Når du bruger Apple Pay i butikker, behøver du kun holde din iPhone eller dit Apple Watch hen til den kontaktløse kortterminal – din betaling går igennem nemt og hurtigt, uanset om du er i Danmark eller i udlandet.
Dit kortnummer gemmes aldrig af Apple og deles ikke med butikkerne.
Vælg kortet du vil lægge ind og tryk på ”Føj til Apple Wallet”
Følg anvisningerne og vent et øjeblik
I Wallet app'en
Tryk på "+" og følg vejledningen
Du kan enten scanne kortnummeret eller indtaste oplysningerne manuelt
Accepter vilkår og betingelser og godkend via engangskoden, som du får tilsendt på SMS
For at bruge Apple Pay skal du have en iPhone 6 eller nyere model med den seneste iOS-opdatering og et Mastercard eller Visa/Dankort fra Danske Bank. Vil du bruge dankort-delen på dit Visa/Dankort, skal det være føjet til Apple Pay efter den 20. september 2022. Er det ikke det, kan du fjerne kortet fra Wallet og lægge det ind igen.
Apple Pay kan bruges i butikker, der tager imod kontaktløse kort. Hold blot din iPhone hen til terminalen og brug Face ID eller Touch ID til at godkende. Betalingen er gået igennem, så snart du ser et ”OK” på terminalen.
Du kan også betale med Apple Watch i butikker. Her skal du trykke to gange på sideknappen og holde dit Apple Watch hen til terminalen. Betalingen er gået igennem, når du ser et "OK" på terminalen.
Du kan også bruge Apple Pay i webshops og apps, der har en aftale om at modtage Apple Pay.
Spørgsmål og svar
Det koster ikke noget at have Apple Pay, og der er heller ingen gebyrer på betalinger med Apple Pay.
Der kan dog være gebyr for selve kortbetalingen i forretningerne, hvis du bruger dit firmakort. Det gælder uanset, om du bruger kortet i Apple Pay eller betaler med det fysiske kort.
Som kunde i Danske Bank kan du tilføje både Mastercard og Visa/Dankort i Apple Pay – og det gælder både dine private kort og dine firmakort.
Husk, at hvis du har et kreditkort (Mastercard Basis, Guld, Platin, Platin Private Banking, World Elite), så har du to kort i ét og derfor også mulighed for at tilføje begge kort i Apple Pay.
Kreditkortet og debet-funktionen har selvstændige kortnumre, og hvis du tilføjer begge kort, kan du selv vælge, om købet skal trækkes på dit kreditkort eller betales med det samme med dit debetkort.
Du kan tilføje kort via din mobilbank eller Wallet-appen på din iPhone:
I mobilbanken skal du vælge ”Kort” i topmenuen. Under billedet af det kort, du vil tilføje, trykker du på ”Føj til Apple Wallet”.
I Wallet-appen skal du trykke på ”+” og følge vejledningen.
Du kan slette kort ved at gøre sådan:
Åbn Wallet-appen på din mobil.
Vælg det kort, du vil at slette.
Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne, vælg "Kortoplysninger" og scroll ned i bunden.
Vælg ”Fjern kort”.
Vil du tilføje dit Visa/Dankort igen for at kunne bruge dankortet, anbefaler vi, at du tilføjer det via din mobilbank - se guide (pdf).
Du kan bruge Apple Pay i alle butikker over hele verden, der accepterer kontaktløse Mastercard eller Visa/Dankort. Du kan også bruge Apple Pay i webshops og apps, hvis de har en aftale om betaling med Apple Pay.
Ved onlinekøb er der forskel på dine muligheder for at få pengene tilbage – fx ved forudbetalte varer eller fejlleveringer. Forskellen afhænger af, om du har betalt med Dankort, Visa eller Mastercard. Ved brug af Mastercard eller Visa har banken i de fleste tilfælde bedre mulighed for at hjælpe dig med at få pengene tilbage.
For at betale med din iPhone i butikker, skal du enten bruge Face ID (tryk to gange på knappen på siden af telefonen og hold den derefter foran dit ansigt) eller Touch ID (dobbeltklik på TouchID-knappen) og dernæst holde telefonen tæt på betalingsterminalen, mens du holder din finger heonver TouchID-knappen. Når betalingen er gået igennem, vil du se beskeden ”OK” på terminalen.
