Impact-startups er ikke bare kapitalist-venlig altruisme. Nye tal fra Danske Bank i rapporten ”State of Nordic Impact Startups 2021” viser, at iværksætterne med det gode formål både excellerer i at skabe arbejdspladser og vokser mindst lige så hurtigt som andre tech-startups.

”Da vi startede med at kigge på impact i 2018 gik snakken på, om det gode formål var på bekostning af profitten, men data fra de seneste års udvikler viser, at det ikke er tilfældet. Impact-startups bruger mange af de samme virkemidler som andre startups, og de klarer sig faktisk rigtigt godt – på nogle parametre bedre end andre tech-startups,” siger Mikkel Skott Olsen, Head of Digital Platforms and Insights hos Danske Bank Growth & Impact.

Markant jobskaber

De unge virksomheder har vist, at det gode formål godt kan forenes med ambitionen om en stor, lønsom og jobskabende forretning. Ifølge rapporten stod impact-startups for mere end hver tiende jobåbning blandt startups i 2020 – en femdobling på fem år. De tiltrækker 25 procent flere ansøgninger, hvilket giver dem en større mængde talenter at trække på, og så har impact-startups i øvrigt vist sig yderst robuste under corona-krisen. Og i følge Mikkel Skott Olsen er succesen ikke på trods af, men på grund af impact-missionen.

”Verden skriger på de her løsninger. Hvis et impact-startup rammer rigtigt, så bliver det båret frem: Medarbejdere er nemmere at tiltrække, investorer har fokus på impact og regulering og offentlig støtte går også impactens vej,” siger han.

Pengene flyder mod de store problemer

Rapporten fra Danske Bank viser, at flere impact- end ikke-impact startups har rejst en Serie A-runde inden for 36 måneder efter at have været på seed-stage. Helt konkret er det 39 procent af impact-startup mod 19 procent inden for ikke-impact, hvilket viser impact-startups’ evne til at skalere.

Mængden af kapital, som tilflyder impact-virksomhederne, er vokset voldsomt de seneste år. Rapporten viser, at 34 procent af den venture kapital, som Nordiske startups har fået, er gået til impact-startups, hvor der sidste år blev investeret 1,6 mia. euro – mod bare 100 mio. euro i 2015. I samme tidsrum er mængden af offentlig støtte femdoblet til 106 mio. euro i Norden i 2020.

”Rapporten viser, at impact-mærkattet på få år er gået fra at være en ekstra risikofaktor til at være en ekstra fordel,” siger Mikkel Skott Olsen fra Danske Bank, og peger på, at impact-virksomheder ligesom andre succesfulde startups tager udgangspunkt i at løse problemer.

Store, verdensforandrende virksomheder

Svenske Northvolt er blevet et billede på, hvordan store problemer kan føre store forretninger med sig: Siden batteri-virksomheden blev stiftet i 2016, har den nået en værdisætning på mere end 3 mia. euro.

Virksomheden befinder sig da også i den særlige kategori, som kaldes ”Deep Tech Green Growth” i Danske Banks rapport: Impact-virksomheder med stor innovationshøjde, der kræver massiv teknologisk udvikling og typisk et stort fysisk produktionsapparat, men som samtidig er rettet mod store, globale udfordringer og har et unicorn-potentiale.

Et andet eksempel på den type virksomhed er danske Seaborg Technologies, der siden 2014 har arbejdet på at udvikle en ny type atomreaktor. Missionen er altså at løse en af tidens allerstørste udfordringer: CO2-udledning.

”Hvis man snakker om svære udfordringer, som vi gør, så kan man ikke forvente lette løsninger. Hvis der var det, var det jo ikke en udfordring. Vi har en højrisiko case, men også en case med ekstremt potentiale,” siger Troels Schönfeldt, CEO og medstifter af Seaborg Technologies.

Fordi impact-startups tager udgangspunkt i store og verdensomspændende problemer, mener Troels Schönfeldt også, at impact og god forretning hænger uløseligt sammen. For Seaborg Technologies betyder problemets størrelse alene, at virksomheden ikke kan undgå at blive enorm, hvis den lykkes med at udvikle reaktoren til markedet.

”Vores ambition er ikke længere at bygge én reaktor, men at bygge mange tusinde. Kigger man på Sydøstasien alene, som bare er et lille hjørne af verden, så har de brug for 8.975 reaktorer inden 2040, hvis det bare skal erstatte den planlagte udbygning af fossile kraftværker – og så snakker vi en pris, som er langt højere end hele Danmarks statsbudget,” siger han.

Efter at have rejst et tre-cifret milionbeløb fra private investerer i november sidste år er Seaborg Technologies i gang med at mere end tredoble staben til 80 eksperter i atomkraft. Målet er dog langt større: Lykkes planen med at få en ny type atomreaktor på markedet i 2025, mener Troels Schönfeldt, at virksomheden meget vel kan blive europas første centicorn – en virksomhed med en værdisætning på mere end 100 mia. dollars.

Deltag I eller få optagelsen af launch-webinaret for rapporten (20. maj): https://hopin.com/events/nordic-impact-startups-2021