Stigende råvarepriser, begyndende ændring i forbrugernes adfærd og risiko for lønpres udfordrer virksomhederne, der løbende skal tage en række forholdsregler for at tilpasse sig en ny økonomisk virkelighed fyldt med usikkerhed. For hvordan skal man sikre sig, at en aftale med en underleverandør ikke pludselig bliver meget dyr? Kan man bare sætte priserne op? Og kan man undgå lønstigninger og samtidig fastholde medarbejderne?
Chefanalytiker i Danske Bank, Arne Lohmann Rasmussen, har dykket ned i virksomhedernes situation, og en af de første konklusioner er, at trods ekstremt lav forbrugertillid holder forbruget forsat stand. Det åbner op for, at nogle virksomheder har et vindue, hvor de stigende omkostninger kan opvejes af højere priser.
Og selv om danskernes forbrug foreløbig holder stand, viser en analyse fra Boston Consulting Group at et stigende antal forbrugere nu er mere prisfølsomme, ønsker at købe ’billige mærker samt er mere aktive med at indhente priser online. Dermed er der tegn på, at forbruget inden længe kan komme under pres.
Hold styr på kontrakterne
Men selv om der lige nu er en mulighed for at tilpasse priserne, så skaber inflationen også andre udfordringer for virksomhederne. Det gælder eksempelvis, når virksomhederne indgår kontrakter med leverandører, og priserne så pludselig stiger.
”Hvis man har mulighed for det, bør man overveje forskellige former for ’opt-out’-klausuler i sine kontrakter. ’Opt-out’ kunne eksempelvis være retten til at annullere kontrakten, hvis inputpriser stiger over et vist niveau. Hvis man indgår fastpris-aftaler med leverandører, skal man være opmærksom på, at ved kraftige prisstigninger så kan ens leverandører blive udfordret økonomisk. I forbindelse med råvareboomet før finanskrisen så vi flere tilfælde, hvor leverandører brød fastprisaftaler,” påpeger Arne Lohmann Rasmussen.
Problemer med forsyningskæder og stigende priser kan også øge incitamentet til at opbygge egne lagre. Men her skal man lige overveje risikoen. De volatile råvarepriser betyder nemlig også, at man potentielt kan få et stort tab på sin lagerbeholdning, den dag priserne normaliserer sig.
Endelig er der også en stor udfordring, når det kommer til medarbejderne. For hvis den høje inflation fortsætter vil det betyde et stigende ønske om mere i løn. Og i en situation med meget lav arbejdsløshed kan det blive svært at fastholde medarbejderne, hvis drivkraften alene er løn.
”De fleste virksomheder kan næppe matche udviklingen i f.eks. inflationen. Derfor bør man have ekstraordinær fokus på fastholdelse af medarbejdere. I USA, hvor lønningerne stiger markant mere end i Danmark og resten af Europa, ser man eksempelvis et rekordstort antal medarbejdere, der skifter job hver måned,” siger Arne Lohmann.
Chefanalytiker i Danske Bank, Arne Lohmann Rasmussen, har dykket ned i virksomhedernes situation, og en af de første konklusioner er, at trods ekstremt lav forbrugertillid holder forbruget forsat stand. Det åbner op for, at nogle virksomheder har et vindue, hvor de stigende omkostninger kan opvejes af højere priser.
Hvis man har mulighed for det, bør man overveje forskellige former for ’opt-out’-klausuler i sine kontrakter. Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Danske Bank”Vinduet kan dog hurtigt lukke. Hvis økonomien kommer ned i gear, eller den samlede inflationsrate begynder at aftage – for eksempel som følge af stabile eller faldende energipriser – vil accepten af høje priser givetvis forsvinde,” siger han.
Og selv om danskernes forbrug foreløbig holder stand, viser en analyse fra Boston Consulting Group at et stigende antal forbrugere nu er mere prisfølsomme, ønsker at købe ’billige mærker samt er mere aktive med at indhente priser online. Dermed er der tegn på, at forbruget inden længe kan komme under pres.
Hold styr på kontrakterne
Men selv om der lige nu er en mulighed for at tilpasse priserne, så skaber inflationen også andre udfordringer for virksomhederne. Det gælder eksempelvis, når virksomhederne indgår kontrakter med leverandører, og priserne så pludselig stiger.
”Hvis man har mulighed for det, bør man overveje forskellige former for ’opt-out’-klausuler i sine kontrakter. ’Opt-out’ kunne eksempelvis være retten til at annullere kontrakten, hvis inputpriser stiger over et vist niveau. Hvis man indgår fastpris-aftaler med leverandører, skal man være opmærksom på, at ved kraftige prisstigninger så kan ens leverandører blive udfordret økonomisk. I forbindelse med råvareboomet før finanskrisen så vi flere tilfælde, hvor leverandører brød fastprisaftaler,” påpeger Arne Lohmann Rasmussen.
Problemer med forsyningskæder og stigende priser kan også øge incitamentet til at opbygge egne lagre. Men her skal man lige overveje risikoen. De volatile råvarepriser betyder nemlig også, at man potentielt kan få et stort tab på sin lagerbeholdning, den dag priserne normaliserer sig.
De fleste virksomheder kan næppe matche udviklingen i f.eks. inflationen. Derfor bør man have ekstraordinær fokus på fastholdelse af medarbejdere. Arne Lohmann RasmussenStigende lønpres
Endelig er der også en stor udfordring, når det kommer til medarbejderne. For hvis den høje inflation fortsætter vil det betyde et stigende ønske om mere i løn. Og i en situation med meget lav arbejdsløshed kan det blive svært at fastholde medarbejderne, hvis drivkraften alene er løn.
”De fleste virksomheder kan næppe matche udviklingen i f.eks. inflationen. Derfor bør man have ekstraordinær fokus på fastholdelse af medarbejdere. I USA, hvor lønningerne stiger markant mere end i Danmark og resten af Europa, ser man eksempelvis et rekordstort antal medarbejdere, der skifter job hver måned,” siger Arne Lohmann.
Høj inflation og konsekvenserne for danske virksomheder
Arne Lohmann Rasmussen og Jesper Langborg Jensen, Deputy Head of Strategic Advisory, har også været i studiet og diskutere inflationens betydning for virksomheder.
