I 2050 er vi to milliarder mennesker flere, end vi er i dag. Der vil ikke være udendørs arealer nok til at dyrke de nødvendige afgrøder, og voldsomme klimaforandringer vil gøre forsyningskæderne usikre.

Derfor forventer Rasmus Bjerngaard, medstifter og direktør i virksomheden Nextfood, da også stor efterspørgsel efter deres on-demand fødevareløsning, der skal bidrage til at løse fremtidens udfordringer.

Bæredygtighed integreret i forretningsmodellen
”Den stigende interesse for bæredygtighed blandt forbrugerne betyder ikke, at man vil gå på kompromis. Derfor er det afgørende, at vi kan levere friske råvarer med bedre smag og kvalitet. For fremtidens fødevareindustri overlever kun, hvis vi tænker bæredygtighed som en integreret del af forretningsmodellen,” siger han.

"Vi er i gang med at bygge en teknologivirksomhed med stort skaleringspotentiale, der samtidig løser nogle af de største samfundsudfordringer. Men vi vil ikke gå på kompromis med vores bundlinje for at have impact. Det er nødvendigt, at impact følger profit for, at vi kan skalere effekt og udbredelse,” siger Rasmus Bjerngaard.

Teknologi muliggør skalering
Nextfood har udviklet et fuldautomatisk jordfrit vækstsystem til planter. Startup’en satser på software-as-a-service og skalerbar teknologi, der drager nytte af metoden bag vertikalt landbrug. Planterne dyrkes i et hyldesystem, der kan leveres til kunder, hvor fem stablede kvadratmeter indendørs beplantning svarer til 200 udendørs kvadratmeter.

Det betyder, at Nextfoods kunder i foodservice og retail industrien kan købe eller selv dyrke friske afgrøder af høj kvalitet året rundt, bæredygtigt og uden pesticider på ryggen af effektive metoder.

Forudsigelighed er afgørende
Med løsningen kan en kunde bestille fx basilikum med specifik størrelse og smag på klokkeslæt. Og netop forudsigelighed er et vigtigt element i forretningsmodellen.

”Med vores løsning får kunderne leveringssikkerhed og forudsigelig høj kvalitet året rundt. Systemet producerer til ordre eller præcise forudsigelser, og produktionen foregår direkte hos kunden eller i en indendørs farm i nabolaget. Så vi undgår overproduktion og mindsker madspild, transport og emballage markant,” siger Rasmus Bjerngaard.

Den optimale forretningsmodel for bæredygtighed
For selv om forbrugere og markedet råber efter nye løsninger, så er impact startups’ forudsætninger for at overleve lige så marginale som majoriteten af startups, der ikke adresserer en bæredygtig dagsorden. Mange impacts har udfordringer med at definere deres forretningsmodel, så de ikke havner i ren filantropi og CSR, hvilket også gør dem sværere for investorer at greje.

Ifølge undersøgelsen State of Nordic Impact Startups 2019, der er foretaget af Danske Bank, følger impact startups samme mønster som andre startups ved at bevidst at budgettere med røde tal i en indledende periode for at finansiere udvikling, team og markedsopbygning. Nogle få har knækket koden og har god indtjening, nogle brænder tydeligvis mange penge af, fordi de har fået en kapitalindsprøjtning, og en del kæmper med røde tal. Det er især sidstnævnte, der er sårbare.

Det indikerer, at der er behov for et konkretiseret og bedre overblik for mulighederne for danske impact startups i den tidlige fase. Det viser samme undersøgelse fra Danske Bank. Her svarede 87 procent af de adspurgte impact-iværksættere, at det nuværende økosystem er for fragmenteret, og de efterspørger mere opmærksomhed fra stakeholders og den generelle offentlighed.

Hvordan kan man gøre bæredygtighed attraktivt for investorer? 
Rasmus Bjerngaard har en fortid som investor i både Seed Capital og Northcap Partners og ifølge ham, så er der ikke den fornødne villighed blandt investorerne til at investere i impact startups.

"Impact er stadig i sin vorden. Der er en vis hype, som er nyttig. Ingen tvivl om det. Men vi mangler en konkretisering af potentialet. Venture kapitalister ser iskoldt på forretningspotentialet, og de er i højere grad på hjemmebane, når det er en velkendt software-as-a-service case. Mange synes, at impact-investeringer er spændende, men der er stadig få investeringer i Norden med stort impact-potentiale,” siger Rasmus Bjerngaard.

Der er meget støj omkring impact startups, fx uklarhed om definitioner og virksomhedstyper, og det manglende økosystem har skabet et fragmenteret felt. Det er gået ud over forståelsen af potentialet i de fremtidige løsninger. Ifølge Danske Banks rapport Impact Report Nordic Investors 2019 fra september sidste år, der kortlægger impact-investeringer i Norden, så lysner billedet dog. 83 procent af de adspurgte investorer svarer blandt andet, at de forventer, at deres impact investeringer vil performe på eller over markedsgennemsnittet.

Rasmus Bjerngaard stemmer i: ”Nu skal vi som samfund turde at tage den nødvendige risiko og investere i skalerbare danske teknologivirksomheder med impact-potentiale. Vi skal indrette vores subsidier og afgifter, så der rent faktisk er et marked for at skabe løsninger, der kan løse de største udfordringer,” siger han og peger på den danske vindmølleindustri som et godt eksempel på en industri, hvor man har turdet investere i teknologi, der i dag er opland til flere løsninger på markedet.