Hvad gør man, når boligen trænger til en kærlig hånd eller mangler et rum eller to?

Nogle vælger at starte forfra i en nyere og større bolig. For andre er det vigtigt at blive i nærheden af børnenes institutioner, de gode naboer og venner i lokalmiljøet. Og så er der alle dem, der holder så meget af boligen, at de slet ikke kan se sig selv andre steder.

Der er flere muligheder for at få et tillægslån til at finansiere små og store forbedringer, ombygninger eller tilbygninger. Og i dag kan man også få boliglån med lave, variable renter.    

Et eksempel: Nyt køkken og et ekstra værelse
Iben og Peter elsker deres gamle hus. Også selv om det kniber med pladsen til børnene og køkkenet har set bedre dage. De har derfor besluttet at give køkkenet en større overhaling og bygge et værelse i kælderen til teenagesønnen.

Både Iben og Peter har gode jobs, og de har også en pæn friværdi i huset. Planerne for ombygningen er på plads, de har fået tilbud fra køkkenfirmaer og håndværkere og skal nu se på forskellige finansieringsmuligheder. 

Luft i økonomien med lavt forrentet lån
Iben og Peter har et FlexLån F5 med afdrag som de gerne vil fortsætte med. Spørgsmålet er, hvilken type tillægslån, de skal vælge?

De vil gerne have et lån, hvor de kan udnytte de korte, lave renter, så længe som muligt. Så vil der fortsat være rigeligt med plads i budgettet til ferierne og alle de andre ting, som familien laver sammen. Og et lavt forrentet lån kan også give dem mulighed for at betale mere af.

For at imødegå eventuelle rentestigninger er det også vigtigt, at det kan være en mulighed at få nogle år med afdragsfrihed og så vurdere om de skal omlægge tillægslånet til et andet lån. 

Med Danske Bolig Fri får Iben og Peter et lån med lav variabel rente og stor fleksibilitet. De kan efter aftale med banken vælge afdragsfrihed til og fra, og de kan til hver en tid indfri lånet. 

Iben og Peter kan også vælge fast ydelse.  Så kan de udnytte den lave variable rente til at betale en lidt højere fast ydelse hver måned og forkorte lånets løbetid.

De kan også bruge fast ydelse til at imødegå rentestigninger. Går renten op, betaler de stadig den samme ydelse. Til gengæld bliver restløbetiden forlænget. De skal dog være opmærksomme på, at lånets løbetid ikke må overstige 30 år - hvis den på et tidspunkt gør det, kan det blive nødvendigt at forhøje ydelsen.

Skal vi hjælpe dig?
Måske kan Danske Bolig Fri også hjælpe dig tættere på drømmen? Prøv vores beregner eller ring til os, så vi kan tale nærmere om dine muligheder. 

PETER OG IBEN
Job: Konsulent og dyrlæge.
Bolig: Hus i Aalborg.
Drøm: Mere plads i det samme hus.

Lånebehov: Tillægslån med afdrag på 375.000 kr. til køkken og renovering af kælder.
Lånemulighed: Danske Bolig Fri med afdrag som tillægslån.

Vil du kende dine lånemuligheder?

Book møde
-eller ring på 70 15 15 16