Hvad sker der i øjeblikket på det nordiske og europæiske energimarked?
”Krigen i Ukraine og Ruslands beslutning om ikke at genåbne Nord Stream 1 gasledningen samt den efterfølgende sabotage på gasledningerne i Nordsøen har skabt store prisudsving på energimarkedet . Gas bruges som buffer i elproduktion, og det lavere udbud er derfor med til at påvirke elprisen, der sættes efter den dyreste producerede Kwh i systemet. Derudover har problemer med mangel på vand i de nordiske vandreservoirs, nedsat kapacitet for franske atomkraftværker og lukning af tyske atomkraftværker skabt en nærmest perfekt storm for elmarkedet,” Forklarer Jakob Magnussen, og uddyber konsekvenserne:

”Frygten for, at der ganske enkelt ikke er gas nok i systemet til vinter sender rystelser igennem markedet. Europa er dog ikke helt uforberedt, og gaslagrene i Europa er noget større end for et år siden. Det kan bringe os et langt stykke, nu hvor den russiske gasforsyning stort set er væk, men der er stadig en reel risiko for, at nogle virksomheder kommer til at stoppe energiintensiv produktion i en kortere eller længere periode i løbet af vinteren,”

”Derudover giver de voldsomme prisudsving udfordringer for producenter og forsyningsselskaber aktive i finansielle markeder for el og naturgas. De store prisstigninger betyder nemlig store ændringer i markedsværdien af finansielle kontrakter, og en producent, der har solgt deres produktion på kontrakt, vil derfor modtage store ”margin calls”, hvilket vil sige krav om at stille flere penge som sikkerhed. Det sidste er baggrunden for at en lang række lande inklusiv Sverige, Finland og Danmark har tilbudt milliardgarantier til energisektoren,” lyder det fra Jakob Magnussen.

vHvordan kan virksomhederne begrænse deres energiforbrug og forberede sig på en vinter med svingende energipriser?
”Der er ikke én løsning, som passer på alle virksomheder, men har man ikke allerede fokus på at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, er den nuværende situation en understregning af, at det nok er en god ide. De mest oplagte tiltag er at være opmærksom på, hvornår på dagen og året, man bruger mest strøm. Kan man flytte energiintensiv produktion til f.eks. om natten? Kan man udskyde sin produktion i løbet af vinteren, hvor der er risiko for endnu højere priser? Der er nogle af de ting, mange virksomheder er i gang med at undersøge,” lyder det fra Arne Lohmann Rasmussen.

”Man kan også indgå en fastprisaftale med f.eks. sit energiselskab. Her er der dog en risiko for, at man binder sin fremtidige pris på toppen. Både spotprisen og forwardpriserne for el- og gas er dog faldet markant den sidste halvanden måned, så fastpris kan overvejes for at minimere sin risiko. Men med de store udsving og med udsigten til recession er det heller ikke risikofrit. Før pandemien havde mange flyselskaber f.eks. fastlåst olieprisen på 100 usd/tønden, og oplevede derfor at være bundet af den under pandemien, hvor olieprisen og efterspørgslen var i frit fald. Derudover skal man være klar over, at de store udsving stiller særlige krav til ens leverandørers kreditværdighed og risikostyring. Man kan nemlig potentielt få en stor modpartsrisiko med de voldsomt svingende priser,” forklarer Arne Lohmann Rasmussen.

Hvad er udsigterne for næste år?
”Det er en alvorlig situation for både el- og gasmarkedet. Vi er nervøse for, at de høje priser fortsætter, da der næppe er udsigt til russisk gas foreløbig. Når vi ser ind i 2023, er der lagt op til fortsat høje og volatile gas- og elpriser, som vil skabe store fald i forbrugernes købekraft og ramme væksten. Det sidste rammer dog også energiefterspørgslen og kan være med til at få priserne til at falde,” udtaler Arne Lohmann Rasmussen, som anbefaler danske virksomheder at bruge Danske Banks Budgetguide 2023, når de skal i gang med at lægge budgettet for næste år.