Af
Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker
Christin Tuxen, erhvervskundedirektør
Bragt første gang i Børsen
Hvis man som virksomhed i dag binder sig til en fast pris på for eksempel el eller gas, så sker det til en historisk høj pris. En sådan binding kan meget vel være en god idé og en fornuftig risikoafdækning, for de seneste måneder har vist, at det er svært at spå om el- og gaspriserne.
Men der er også en mulig bagside. Hvis man indgår en finansiel kontrakt i dag, og priserne falder markant i morgen, så kan ens konkurrenceevne blive voldsomt svækket i forhold til konkurrenter uden afdækning.
Og med udsigten til at den europæiske økonomi i løbet af vinteren ender i recession, kan man bestemt ikke udelukke markant lavere råvarepriser.
De historisk store udsving betyder altså, at man kan oparbejde både store gevinster eller tab på finansielle kontrakter og fastprisaftaler.
Forretningen kan derfor også potentielt få en stor såkaldt modpartsrisiko, hvis den anden part ikke kan opfylde sine forpligtelser. Under tidligere råvareboom har vi således set en del eksempler på udenlandske leverandører, som har brudt fastprisaftaler i for eksempel metalmarkedet.
For ikke at blive fanget af dette kan man derfor overveje en kortere afdækning eller ganske enkelt at beholde den variable pris, samtidig med at man sikrer et stærkt likviditetsberedskab, så man har finansiel styrke til at stå imod udsvingene.
Gentænk lagerpolitikken
Ved årets start var den globale økonomi på vej ud af pandemiens skygge. Optimismen i virksomhederne var høj, og efterspørgslen var stærk. Faktisk så stærk at mange virksomheder ikke kunne ikke følge med og blev ramt af flaskehalsproblemer.
Det blev god latin at opbygge store lagre.
Men nu er økonomien hastigt i forandring. Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og forbrugertilliden er helt i bund. De globale industrikonjunkturer peger nedad, og renterne er hastigt på vej op.
Efterspørgslen går ikke længere kun én vej, og det er tid til at genoverveje sin lagerpolitik.
Selvom vi ikke ser en gentagelse af finanskrisen, hvor ordrerne og salget nærmest stoppede fra den ene dag til den anden, så gør man som fremstillingsvirksomhed klogt i at forholde sig til, hvor store lagre det er forretningskritisk at have.
Mange virksomheder oplever fortsat stærk efterspørgsel, men lagre binder kapital og kan hurtigt tabe værdi, hvis recessionen rammer. Hurtig omstilling, så lagrene ikke holdes unødigt høje, kan derfor være alfa og omega.
De senere år har erhvervslivet skullet vænne sig til en række nye politiske risici – Trumps handelskrig, brexit og senest krigen i Ukraine – og nu øger de stigende energipriser sandsynligheden for eksempelvis prisregulering for at skærme forbrugerne.
Med stigende inflation kommer dermed også en stigende politisk risiko for virksomhederne.
Under pandemien var det i overvejende grad statens dybe lommer, der hjalp private og virksomheder helt eller delvist gennem krisen.
Nu ser vi flere steder i Europa, at virksomhederne oplever et pres for at bære en større del eller ligefrem hele omkostningen ved inflation. I mange lande diskuterer man forskellige former for priskontrol, samt om såkaldt windfall-profit skal beskattes ekstraordinært.
Begrænsning af elforbrug
Den politiske risiko kan også vise sig på anden vis. Vi forventer, at der fra EU de kommende måneder kommer stigende fokus på at begrænse energiforbruget og ikke bare sikre forsyningerne. Det kan potentielt ramme salget af energitunge forbrugsgoder, og rationering kan komme på tale.
Et eksempel på det kunne være på brug af varmelamper ved udendørsservering på restauranter eller på andre ikke-samfundskritiske områder.
Når det er sagt, så er mange danske virksomheder dog samtidig godt positionerede til på sigt at drage nytte af, at der nu for alvor kommer fokus på at mindske energiforbruget i hele Europa.
De mange nye risici betyder ikke, at man som virksomhed skal ignorere de klassiske som for eksempel rente- og valutarisici.
I modsætning til de ovenfor nævnte, som kun i begrænset omfang kan styres på kort sigt, kan de klassiske risici afdækkes, så virksomhedens samlede risikoprofil minimeres. Det er rettidig omhu.
Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker
Christin Tuxen, erhvervskundedirektør
Bragt første gang i Børsen
Hvis man som virksomhed i dag binder sig til en fast pris på for eksempel el eller gas, så sker det til en historisk høj pris. En sådan binding kan meget vel være en god idé og en fornuftig risikoafdækning, for de seneste måneder har vist, at det er svært at spå om el- og gaspriserne.
