Giv din medarbejder en god start
Når du har ansat en medarbejder, er der en række ting, det er vigtigt at huske. Dem kan du finde i denne guide til at ansætte medarbejdere.
-
1. Gør ansættelsesprocessen ordentligt færdig
Fra det øjeblik, du har skrevet under med en ny medarbejder, er der en række ting, du kan gøre for at afslutte ansættelsesprocessen på en god måde og give din medarbejder de bedste forudsætninger for at præstere. Det får du en vejledning til her.
For at maksimere dine chancer for succes skal der både være styr på de praktiske, de rent arbejdsmæssige og de kulturelle aspekter af at få en ny spiller på holdet.
På denne side har vi lavet en trin-for-trin guide til, hvordan du gør det. Hvis du vil læse om, hvordan du starter en ansættelsesproces, kan du gøre det i vores guide til at forberede en ansættelse, og hvis du vil læse mere om selve ansættelsen, kan du gøre det i vores guide til at ansætte den rigtige medarbejder. -
2. Giv afviste kandidater besked
Når du har underskrift på en aftale med din nye medarbejder, skal du sørge for at give alle de andre ansøgere besked om, at jobbet ikke blev deres i denne omgang. Det bør du tage dig tid til at gøre det på en ordentlig måde. Både fordi man generelt skal behandle mennesker med respekt, og også fordi, at Danmark er et lille land, og den afviste kandidat en dag kan arbejde for en samarbejdspartner eller kunde – og generelt kommer til at fortælle andre om, hvordan hun/han er blevet behandlet.
Alle, der har søgt jobbet, skal have besked om, at det ikke blev dem. Hvis folk har søgt via mail og ikke er kommet til samtale, kan du sende en venlig standardmail til dem. Dem, der har været til samtale, bør du ringe op og overbringe den lidt kedelige nyhed. På den måde giver du også ansøgerne mulighed for at få svar på, hvorfor det ikke blev dem i denne omgang.Få kvalificeret arbejdskraft til dit start-up
Tjek thehub.dk - en online platform der hjælper iværksættere og vækstvirksomheder med at finde de dygtige medarbejdere.
Tjek thehub.dk -
3. Planlæg en god opstart
Du bør forberede et program for medarbejderens første dage i virksomheden. Hvad skal medarbejderen vide for, at hun eller han hurtigst muligt kommer i gang? Hvilke personer bør den nye medarbejder introduceres for, og er der opgaver at gå i gang med fra start af?
Når du planlægger opstarten, bør du have virksomhedens kultur i tankerne. Uanset, om det er din første medarbejder, eller I er flere i virksomheden, er der en bestemt måde at gøre tingene på og opføre sig på i virksomheden. Disse ting er ikke nogen, man er bevidst om i hverdagen, og de er ofte ikke skrevet ned, og du bør derfor gøre dig nogle tanker om dem, så du kan forklare det for medarbejderen. -
4. Byd velkommen
Din nye medarbejder har naturligvis allerede fået et indtryk af din virksomhed i ansættelsesprocessen, men der er ingen grund til at forspilde muligheden for at gøre et godt indtryk på den første arbejdsdag.
Sørg derfor for, at der er et sted for medarbejderen at sidde, og at arbejdsredskaberne er klar, når din nye medarbejder træder ind af døren. Om redskaberne er hammer og tommestok eller computer og telefon, så gør en ekstra indsats for at sikre, at det hele er klar. Og sørg for, at enten dig eller en anden medarbejder har tid til at byde ordentlig velkommen og sætte den nye medarbejder lidt ind i sagerne.
Det kan virke meget demotiverende at glæde sig til at starte på sit nye job, og det så virker som om, at arbejdsgiveren helt har glemt, at man kommer.
Hvis du gerne vil sætte prikken over i’et, koster en pæn buket blomster bare et par hundrede kroner. Det er en investering, du kan få mange gange igen i form af taknemmelighed og motivation fra din nye medarbejder. -
5. Udbetal løn
Efter at din medarbejder er kommet godt fra start, er det helt afgørende, at du sørger for, at den første løn bliver udbetalt korrekt og rettidigt. Du finder en guide til lønudbetaling på virksomhedsguiden.dk.Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at sælge din virksomhed? Kontakt os, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig til et succesfuldt salg.
-
6. Følg op
Uanset hvor godt du og den nye medarbejder har gjort jeres forarbejde, kan man aldrig helt vide, hvordan samarbejdet bliver, før man prøver det.Det er derfor en god idé at sørge for at tage nogle opfølgningssamtaler i perioden efter, at medarbejderen er startet. Det behøver ikke kræve stor forberedelse for dig, men kan være en snak over en kop kaffe om, hvordan det går det, og om der er noget, du kan gøre for at hjælpe medarbejderen til at præstere bedre. På den måde kan I løbende afstemme forventninger og sikre, at medarbejderen er på rette spor.Du kan eventuelt sætte reminders i din kalender en uge, to uger, en måned og tre måneder efter, at medarbejderen er startet, så du sikrer, at du får fulgt op.Endelig er det værd at være opmærksom på, at der er en prøveperiode på tre måneder i mange standardkontrakter. Her er der kun typisk kun 14 dages opsigelse, så sørg for at have afklaret, om medarbejderen er et dårligt match inden for den deadline.Du kan læse andre guides til at ansætte medarbejdere på disse sider:Sådan forbereder du en ansættelse
Udvælgelse og jobsamtale