Krigen i Ukraine er først og fremmest en menneskelig tragedie, men den kan også have store konsekvenser for danske virksomheder, selvom de ikke er direkte påvirket af f.eks. de omfattende sanktioner sat i værk over for Rusland. Vi har derfor bedt Danske Banks chefanalytiker Arne Lohmann uddybe krigens konsekvenser set fra et virksomhedsperspektiv.
Høje energipriser
Siden Rusland invaderede Ukraine, er energipriserne steget voldsomt. Det udfordrer mange danske virksomheder, som oplever markant højere energiomkostninger, eller som har leverandører eller kunder i områder, der er påvirket af især de meget høje gaspriser.
”Oliemarkedet er globalt, mens gasmarkedet er mere regionalt. Det betyder, at når man frygter svigtende gasforsyninger fra Rusland, så rammer det europæiske virksomheder meget direkte - især i mange østeuropæiske lande, hvor mange forbrugere og virksomheder er meget afhængige af gassen,” forklarer Arne Lohmann. Han opfordrer derfor danske virksomheder til at være opmærksomme på, om deres forsyningskæder er eksponeret mod særligt udsatte områder, hvor gassen er uundværlig.
Arne Lohmann forventer, at de høje gaspriser vil fortsætte resten af året, men er samtidig forsigtig optimistisk i forhold til, at der er et fælles europæisk fokus på at sikre forsyningssikkerheden, samt at de europæiske gaslagre kan blive fyldt op i takt med, at det bliver varmere i Europa.
Råvarepriserne sender inflationen yderligere op
Udover prisstigninger på gas og olie, er prisen på metaller og fødevarer også blevet sendt i vejret. Det gør, at de i forvejen usikre forsyningskæder er blevet yderligere udfordret.
”Rusland er storleverandør af mange metaller og sjældne jordarter. De omfattende sanktioner, og virksomheder som bevidst undgår russiske råvarer, har derfor resulteret i voldsomme prisstigninger, som rammer virksomhedernes forsyningskæder og får inputomkostninger til at stige voldsomt,” forklarer Arne Lohmann.
Derudover sender de høje råvarepriser inflationen i vejeret. Det betyder, at forbrugerne har færre penge at bruge på andre ting når energiregningen er betalt, og det kan ramme virksomhedernes afsætning og dermed væksten.
”Inflationen rammer ikke kun efterspørgslen, den dirigerer også de globale centralbanker. Havde vi ikke haft den høje inflation ville centralbankerne have diskuteret rentenedsættelser, da der er en overhængende fare for, at den globale økonomi bliver påvirket negativt af krigen i Ukraine. Men inflationen er alt for høj til rentenedsættelser, og det er derfor min vurdering, at vi i den kommende tid vil se en strammere pengepolitik og dermed stigende korte og lange renter,” lyder det fra Arne Lohmann, som opfordrer virksomheder til at orientere sig om renteudsigterne i Danske Banks renteprognose .
Krigen kan ramme købekraften hos forbrugerne
Dansk økonomi er grundlæggende sund, og mange virksomheder er velpolstrede, godt konsolideret og har god likviditet. Alligevel kan stigende inflation, renter og energipriser ramme købekraften.
”Udgangspunktet for danske forbrugere og virksomheder er godt. Virksomhederne har generelt en lav gæld og mange husholdninger har store opsparinger efter pandemien, men virksomhederne skal alligevel forberede sig på, at de høje energipriser kan ramme privatforbruget i Danmark, og at de kan opleve en lavere vækst og efterspørgsel på eksportmarkederne,” fortæller Arne Lohmann.
Han fremhæver dog samtidig, at udfordringerne for mange danske virksomheder kan blive mindre end frygtet.
”Man skal huske at før krigen, så stod vi i en situation med mangel på arbejdskraft og materialer som en væsentlig større begrænsning for produktionen end mangel på efterspørgsel. Men tingene kan hurtigt ændre sig, og det er derfor fornuftigt som virksomhed at være opmærksom på, om den stigende inflation og lavere globale vækst rammer afsætningsmulighederne,” lyder det fra Arne Lohmann.
