Et opkøb starter med din egen forretning
Hvis du skal foretage et opkøb af virksomhed, er det vigtigt at forberede dig grundigt. Her er en guide til det.
-
1. Opkøb er altid en "big deal"
Det at købe en anden virksomhed er en af de begivenheder i erhvervslivet, som er omgærdet af både spænding og mystik. Et opkøb kræver en vis grad af hemmelighedskræmmeri, så konkurrenter ikke får kendskab til ens planer, og medarbejderne ikke distraheres unødigt at spekulationer og rygter.
Når man til den mystik lægger, at et opkøb giver et mere synligt slutresultat end andre forretningsmæssige initiativer som eksempelvis en struktureret indsats for at forbedre arbejdskapitalen, så er det åbenlyst, hvorfor erhvervspressen så gerne dedikerer spalteplads til opkøbsrygter og opkøb.
Det at købe en anden virksomhed er typisk en kompliceret proces, der kræver både en stor arbejdsindsats og en del ekstern rådgivning. Samtidig viser historikken, at det kan være svært efterfølgende at bevise, at opkøb skaber den nødvendige værdi for den købende virksomheds ejere.
Derfor er der god grund til at forberede sig ordentligt, inden man begiver sig ud på markedet. Denne tekst guider dig igennem de første skridt, forberedelsesfasen, og du kan på andre sider læse mere om selve købsfasen og opfølgningsfasen.
Hvis du vil høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at forberede eller eksekvere et opkøb, er du meget velkommen til at kontakte os, helt fortroligt naturligvis, på 70 133 000 eller erhvervdirekte@danskebank.dk.
Corporate Analytics
Overvejer du at købe eller sælge virksomhed? Eller går du med tanker om at lave et generationsskifte til familie eller medarbejdere i virksomheden? Vores Corporate Analytics-hold kan tilbyde rådgivning i forbindelse med forberedelse af et køb, et salg eller generationsskifte, og gennemførslen af hele processen.
Kontakt din rådgiver og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med Corporate Analytics. -
2. Du identificerer et behov for at købe en anden virksomhed
Et opkøb starter typisk med, at du ser noget i din egen virksomheds situation, som skaber et behov for forandring. Det kan være, at virksomheden ønsker at kontrollere en større del af værdikæden, styrke sig i en konkurrencesituation eller har brug for at skabe geografisk vækst.
Endelig er der muligheden for, at du bliver tilbudt muligheden for at købe en anden virksomhed af en samarbejdspartner, konkurrent eller af et af de konsulenthuse, der er specialiserede i at formidle virksomhedshandler.I begge tilfælde er det afgørende, at du har en gennemarbejdet og opdateret forretningsplan at forholde dig til.
Tre tips til opkøb
Kemi betyder noget
Selvom et opkøb i teoriens verden er en ganske rationel begivenhed, skal man ikke undervurdere de følelser, der kan ligge i det. Især hvis sælger selv har stiftet virksomheden, eller den har været i familiens eje i generationer, betyder kemi og de menneskelige relationer meget. Det må du ikke undervurdere som køber, hvis du vil give dig selv de bedste forudsætninger for at lykkes med et opkøb til en god pris.
Spar ikke på forberedelsen
Et opkøb handler ikke bare om at se en mulighed og skrive en check. Hvis du vil give din virksomhed de bedste forudsætninger for at lykkes med et opkøb, kræver det grundig og struktureret forberedelse med hjælp fra gode rådgivere. Det kan blive dyrt senere at spare i starten.
Vær altid klar til at stoppe processen
Dette er nævnt i vores guide til selv opkøbsfasen, men det er relevant i hele opkøbsprocessen: Du skal altid være klar til at stoppe processen. Uanset, om det er i starten af forberedelsen eller undervejs i realitetsforhandlingerne, skal du være åben for at droppe projektet, hvis udviklingen tilsiger det. Man kan ofte have en tendens til at blive forblændet af muligheden for at foretage et opkøb - og denne tendens forstærkes, jo længere du kommer i processen. Det kan føre til forkerte og dyre beslutninger. -
3. Tag et grundigt kig på din egen virksomhed
Som nævnt i indledningen er der en del empiri, der peger på, at opkøb ofte ikke skaber værdi for den købende virksomheds ejere. Det kan i høj grad skyldes, at der ikke er det nødvendige strategiske match med den købende virksomhed.
Hvis ikke du har en forretningsplan, bør du derfor lave en, og hvis du har en, bør du opdatere den. Det er et nødvendigt fundament for at kunne træffe de rigtige beslutninger undervejs i processen. På den måde kan du identificere de strategiske muligheder og se, hvad de kan betyde for din forretningsmæssige risikoprofil. Til dette trin har nogle virksomheder glæde af sparring og input fra bankens finansrådgivere eller eksterne konsulenter.
Samtidig giver det dig også mulighed for at afklare, om du har de nødvendige mandskabsmæssige ressourcer og kompetencer til at gennemføre et så omfattende projekt, som et opkøbsforløb kan være. Det er vigtigt, at du ikke undervurderer, hvad det kan kræve af især ledelsen. -
4. Find ud af din opkøbskapacitet
Når du har styr på de forretningsmæssige aspekter af din virksomhed, er det tid til at kigge på de finansielle. For hvor meget kan du egentlig købe for?
Her er det blandt andet vigtigt at få afklaret, hvordan forskellige scenarier vil påvirke virksomhedens kapitalstruktur.
Til at lave den analyse og få afklaret din virksomheds forskellige muligheder og konsekvenserne af det, er det en god idé at kontakte din bank, så I kan tage en strategisk dialog omkring finansieringen.
Herefter kan det være værd at overveje at kontakte Vækstfonden, som er statens finansieringsfond. Den er til for at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder, og fonden kan hjælpe virksomheder med op til 250 medarbejdere til at foretage opkøb. Fondens låneprodukter kan være et supplement til egenkapital. -
5. Afsøg markedet
Med det forretningsmæssige og finansieringen på plads er tiden kommet til at finde ud af hvilke muligheder, der er for at købe op. Her får du brug for professionel rådgivning fra specialister. Det kan eksempelvis være fra et revisionshus, der har en afdeling for opkøb, et advokatfirma eller et af de konsulenthuse, der er specialiseret i virksomhedshandler.
Her begynder dit opkøb for alvor at koste penge, og det kan være fristende at spare professionel sparring væk for i stedet at bruge sit netværk. Det kan vise sig at blive en dyr beslutning at spare i forberedelsesfasen. Generelt vil vi anbefale, at man får professionel rådgivning, fordi det oftest bedre kan betale sig end ved at løbe risiko for at ende med en dårlig aftale.
Med en god rådgiver ombord kan du nu få afsøgt markedet og få præsenteret potentielle opkøbsmuligheder. Herefter går du videre til næste fase, hvor det bliver mere konkret.Du kan læse andre guides til at foretage opkøb på disse sider:
Sådan køber du en virksomhed
Forløs værdien af dit opkøbBrug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at sælge din virksomhed? Kontakt os, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig til et succesfuldt salg.