviklingen.  

    Bliver det en kold vinter i Europa, er der god grund til at frygte meget høje energipriser – bliver den lun, trækker det i retning af lavere priser. Er vi kollektivt gode til at skrue ned for energiforbruget, kan priserne godt blive lavere, end vi ser nu. Et mere dystert bagtæppe for faldende priser vil være, hvis Europæisk økonomi kommer ind i en recession, hvor der også bliver behov for mindre energi i produktionen. 
  • Hvad kan jeg gøre for at spare på mit forbrug? 

    Skal man spare, er det en god idé med et detaljeret overblik over, hvordan man bruger sine penge. Så kan man bedre lave klare prioriteringer af, hvad det vil gøre mindst ondt at undvære. Selvom det måske virker banalt, er det langt fra unormalt, at folk har både små og store udgifter, som de ikke kender til eller ikke bemærker.  

    Det gælder både i dit løbende forbrug og ikke mindst i dit energiforbrug, hvor der er mest at spare, fordi det er her, priserne er steget mest. Måske har du mange ting, der trækker strøm i standbyfunktioner. Måske kan du spare ved at vaske mindre, at bruge mindre strøm i de timer, den er dyrest, eller ved at skrue ned for varmen.  

    Bor du i ejerbolig, er det også en god idé at se på, om boligen kan energioptimeres. Nye vinduer, døre, bedre isolering eller en decideret udskiftning af din primære varmekilde kan give store besparelser. Find konkrete sparetips længere nede på siden og læs mere om muligheder i forhold til energiforbedringer af din bolig her

Hvad gør du, når økonomien strammer til?



Find unødvendige udgifter i dit budget

Se dine udgifter efter i sømmene og få styr på, hvad dine penge egentlig går til. Sæt derefter et mål for, hvor meget du vil skære ned. Prøv budgetmodulet i netbanken – eller vores budgetskema.

Se budgetskema (Excel)


Slå forbrugsoverblikket til i mobilbanken

Forbrugsoverblikket i mobilbanken viser dig, hvor mange penge du bruger på. Det viser dig, hvor mange penge du bruger på transport, dagligvarer, tøj, take-away og fornøjelser.  Så slå det til i mobilbanken, hvis du ikke allerede har gjort det, og følg løbende med. 

Se hvordan du gør


Spar lidt ekstra op, hvis du kan

Selv hvis du allerede sætter penge af til uforudsete udgifter, kan det give mening at prioritere denne post endnu højere, så du ruster dig til prisstigningerne. Med en fast overførsel bliver pengene automatisk sat ind på din opsparing hver måned.
Se hvordan du opretter faste overførsler

 

Din økonomi i en usikker tid 

- Viden, råd og konkrete tips om forbrug, bolig, investering og pension i en tid med usikkerhed.

Hvad gør inflationen ved din pension?

Det er en hård tid med høje prisstigninger, som vi alle er påvirket af. Det betyder, at man kan være nødt til at se på, hvor man kan tilpasse sin økonomi.

 Vores ekspert giver gode råd om pension.

Få gode råd til din pension

Investering

De finansielle markeder bliver påvirket af energikrisen, inflationen, rentestigningerne og frygten for recession.

Hvad er egentlig de gode råd til dig og dine investeringer? Vores eksperter klæder dig på til at forstå mulighederne og mekanismerne.

Se vores råd om investering

Boligøkonomi i en krisetid

Rentestigninger og økonomisk uro kan have konsekvenser for din boligøkonomi.


Bliv klogere på, hvad situationen kan betyde for dig – og få svar på dine spørgsmål.
Gode råd om boligøkonomi



Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.