Find Danske Banks seneste analyser og indsigter om de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine her.
Høje energipriser
Siden Rusland invaderede Ukraine, er energipriserne steget voldsomt. Det udfordrer mange danske virksomheder, som oplever markant højere energiomkostninger, eller som har leverandører eller kunder i områder, der er påvirket af især de meget høje gaspriser.
”Oliemarkedet er globalt, mens gasmarkedet er mere regionalt. Det betyder, at når man frygter svigtende gasforsyninger fra Rusland, så rammer det europæiske virksomheder meget direkte - især i mange østeuropæiske lande, hvor mange forbrugere og virksomheder er meget afhængige af gassen,” forklarer Arne Lohmann. Han opfordrer derfor danske virksomheder til at være opmærksomme på, om deres forsyningskæder er eksponeret mod særligt udsatte områder, hvor gassen er uundværlig.
Arne Lohmann forventer, at de høje gaspriser vil fortsætte resten af året, men er samtidig forsigtig optimistisk i forhold til, at der er et fælles europæisk fokus på at sikre forsyningssikkerheden, samt at de europæiske gaslagre kan blive fyldt op i takt med, at det bliver varmere i Europa.
Råvarepriserne sender inflationen yderligere op
Udover prisstigninger på gas og olie, er prisen på metaller og fødevarer også blevet sendt i vejret. Det gør, at de i forvejen usikre forsyningskæder er blevet yderligere udfordret.
”Rusland er storleverandør af mange metaller og sjældne jordarter. De omfattende sanktioner, og virksomheder som bevidst undgår russiske råvarer, har derfor resulteret i voldsomme prisstigninger, som rammer virksomhedernes forsyningskæder og får inputomkostninger til at stige voldsomt,” forklarer Arne Lohmann.
Derudover sender de høje råvarepriser inflationen i vejeret. Det betyder, at forbrugerne har færre penge at bruge på andre ting når energiregningen er betalt, og det kan ramme virksomhedernes afsætning og dermed væksten.
”Inflationen rammer ikke kun efterspørgslen, den dirigerer også de globale centralbanker. Havde vi ikke haft den høje inflation ville centralbankerne have diskuteret rentenedsættelser, da der er en overhængende fare for, at den globale økonomi bliver påvirket negativt af krigen i Ukraine. Men inflationen er alt for høj til rentenedsættelser, og det er derfor min vurdering, at vi i den kommende tid vil se en strammere pengepolitik og dermed stigende korte og lange renter,” lyder det fra Arne Lohmann, som opfordrer virksomheder til at orientere sig om renteudsigterne i Danske Banks renteprognose .
Krigen kan ramme købekraften hos forbrugerne
Dansk økonomi er grundlæggende sund, og mange virksomheder er velpolstrede, godt konsolideret og har god likviditet. Alligevel kan stigende inflation, renter og energipriser ramme købekraften.
”Udgangspunktet for danske forbrugere og virksomheder er godt. Virksomhederne har generelt en lav gæld og mange husholdninger har store opsparinger efter pandemien, men virksomhederne skal alligevel forberede sig på, at de høje energipriser kan ramme privatforbruget i Danmark, og at de kan opleve en lavere vækst og efterspørgsel på eksportmarkederne,” fortæller Arne Lohmann.
Han fremhæver dog samtidig, at udfordringerne for mange danske virksomheder kan blive mindre end frygtet.
”Man skal huske at før krigen, så stod vi i en situation med mangel på arbejdskraft og materialer som en væsentlig større begrænsning for produktionen end mangel på efterspørgsel. Men tingene kan hurtigt ændre sig, og det er derfor fornuftigt som virksomhed at være opmærksom på, om den stigende inflation og lavere globale vækst rammer afsætningsmulighederne,” lyder det fra Arne Lohmann.
Find Danske Banks seneste analyser og indsigter om de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine her.
