Den verden er inden for rækkevidde.
Men skal vi helt væk fra den CO2-tunge industrielle produktion og skabe et biobaseret samfund, kræver det, at de innovative bioteknologiske løsninger, kan produceres i store mængder.
- Den opfindelseskraft, der allerede er inden for det her område, bliver kun stærkere. Hvis den skal være nyttig for verden, skal den produceres i systemer, som er industrielle, så produktionen kan opskaleres, siger CEO i den danske biotekvirksomhed 21st.BIO, Thomas Schmidt.
Sammen med den tidligere forsknings- og udviklingsdirektør i Novozymes, Per Falholt stiftede han i 2020 21st.BIO, der ligger i lyse indbydende lokaler i Søborg.
- Vi er i gang med at bygge en pilotfabrik i underetagen. Når vi har fremstillet de her mikrober (mikroskopiske organismer, red.), og vores teknologi virker på 1.000 liter, så kan de også produceres i 100.000 liter eller væsentligt mere, fortæller Thomas Schmidt.
Gæring og vækst
Avanceret bioteknologisk udstyr og skarpe hjerner skal sætte volumen til mikroorganismerne og dermed til de gyldne muligheder for at skabe bæredygtige alternativer til olie, kemi og dyrehold.Såkaldt ‘præcisionsfermentering’ - altså gæring - er et nøgleord i arbejdet med at kopiere naturens processer, understreger Thomas Schmidt. Teknologien bag præcisionsfermentering danner grundlag for enzymer og lukrative medicinske produkter som insulin og det nye middel mod overvægt, Wegovy.
- Det er en kerneteknologi i Danmark, og det som en stor del af vores vækst hviler på. Det er en stolt tradition, som vi er blevet verdensmestre i herhjemme. Den teknologi skal vi bruge til at lave grøn omstilling via biologi, siger Thomas Schmidt.
Thomas Schmidt, der har en fortid hos McKinsey, og tidligere forsknings- og udviklingsdirektør hos Novozymes, Per Falholt, har stiftet 21st.BIO, som hjælper biotek-virksomheder med at opskalere deres løsninger til gavn for den grønne omstilling.
Stål fra edderkopper
Én af de virksomheder, 21st.BIO har i kundekredsen, arbejder med at fremstille edderkoppesilke. Selskabet har det molekyle, der skal til, men skal have hjælp til at gøre processen rentabel. Edderkoppesilke er et - fra naturens hånd - “brilliant materiale,” som Thomas Schmidt siger. Det kan blive fremtidens biostål og bruges til at lave biler og sågar fly- og vindmøllevinger.- Selskabet har arbejdet med at skabe det her spind igennem måske 15 år. De kommer så til os og siger: ‘Vi kender og kan spinne molekylet. Men kan I fremstille det protein, som edderkoppen laver i maven i stor skala?’ Det kan vi nu, og stiller altså så produktionsteknologien til rådighed for virksomheden, siger Thomas Schmidt og tilføjer:
- Edderkoppesilke er på mange måder et helt vanvittigt produkt. Det er fem gange stærkere end stål, og så er det fleksibelt. Det er noget, naturen har skabt, som vi rent faktisk kan kopiere.
Kæmpe potentiale
21st.BIO har kunder fra lande som Tyskland, England, Frankrig og USA. Men også andre har opdaget, at der er et marked for at sætte turbo på de bioindustrielle opfindelser. Det er “et race,” som Thomas Schmidt siger.
- Heldigvis står vi på en fantastisk teknologi-platform her i Danmark og har en enorm viden, som i stor stil har været drevet ud af Novo-gruppen, siger han.
Potentialet er stort. Op til 60 procent af verdens ‘fysiske input’ - materialer, fødevarer, kemi, energi - kan laves med bioteknologi og sikre en langt mere nænsom omgang med klodens knappe ressourcer.
For 21st.BIO handler det selvfølgelig om at få en stor bid af den kage. Men også om at bevare Danmarks grønne og unikke førerposition inden for området og skabe flere job.
- Jeg håber, vi laver et selskab, der har over 1.000 medarbejdere. Denne teknologi bliver i hvert fald lige så vigtig som IT-teknologien. Den er vækstmotor i Danmark i dag, og den førerposition vil vi være med til at fastholde og udbygge.
21st.BIO har ansat både seniorer og helt unge, der lige har færdiggjort en ph.d. - Det giver en god dynamik, siger Thomas Schmidt og tilføjer: - Vi elsker nørder, og det her ER nørdet.
Hvad kan biotek?
Biotek er langt mere end medicin. Det dækker også over bæredygtige løsninger til for eksempel fødevareproduktion, plantebeskyttelse og fremstilling af materialer.
Et par eksempler:
Mælk uden køer. Mælkeprotein kan laves direkte i store gærtanke med en tiendedel af koens ressourceforbrug. På samme måde kan man fremstille insulin.
Stål uden energiforbrug. Ved at kopiere edderkoppens fremstilling af spind kan man lave edderkoppesilke - et ekstremt stærkt og fleksibelt materiale, kaldet biostål. Det kan erstatte nylon og kevlar og bruges til at lave for eksempel biler.
Kilde: 21st.BIO
Om 21st.BIO:
- Stiftet af Thomas Schmidt og Per Falholt i 2020
- Hjælper biotek-virksomheder med at opskalere deres produktion
- Har cira50 medarbejdere, hvoraf de 20 sidder i Californien og resten i Søborg
- I 2021 investerede Novo Holdings cirka 640 millioner kroner i 21st.BIO.
Virksomheder udvikler sig - vi er med hele vejen
21St.BIO har været kunde i Danske Bank siden virksomheden blev stiftet 2020, og deres rådgiver Henrik Monefeldt Specht har mere end 25 års erfaring med biotekvirksomheder.Han rådgiver i dag en stor del af den danske bioteksektor, hvilket har givet ham dyb indsigt i de muligheder og udfordringer, mange biotekvirksomheder står over for.
Få del i vores viden
Hvis du ønsker at tage næste skridt i en mere bæredygtig retning, kan vi hjælpe dig med sparring, viden og adgang til finansiering. Kontakt os på 45 14 00 00. Du kan også benytte vores kontaktformular og blive kontaktet af en rådgiver.