Når mange danskere for tiden overvejer at omlægge deres fastforrentede lån på grund af de stigende renter, er det i bund og grund et spørgsmål om kroner og ører. Men det kan faktisk også være et spørgsmål om miljø.
For omlægger du et fastforrentet lån til ét med højere rente, kan du indfri dit lån og nedbringe din restgæld ved at optage et nyt lån med en højere rente. Og med mindre restgæld følger mere friværdi – og så er vi fremme ved det med miljøet.
De høje energipriser gør det nemlig mere relevant end nogensinde at energiforbedre boligen. Og hvis du alligevel omlægger, kan du spare penge ved samtidig at låne til energioptimerende forbedringer. Måske vil du skifte det gamle gasfyr ud med en varmepumpe og spare på varmeregningen?
Flere lånemuligheder – helt ned til 0,99 % i rente
Der er flere lånemuligheder afhængig af blandt andet størrelsen på din friværdi og det beløb, du vil låne. Uanset om du vælger realkreditlån fra Realkredit Danmark eller Danske Bolig Fri og Boliglån fra Danske Bank, får du en fordelagtig pris, når du bruger mindst 50 % af lånet på godkendte energiforbedringer.
Og bruger du hele lånet på boligforbedringer, der øger energieffektiviteten i din bolig, har du mulighed for et boliglån med blot 0,99 % i årlig rente på lån op til 500.000 kroner med en maksimal løbetid på 10 år.
Hvilket lån du skal vælge, kommer blandt andet an på din økonomi, din nuværende belåning og hvor meget, du vil låne. Derfor skal vi altid vurdere vores kunders økonomi, før vi tilbyder lån, og derfor tager vi meget gerne en snak med dig om dine muligheder.
Kan det betale sig at bolig- og energiforbedre?
Livskvalitet, økonomi og klimasikring. Værdien af at forbedre boligen kan måles på mange måder.
Det er ikke gratis eller risikofrit – tal med en rådgiver
Der er ingen sikkerhed for gevinst på den lange bane, når man opkonverterer – altså omlægger sit fastforrentede lån til et tilsvarende med højere rente.
For selvom din restgæld falder ved en opkonvertering, vil ydelsen på dit nye lån ofte være højere på grund af den højere rente. Og hvis det nye lån fortsætter uændret løbetiden ud, vil den højere ydelse før eller siden udligne eller måske endda overstige gevinsten.
Meget afhænger derfor af den fremtidige renteudvikling, som ingen desværre kender. Når man opkonverterer, sætter man med andre ord sin lid til, at renten falder igen på et senere tidspunkt, hvor man så konvertere ned i rente igen.
Derfor er en opkonvertering som regel mest relevant for boligejere med en høj risikotolerance, som måske i første omgange valgte et fastforrentet lån netop med fokus på at kunne udnytte muligheden for at reducere restgælden på et senere tidspunkt. En god tommelfingerregel er desuden, at du gerne skal kunne reducere din restgæld med 8-10 procent eller mere, hvis det skal give mening.
Vil du høre mere om dine muligheder?
Du er altid velkommen til at kontakte din Private Banker.
Men du kan også prøve Realkredit Danmarks omlægningsberegner og selv regne på, hvad det vil koste at omlægge dit lån.
Regn på omlægning
Varmepumpe eller isolering? Nyt køkken eller nyt bad? Hvis du er i tvivl om, hvad der er den bedste løsning for dig, eller hvordan du kommer i gang med renoveringen af din bolig, kan du nyde godt af Danske Banks samarbejde med OBH. Det er en rådgivende ingeniørvirksomhed, som stiller uvildige bygningsrådgivere og eksperter i bolig- og energiforbedringer til rådighed.
Med et besøg af en rådgiver fra OBH følger en bolig- og energiplan, der både viser, hvordan dine boligdrømme kan realiseres og hvor meget du kan skære af varmeregningen med energiforbedringer.
En bolig- og energiplan koster normalt 4.000 kroner, men de penge får du tilbage, hvis du finansierer dit projekt med et realkreditlån i Realkredit Danmark eller et Danske Bolig Fri i Danske Bank. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.
Læs mere om samarbejdet med OBH - og se en video om, hvad Camilla og Kristian fik ud af deres bolig- og energiplan:
Hold din bolig i topform med en OBH bolig- og energiplan
Hovedtal - standardoplysninger for Boliglån fra Danske Bank | |
---|---|
Udbetalt kreditbeløb | 500.000 kr. |
Månedlig ydelse før skat | 4.468 kr. |
Løbetid | 10 år |
Antal månedlige ydelser | 120 |
Debitorrente - variabel (1) | 0,99 % |
ÅOP (uden obligatorisk brandforsikring) | 1,4 |
Samlede kreditomkostninger (2) | 37.336 kr. |
Samlet tilbagebetaling | 537.336 kr. |
Vi tager pant i boligen |
- For at få den attraktive rente skal du være tilmeldt vores kundeprogram.
- Du sparer ekspeditionsgebyr til Danske Bank, men du skal betale tinglysningsafgift til staten.