Interessen for at investere i bæredygtighed og impact har været stærkt stigende de seneste år – også når det gælder startups.

Ifølge en rapport  fra The One Initiative, som blandt andet Danske Bank står bag, ser 80 % af investorerne en mulighed for at få et godt afkast ved at investere i impact. Derfor forventer 2 ud af 3 da også at øge deres investering.

Den øgede interesse betyder, at impact ikke længere er en vertikal for sig, men noget alle virksomheder og startups skal forholde sig til. Med bæredygtighedsmålene fra FN har vi fået et sprog til at tale om det, men i takt med at impact er blevet et konkurrenceparameter for både investorer og kunder, er markedet blevet mere sofistikeret og dybt.

Skal vi hjælpe dig med at accelerere din impact-startup? Eller har du brug for hjælp til bæredygtig investering?

Tal med en af vores growth eksperter.

Book møde

Blød eller hård ramme?

Uanset om man som virksomhed udvikler en ny type biobaseret plast eller har en firmapolitik om at reducere sit CO2-aftryk, er det en bæredygtig indsats. Men der er forskel på, om indsatsen relaterer sig til kernen i forretningen, hvor man bidrager til at løse en bæredygtighedsudfordring i samfundet, eller til ESG, hvor det mere handler om at reducere sit negative aftryk.

Disse forskelle skal vi ifølge Mikkel Skott Olsen, Head of Digital Platforms and Insights hos Danske Bank Growth & Impact, lære at håndtere.

”FN’s verdensmål giver en god ramme, men også en meget blød ramme. Alle kan sige, at de gør noget for at øge deres virksomheds og produkts impact, men med massive investeringer fra fonde og investorer, er det ikke altid nok med en overordnet ramme – det skal være mere konkret og målbart,” siger han.

byFounders stiller konkrete krav

Med sin kommende Fond II bliver danske byFounders blandt de første investorer, som for alvor gør impact til en parameter for sine investeringer i startups.
Både under due diligence, i selve arbejdet med porteføljevirksomhederne og internt i fonden vil byFounders fremover fokusere på at investere i startups, som er med til at bygge en bedre fremtid. Blandt andet ved at sikre, at stifterne arbejder med tre konkrete ESG-temaer: CO2-aftryk, medarbejdernes velbefindende og selskabets diversitet og inklusion.

“Vores baseline er, at vi kun vil investere i ansvarlige founders. Vi vil kigge aktivt efter impact-startups, men hvis den næste Spotify kommer ind ad døren, og vi mener at de er ansvarlige fra et ESG-perspektiv og går op i de tre temaer, så vil vi stadig gerne investere i dem,” siger Sara Rywe fra byFounders.

For byFounders er vigtigt, at stifterne har en holdning til de tre ESG-temaer, men parametrene skal ikke måles generisk på tværs af porteføljen. Konkret vil det kun bliver omsat til én eller maksimalt to KPI’er i hvert tema, som selskaberne skal arbejde med og trackes på løbende.

“Det svære er ikke at finde områder at spørge ind til eller impact-KPI’er at tracke. Det svære er, at vælge de absolut vigtigste områder og dermed minimere den administrative byrde. Men vi tror på, at hvis stifterne går op i de her emner, så vil de bygge virksomheder, der er stærkere. Det giver ikke bare en bedre verden, men også et bedre afkast,” siger Sara Rywe.

Dataindsamlingen og rapporteringen må ikke blive en byrde

Mens det på papiret lyder rigtigt fornuftigt at måle på bæredygtighed, må dataindsamlingen ikke blive en byrde, der sænker de unge virksomheder, som tit består af små teams. Den balancegang oplever man lige nu blive omdannet til praksis hos advokatfirmaet Mazanti.

”Der er kommet større fokus på også at kunne evaluere impact-afkastet sideløbende med det finansielle afkast. Men der er mange forskellige måder at gøre det på, og der er ikke ét framework og ét rapporteringsformat, som passer alle. Så vi skal finde ud af, hvordan vi gør det på en måde, så det skaber værdi, frem for at være en administrativ byrde nede i startuppet,” siger Julie Høi-Nielsen fra Mazanti.

Når det gælder forretningens nøgletal, er brugerantallet afgørende for nogle startups, mens det for andre er ordrestørrelsen, der er den vigtigste KPI. Og på samme måde skal startups og investorer sammen lære at finde frem til de rigtige KPI’er for impact.

”Der har desværre været en tendens til - særligt tidligere - at man lagde en række standardiserede krav og rapporteringsformater ned over startuppet. Vi anbefaler, at man kigger på den konkrete case, og hvad der konkret er behov for – netop for at begrænse byrder, som ikke er værdiskabende, og få sat nogle fornuftige KPI’er og et rapporteringsformat, der passer til virksomheden, dens forretningsmodel og dens modenhed. Der er forskel på, om du har impact som din business case, eller om du i din drift gerne vil højne din ESG score, og den forskel skal afspejles i KPI’er og rapportering,” siger Julie Nielsen.

Impact skal integreres

Startupmiljøet står lige nu over for at skulle integrere impact- og ESG-begreberne på samme måde, som man gennem årtier har integreret nye teknologier og forretningsmodeller.

Udfordringen kender man hos Danske Bank. Her har man uddannet erhvervsrådgivere i at kunne tage en strategisk finansiel dialog med kunderne om blandt andet impact og ESG  og har en række tilbud til både startups og investorer gennem +impact-platformen  og +impact-acceleratoren

Det kræver nemlig en indsats fra hele startupmiljøet, hvis impact og ESG skal integreres på en måde, som understøtter det, startups i forvejen er så gode til: At være agile og eksekvere. Det mener Mikkel Skott Olsen fra Danske Bank.

”Vi skal sammen finde balancen. Vi vil alle sammen gerne måle mere konkret, men Verdensmålene er for bløde og ESG’erne er for corporate. Lad os tage det på forkant i sin vorden – i stedet for at lade stå til, så det bliver et problem,” siger han.

Måling af bæredygtighed en udfordring

En kortlægning af over 1.000 impact start-ups i Norden viser, at det kun er en mindre del som måler deres impact. Mens over 79% af de nordiske impact-startups havde bæredygtighed som del af deres vision (fx "Vi forhindrer madspild"), var det kun 20% af start-up virksomhederne, som nævnte KPI’er for det (fx “Vi har sparet 36.925.338 måltider svarende til 92.313 tons sparet CO2”) og endnu færre forholdte sig til, deres resultater (fx “I år har vi tredoblet vores impact, målt på antal sparede måltider”).

Læs mere i ”State of Nordic Impact Startups 2020”, myte 8