Iværksættermiljøet har fået nye helte: Purpose-virksomheder, impact-virksomheder, socialøkonomiske virksomheder og corporate activists. Det mest hypede buzzword i iværksættermiljøet i disse år må derfor være impact. Vi ser flere og flere af disse nye typer virksomheder etablere og beskæftige sig med at løse klodens virkelige problemer - alt lige fra klima over plastik-øer i havene og madspild til integration, sundhed og byudvikling.

Impact er højt på investorernes agenda. Med god grund … 
Det er hot som aldrig før at investere i impact, konkluderer den nye rapport med titlen “Nordic Investors - A survey and analysis of impact investing in the Nordics 2019”, som er udarbejdet af The One Initiative med Danske Bank og Bootstrapping som partnere.

Rapporten slår fast, at 92% af de adspurgte nordiske investorer opfatter investeringer i impact-virksomheder som en god måde at bidrage til de til sociale og miljømæssige målsætninger, som FN har formuleret. Samtidig forventer 83%, at deres impact-portefølje vil performe på samme niveau eller over det forventede generelle markedsafkast. 

Tallene viser, at investorerne har impact højt på dagsordenen, og at de gerne vil allokere flere penge til disse typer investeringer, fordi man - som rapporten konkluderer - ikke behøver at gå på kompromis med sine afkastkrav.

Afkast og impact er ikke enten eller

Business Angel Gregers Kronborg har prøvet lidt af hvert, når det kommer til investering i startups. Han har mere end 15 års erfaring som startup-investor, både som selvstændig business angel – og som partner i venturefonden Northzone.

“Impact er generelt et område, som får stigende opmærksomhed. Det skyldes dels klimadagsordenen, dels FN’s verdensmål, som alt sammen fylder meget i medierne. Dertil kommer, at mange mennesker i dag gerne vil gøre en forskel og specielt personer, som har solgt en virksomhed og har midlerne, interesserer sig for disse problemstillinger, og vil ofte gerne ”give noget tilbage”, fordi de anerkender, at det danske samfund på mange måder har gjort deres økonomiske succes mulig”, siger Gregers Kronborg.

”Når det så specielt er startups og impact, som kombineres som temaer, så skyldes det, et stigende kendskab til startups og populære TV-udsendelser (selv om de nok ikke er helt virkelighedstro), og at mange af dem, som nu har midlerne, selv har været iværksættere,” siger han.

Iværksætter? Vælg impact!

Ser man på tidens trends, og hvad der optager politikere og vælgere i disse år, bør man som iværksætter kaste sig ud i impact-iværksætteri med hovedet først. Spørgsmålet er, hvilken type af impact man vil skabe. Under FN’s 17 verdensmål findes 169 delmål. Det kan være uoverskueligt at omsætte til en reel forretningsplan.

Gregers Kronborg giver sit bud på, hvad der tiltrækker investorer. For nok impact er interessant i bred forstand, men iværksætterne skal tænke det kommercielle ind i deres idé, før det kan tænde gnisten hos investorerne, mener han.

“Impact i bred forstand, tiltrækker investorer. Det er ikke kun klimaemner, men alle 17 verdensmål, som forfølges af investorerne. Og det er mange geografier. Og ikke nogle bestemte teknologier. Investorerne sigter bredt - men med en kommerciel vinkel”, siger han.

”Det går fra danske Seaborg, som laver en miljøvenlig og sikker atomreaktor, til Zipline, som leverer kritisk medicin i Afrika med droner, og nu har en markedsværdi på over $1,2 mia. og altså er en unicorn. Til den danske startup Mdundo, som er en slags ”Spotify i Afrika” og hjælper kunsterne med at organisere rettighederne til deres musik, så de kan tjene penge på den … til gavn for deres familier og landsbyer. Hvis man skal sige, hvad der hitter, så er det teknologibaseret-impact,” slutter Gregers.