Minimer risiko med Trade Finance
Ønsker din virksomhed at have mere ro i maven med international handel, så kan Trade Finance løsninger hjælpe til at håndtere finansielle udfordringer og risici.Trade Finance løsninger
Remburs
En remburs giver sikkerhed for at modtage betaling. Rembursen kan være fordelagtig for virksomheder, uanset hvilken type varer der handles med. Rembursen anbefales især ved handel med lande, der er politisk ustabile eller økonomisk svage, eller når du har med ukendte kunder eller leverandører at gøre.
Rembursen er baseret på de internationale rembursregler (UCP 600-reglerne), udarbejdet af det Internationale Handelskammer, hvilket sikrer et standardiseret regelsæt til gennemgang af eksportørens dokumenter. Typiske markeder for Trade Finance inkluderer Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, hvor der ofte er behov for ekstra sikkerhed i transaktioner.
- Import: Ved import sikrer en remburs, at betalingen først frigives, når betingelserne i rembursen er opfyldt.
- Export: Ved eksport modtager du en sikkerhed fra købers bank, for at din virksomhed bliver betalt, når de betingelser, der er aftalt i rembursen, er opfyldt.
Bekræftet og ubekræftet: Der findes to hovedtyper af remburs: bekræftet og ubekræftet.
Ubekræftet Remburs: Her er det kun køberens bank, der garanterer betalingen. Det indebærer en højere risiko for eksportøren, end ved en bekræftet remburs, især hvis køberens bank er beliggende i et politisk eller økonomisk ustabilt land.
Bekræftet Remburs: Denne type remburs tilbyder eksportøren den højeste sikkerhed, da en bank, typisk i eksportørens hjemland, garanterer betalingen. Uanset køberens eller dennes banks betalingsevne er eksportøren sikret betaling, hvilket gør det til en attraktiv løsning på usikre markeder.
For eksportører, der ønsker maksimal sikkerhed og at minimere risikoen, er en bekræftet remburs et strategisk valg, der sikrer både betaling og ro i sindet. Vi kan rådgive dig om remburs, og vi tilbyder også at undervise dine medarbejdere inden for området.
Læs mere om remburs i Remburs faktaark.
Skal du bruge blanketter til eksport- eller importremburser, garantier eller andet i forbindelse med handel med udlandet? BlanketterCollections
Collections er en betalingsmetode, hvor en bank fungerer som en mellemmand, der håndterer dokumenterne og betaling mellem eksportør og importør. Denne metode er ofte brugt i international handel, når parterne har en vis grad af tillid til hinanden, da den indebærer mindre sikkerhed end ved en remburs. Ved Collections er der ingen bank, der garantere betaling.
Forskellen mellem Collections og remburs er, at rembursen tilbyder en garanteret betaling, mens Collections primært sikrer, at dokumenterne leveres mod en betaling eller accept af veksel. Collections kan være en passende løsning, når der er et etableret forhold mellem handelspartnerne, og risikoen vurderes som lavere.
Garantier
Kan være en god måde at sikre betaling, hvis jeres leverandør eller kunde ikke lever op til det, I har aftalt. Vi tilbyder forskellige garantityper, som er tilpasset den situation, din virksomhed står i.
Hvis du er importør, kan du for eksempel kræve en arbejds- og leverancegaranti. Den sikrer dig betaling, hvis eksportøren ikke opfylder sine forpligtigelser. Er du eksportør, kan du bruge betalingsgaranti, som sikrer dig betaling, hvis importøren ikke overholder sine betalingsforpligtelser .
Vores Trade Finance-rådgivere har daglig kontakt med banker over hele verden og mange års erfaring i at behandle garantier. Vi kan derfor håndtere internationale garantier i stort set alle lande.
Læs mere om de forskellige typer garantier. Læs mere om internationale garantier i Garanti faktaark.
Ordforklaringer: UCP-600, URDG 758, Bid Bond og Retention Guarantee. Der findes mange begreber i international handel - find en ordforklaring.
Skal du bruge blanketter til eksport- eller importremburser, garantier eller andet i forbindelse med handel med udlandet? Blanketter
Vores netbank, District, giver dig overblik over dine Trade Finance aktiviteter, mulighed for opsætning af virksomhedens egen fuldmagter for oprettelse af garantier.
Har du nogen spørgsmål?
Ring til os på 45 14 99 86
Læs mere

DanskeFX
Vil du gerne have en enkel løsning til dine valutahandler? Og har du brug for et klart overblik over dine valutapositioner? Se hvordan DanskeFX kan hjælpe dig.

Produkt
Konto i udlandet
Modtager du betalinger fra udenlandske kunder? Med en konto i deres land kommer betalingerne hurtigere ind på kontoen - og det er billigere for kunderne.