Har du et FlexLån® fra Realkredit Danmark, der snart skal rentetilpasses, har du muligvis chancen for at ændre på dit lån, så det passer bedre til dig og din økonomi.
Lige nu bør du især overveje, om du stadig har det rette lån efter det seneste års betydelige rentestigninger. Har du plads i din økonomi til at håndtere evt. yderligere rentestigninger, eller har du behov for at få noget mere rentesikkerhed ind i din økonomi?
Realkredit Danmark giver fem overordnede anbefalinger nedenfor:
1: Vil du have mere tryghed? Bind renten længere
Vil du blive i din bolig i en del år endnu, og er du bekymret for, at renterne måske kan stige yderligere? Vælg fx et lån med 5 års rentebinding, så du ikke skal bekymre dig om rentestigninger i de kommende år. Du kan også vælge et fastforrentet lån. Men bind ikke renten på dit FlexLån® i længere tid, end du planlægger at blive boende i din bolig. Det kan blive dyrt at indfri det før tid.
Tjek Realkredit Danmarks forventninger til renten
2: Har du dyr gæld? Så betal af på den først
Har du anden, dyrere gæld ved siden af dit FlexLån®? Så kan det tit betale sig at vælge afdragsfrihed på dit realkreditlån og afdrage hurtigere på den dyrere gæld. Kombinér evt. afdragsfriheden med en længere rentebinding, så du holder renten på dit FlexLån® nede, mens du afdrager på den dyrere gæld.
3: Høj gæld? Drop afdragsfriheden og styrk din økonomi
Hvis du har en høj gæld – og ikke har andre lån end dit realkreditlån – er det generelt en god ide at afdrage på lånet, så du styrker din fremtidige økonomi. Det gør du nemmest ved at kvitte afdragsfriheden på dit FlexLån®. Men har du luft i økonomien, kan du også skifte til et FlexLån® T og sætte turbo på afdragene.
Hvis din samlede belåning er på under 75 pct. af boligens værdi, kan du omlægge til FlexLife®. Her kan du under de rette forudsætninger nøjes med at afdrage på en del af dit lån, så du mærker i mindre grad skiftet fra afdragsfrihed til afdrag.
4. Lav gæld? Du kan tage en pause i dine afdrag
Drømmer du om et større økonomisk råderum i hverdagen? Hvis din gæld har en passende størrelse i forhold til din friværdi og din formue generelt, kan du overveje at sætte dine afdrag på pause.
Du kan stoppe afdragene helt ved at vælge afdragsfrihed på dit nuværende FlexLån®. Eller du kan skifte til FlexLife® fra Realkredit Danmark, hvor du kan få en helt ny fleksibilitet i forhold til afdragene, så dit lån kan tilpasses dit liv og dine planer. Med FlexLife® kan du få afdragsfrihed i helt op til 30 år, hvis din friværdi og økonomi er til det.
Beregn hvordan dit boliglån kan se ud med FlexLife®
5. Helt tilfreds med dit lån? Så skal du ikke gøre noget
Du behøver kun at gøre noget, hvis du vil ændre på dit lån. Dit lån bliver helt automatisk rentetilpasset den 1. april 2023, hvis du ikke gør noget. Herefter får du besked om din nye rentesats og din nye ydelse.
Tal med din Private Banker i god tid inden den 31. januar, hvis du overvejer at ændre dit FlexLån®.
Kontakt os her