Trods massive rentestigninger og en inflation, der fortsat volder bekymring, ja så går det egentlig overraskende godt i Danmark. For nogle i hvert fald. For selv om BNP er solid og arbejdsløsheden er lav, så er der områder, hvor udfordringerne for alvor kan mærkes.
Det gælder i særdeleshed industrivirksomheder, hvor produktionen eksempelvis er faldet med 12 procent over det seneste år, og også byggeriet oplever udfordringer med et stigende konkursniveau.
Og de danske industrivirksomheder er ikke alene om problemerne. For reelt er der tale om en global afmatning i industrien, hvilket også er afspejlet i eksempelvis PMI-tallene for september måned, påpeger Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank.
”Tilbagegangen i industrien ses tydeligt i PMI-tallene, der i september lå på 43,4. Industrirecessionen er dermed fortsat særdeles aktuel. Det er ret dårlige nyheder for mange danske eksportvirksomheder, som har oplevet faldende efterspørgsel igennem længere tid efterhånden. Det kan komme til at gøre ekstra ondt herhjemme, for tilbagegangen er stadig særligt stor i Tyskland – Danmarks vigtigste handelspartner,” siger han.
Men at det går tilbage er også et udtryk for, at økonomien er ved at vende tilbage til en mere normal situation efter en periode med mangel på arbejdskraft og en generel overophedning påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
”Det er jo meget karakteristisk for det, vi står i nu, som er en overgangsfase. Vi går fra en overophedning til en normalisering. Det ligner, at vi kan få en relativ blød landing, hvor problemerne ikke bliver alt for store. Men vi må også bare sige der er stadigvæk en stærkt forhøjet risiko for, at det bliver en mere dyb afmatning, hvor flere virksomheder kan risikere at komme ind i noget modvind,” siger han.
”Det gælder om, at man prøver at kigge ind i, hvad man kan tage ud af kendte usikkerheder. Det kunne være noget som renterisiko, valutarisiko og måske også noget kreditrisiko på sine modparter. Og så har man jo så muligheden for at måske leve lidt med at have nogle af de andre usikkerhedspunkter, der så er udækket. Men kort sagt, så gælder det altså om at have en plan A, B og C,” siger han.
I Danske Bank mærker man da også, at kunder i industrien er begyndt at mærke en dalende efterspørgsel. Derfor rykker banken ekstra tæt på kunderne, så man kan være der for dem, inden problemerne for alvor får fat.
”Vores ambition jo at stå meget tæt sammen med vores kunder og hjælpe dem med at afdække de ting, som de har som den største udfordring på den korte bane. Og det kan være alt lige fra renter, valuta, råvarerisiko. Prøve at snakke de her ting igennem og få dækket det af, og så skal vi selvfølgelig også være der kreditmæssigt, og det har vi også en stor ambition om at være,” siger Niels Bang-Hansen.
Det gælder i særdeleshed industrivirksomheder, hvor produktionen eksempelvis er faldet med 12 procent over det seneste år, og også byggeriet oplever udfordringer med et stigende konkursniveau.
Og de danske industrivirksomheder er ikke alene om problemerne. For reelt er der tale om en global afmatning i industrien, hvilket også er afspejlet i eksempelvis PMI-tallene for september måned, påpeger Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank.
”Tilbagegangen i industrien ses tydeligt i PMI-tallene, der i september lå på 43,4. Industrirecessionen er dermed fortsat særdeles aktuel. Det er ret dårlige nyheder for mange danske eksportvirksomheder, som har oplevet faldende efterspørgsel igennem længere tid efterhånden. Det kan komme til at gøre ekstra ondt herhjemme, for tilbagegangen er stadig særligt stor i Tyskland – Danmarks vigtigste handelspartner,” siger han.
Men at det går tilbage er også et udtryk for, at økonomien er ved at vende tilbage til en mere normal situation efter en periode med mangel på arbejdskraft og en generel overophedning påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
”Det er jo meget karakteristisk for det, vi står i nu, som er en overgangsfase. Vi går fra en overophedning til en normalisering. Det ligner, at vi kan få en relativ blød landing, hvor problemerne ikke bliver alt for store. Men vi må også bare sige der er stadigvæk en stærkt forhøjet risiko for, at det bliver en mere dyb afmatning, hvor flere virksomheder kan risikere at komme ind i noget modvind,” siger han.
Hold planerne varme
Men hvad kan man så gøre for at prøve at håndtere den store usikkerhed og de mange ubekendte, der konstant gør livet svært for danske virksomheder? Først og fremmest skal man se problemerne i øjnene og lægge flere planer, påpeger Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef i Danske Bank.”Det gælder om, at man prøver at kigge ind i, hvad man kan tage ud af kendte usikkerheder. Det kunne være noget som renterisiko, valutarisiko og måske også noget kreditrisiko på sine modparter. Og så har man jo så muligheden for at måske leve lidt med at have nogle af de andre usikkerhedspunkter, der så er udækket. Men kort sagt, så gælder det altså om at have en plan A, B og C,” siger han.
4761a886-a44e-4f3e-8524-be19625a86de
Niels Bang-Hansen giver sit bud på industriens største udfordringer lige nu.I Danske Bank mærker man da også, at kunder i industrien er begyndt at mærke en dalende efterspørgsel. Derfor rykker banken ekstra tæt på kunderne, så man kan være der for dem, inden problemerne for alvor får fat.
”Vores ambition jo at stå meget tæt sammen med vores kunder og hjælpe dem med at afdække de ting, som de har som den største udfordring på den korte bane. Og det kan være alt lige fra renter, valuta, råvarerisiko. Prøve at snakke de her ting igennem og få dækket det af, og så skal vi selvfølgelig også være der kreditmæssigt, og det har vi også en stor ambition om at være,” siger Niels Bang-Hansen.
Afdæk de kendte risici
Med mange ubekendte er det i dag ekstra vigtigt at afdække de risici, som man kender.
Det kunne være:
- Hvordan ser din renterisiko ud?
- Hvordan er du eksponeret på valuta? Tal med banken om dine mulighed for at afdække risici på valuta.
- Og hvad med din råvarerisiko eller likviditetsrisiko? Også her er der muligheder for at tage lidt af risikoen.
Har du brug for at tale med banken omkring risikoafdækning? Så kontakt din rådgiver eller ring til os på 45 14 00 00