Men der er også en mulig bagside. Hvis man indgår en finansiel kontrakt i dag, og priserne falder markant i morgen, så kan ens konkurrenceevne blive voldsomt svækket i forhold til konkurrenter uden afdækning.
Og med udsigten til at den europæiske økonomi i løbet af vinteren ender i recession, kan man bestemt ikke udelukke markant lavere råvarepriser.
Vi forventer, at der fra EU de kommende måneder kommer stigende fokus på at begrænse energiforbruget og ikke bare sikre forsyningerne.For eksempel har vi hen over sommeren set kobberprisen falde med 25 pct. fra toppen i foråret. Under finanskrisen og pandemien blev en række flyselskaber ramt hårdt, da de sad tilbage med dyre kontrakter på flybrændstof, samtidig med at efterspørgslen og oliepriserne styrtdykkede.
De historisk store udsving betyder altså, at man kan oparbejde både store gevinster eller tab på finansielle kontrakter og fastprisaftaler.
Forretningen kan derfor også potentielt få en stor såkaldt modpartsrisiko, hvis den anden part ikke kan opfylde sine forpligtelser. Under tidligere råvareboom har vi således set en del eksempler på udenlandske leverandører, som har brudt fastprisaftaler i for eksempel metalmarkedet.
For ikke at blive fanget af dette kan man derfor overveje en kortere afdækning eller ganske enkelt at beholde den variable pris, samtidig med at man sikrer et stærkt likviditetsberedskab, så man har finansiel styrke til at stå imod udsvingene.
Gentænk lagerpolitikken
Ved årets start var den globale økonomi på vej ud af pandemiens skygge. Optimismen i virksomhederne var høj, og efterspørgslen var stærk. Faktisk så stærk at mange virksomheder ikke kunne ikke følge med og blev ramt af flaskehalsproblemer.
Det blev god latin at opbygge store lagre.
Men nu er økonomien hastigt i forandring. Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og forbrugertilliden er helt i bund. De globale industrikonjunkturer peger nedad, og renterne er hastigt på vej op.
Efterspørgslen går ikke længere kun én vej, og det er tid til at genoverveje sin lagerpolitik.
Selvom vi ikke ser en gentagelse af finanskrisen, hvor ordrerne og salget nærmest stoppede fra den ene dag til den anden, så gør man som fremstillingsvirksomhed klogt i at forholde sig til, hvor store lagre det er forretningskritisk at have.
Mange virksomheder oplever fortsat stærk efterspørgsel, men lagre binder kapital og kan hurtigt tabe værdi, hvis recessionen rammer. Hurtig omstilling, så lagrene ikke holdes unødigt høje, kan derfor være alfa og omega.
De senere år har erhvervslivet skullet vænne sig til en række nye politiske risici – Trumps handelskrig, brexit og senest krigen i Ukraine – og nu øger de stigende energipriser sandsynligheden for eksempelvis prisregulering for at skærme forbrugerne.
Med stigende inflation kommer dermed også en stigende politisk risiko for virksomhederne.
Under pandemien var det i overvejende grad statens dybe lommer, der hjalp private og virksomheder helt eller delvist gennem krisen.
Nu ser vi flere steder i Europa, at virksomhederne oplever et pres for at bære en større del eller ligefrem hele omkostningen ved inflation. I mange lande diskuterer man forskellige former for priskontrol, samt om såkaldt windfall-profit skal beskattes ekstraordinært.
Begrænsning af elforbrug
Den politiske risiko kan også vise sig på anden vis. Vi forventer, at der fra EU de kommende måneder kommer stigende fokus på at begrænse energiforbruget og ikke bare sikre forsyningerne. Det kan potentielt ramme salget af energitunge forbrugsgoder, og rationering kan komme på tale.
Et eksempel på det kunne være på brug af varmelamper ved udendørsservering på restauranter eller på andre ikke-samfundskritiske områder.
Når det er sagt, så er mange danske virksomheder dog samtidig godt positionerede til på sigt at drage nytte af, at der nu for alvor kommer fokus på at mindske energiforbruget i hele Europa.
De mange nye risici betyder ikke, at man som virksomhed skal ignorere de klassiske som for eksempel rente- og valutarisici.
I modsætning til de ovenfor nævnte, som kun i begrænset omfang kan styres på kort sigt, kan de klassiske risici afdækkes, så virksomhedens samlede risikoprofil minimeres. Det er rettidig omhu.
Brug for hjælp til risikostyring?
Hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med risikostyring. Kontakt os på erhvervdirekte@danskebank.dk eller 70 133 000 – eller book et møde med os.
