Denne artikel er skrevet af Alex Randrup og er tidligere udgivet i Iværksætteren.
Del

Ny platform skal gøre filantropiske startups til fuldgode investeringer

Danske Banks nylancerede service +impact samler tech-iværksættere og investorer, der arbejder for at fremme et eller flere af FN’s Verdensmål.

Mere end nogensinde før har virksomheder sat sejl for at fremme en positiv social og miljømæssig udvikling. Velkendt er det for de store corporate organisationer at have politikker og programmer, der tager sociale og miljømæssige hensyn.

I det senere år har impact-investeringer vundet frem, og jagten er for investorerne nu sat ind for at finde frem til nye virksomheder, hvor attraktive afkast går hånd i hånd med ønsket om at fremme en positiv eller miljømæssig udvikling.

Nordiske investorer har dog endnu ikke i større omfang fået øjnene op for investeringer i disse såkaldte impact-startups. Danske Bank tager initiativ og har derfor lanceret platformen +impact, der skal samle det nordiske økosystem for impact startups. 

Prøv +impact


Impact-startups er gode investeringer

Hidtil har iværksættervirksomhederne, hvis fundament sigter efter at fremme sociale og miljømæssige hensyn, haft svært ved at kommercialisere sine ideer og finde frem til den rette forretningsmodel. Ikke nok med det kæmper de som mange andre startups med adgangen til risikovillig kapital, viser en undersøgelse foretaget af Danske Bank og Rainmaking Loft.

“Ligesom alle andre startups har impact-startups udfordringer med vækst med risikovillig kapital, rekruttering og fokus på at løse problemer. Men impact-startups har ofte fokus på at løse globale problemer, hvorfor det kan være svært at forstå og bygge en forretning,” udtaler Klavs Hjort, Head of Business Innovation i Danske Bank og den ansvarlige for platformen +impact.

Med behovet for at finde mere langsigtede løsninger på global opvarmning, forurening, vandmangel og klimaforandringerne har Danske Bank oplevet en øget efterspørgsel efter investeringer i fremtidens giganter, der sigter efter at løse disse.

I 2017 blev det anslået, at der blev investeret mere end 139,9 mia. dollars i impact-startups, viser en rapport lavet af Business and Sustainable Development Commission. Dette er 10 gange så meget som i 2014.

Økosystemet bliver samlet med ny platform

Hidtil har økosystemet for impact-startups været fragmenteret. Startups, mentorer og investorer har været adskilt, og systemet har været uigennemskueligt. Eller slet ikke eksisterende.

Alt for mange af disse virksomheder er bygget op på fondsansøgninger og donationer, hvor ønsket om at skalere forretningen i alt for mange tilfælde er forblevet en drøm. I første ombæring skal platformen samle de filantropiske virksomheder, investorer og mentorer og gøre det til fixpunkt og samlingssted for dette hidtil fragmenterede økosystem for impact-startups.

“Vi vil gerne hjælpe impact start-ups med at løse deres udfordringer med at bygge robuste forretningsmodeller. Vi tror på, at varig impact kommer af at bygge virksomheder, der kan overleve via deres egne business models i stedet for at være afhængig af donationer. +impact kan hjælpe impact-startups med at løse nogle af deres business udfordringer ved at matche dem med mentorer, der har domain ekspertise inden for de samme udfordringer,” tilføjer Klavs Hjort.

Ikke nok med at samle startups, investorer og interessenter på en platform, så er ambitionen med +impact også, at det skal rykke ved opfattelsen af impact-investeringer. Udover at gøre en forskel for omverdenen, så skal investeringerne også være en god økonomisk forretning på sigt.

Initiativtagerne Danske Bank og Rainmaking Loft står bag platformen The Hub, der gør det lettere for startups at finde arbejdskraft og investorer. Med denne platform i bagagen har initiativtagerne afsæt for at gøre en forskel. En intern undersøgelse har vist, at der er mere end 4000 startups tilknyttet The Hub, og mindre end 10% af disse er impact-startup, der arbejder for at fremme et eller flere af FN’s Verdensmål.

Prøv +impact

Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.