Hvis du bruger Apple Watch, skal du trykke to gange på knappen på siden og holde urets display tæt på den kontaktløse læser. Når betalingen er gået igennem, vil du se beskeden ”OK” på terminalen.
Når du føjer et Visa/Dankort til Apple Pay, fungerer det på samme måde som dit fysiske kort. Det vil sige, at når du bruger kortet i danske butikker og webshops, vil det primært automatisk være dankortet, som betalingen trækkes fra.
Hvis du har føjet dit Visa/Dankort til Apple Pay før den 20. september 2022, så er det kun Visa-delen, som bruges. Ønsker du også at bruge dankort, skal du slette kortet og føje det til igen via din mobilbank. Se guide (pdf).
I Danmark er det op til den enkelte butik at bestemme, om betalingen som udgangspunkt skal foregå med dankort- eller Visa-delen. Det gælder både fysiske butikker og internetbutikker.
Hvor det er teknisk muligt, kan du selv vælge, hvilken del af Visa/Dankortet du ønsker at betale med. De fleste butikker modtager begge dele, men der er butikker i Danmark, som kun modtager enten dankort- eller Visa-delen.
I udlandet og i udenlandske internetbutikker er det altid Visa-delen, der bruges.
Hvis dit Visa/Dankort vises med et dankort-logo i Apple Pay, så er dankortet tilføjet.
Hvis dankort-logoet ikke fremgår, foretages alle betalinger med Visa-delen (også i Danmark).
Vil du bruge dankort-delen fra dit Visa/Dankort, så skal du slette Visa/Dankortet via Apple Wallet og tilføje det igen via din mobilbank - se guide (pdf).
Ved onlinekøb er der forskel på dine muligheder for at få pengene tilbage, f.eks. ved køb af forudbetalte varer eller fejlleveringer, afhængigt af om du har betalt med dankort eller Visa og Mastercard. Ved brug af Mastercard eller Visa har banken i de fleste tilfælde bedre mulighed for at hjælpe dig med at få pengene tilbage.
Om du bruger det fysiske kort eller Apple Pay (med samme kort) har ingen betydning – transaktionerne ses lige hurtigt på kontoen.
Betalinger med et fysisk Dankort eller Dankort i Apple Pay vil typisk kunne ses samme dag (ofte inden for et par timer). Det kræver dog, at terminalen i butikken vælger Dankort-delen af dit Visa/Dankort (du kan se på den fysiske bon fra butikken, om Visa-delen eller Dankort-delen er brugt).
Betalinger med Mastercard vil typisk blive registreret som en ventende betaling samme dag. Efter et par dage bliver den ventende betaling udskiftet med en bogført betaling, og først her kommer saldoen på kontoen til at afspejle dette.
Betalinger med Visa-delen af dit Visa/Dankort vil typisk kunne ses efter 1-2 dage.
Ovenstående er gældende når en betaling udføres på hverdage. Er betalingen udført i weekenden eller på en helligdag, vil der ofte være lidt forsinkelse.
Der er ingen forbrugsgrænse på dankort – ud over det beløb, der er til rådighed på din konto. Til sammenligning er der et loft på 25.000 kr. pr. løbende 30 dage på Visa-delen, hvilket desværre er en kedelig overraskelse for mange danskere, f.eks når de rejser på ferie i en periode med andre større indkøb, hvor de har brugt Visa-delen på deres Visa/Dankort.
Hvis du køber varer online, f.eks flybilletter, skal du være opmærksom på, at det er bedre at betale med Visa eller Mastercard end dankort. Det skyldes, at banken i de fleste tilfælde har bedre mulighed for at hjælpe dig, hvis du f.eks ikke modtager det, du har bestilt, eller hvis flyselskabet går konkurs.
Når du betaler med dankort-delen, kan du i de fleste tilfælde allerede samme dag se betalingen i din mobil- og netbank, hvorimod der ofte går et par dage med Visa-delen.
Du betaler kun med dankort-delen, hvis dit Visa/Dankort er føjet til Apple Pay efter d. 20. september 2022 - og du kan se Dankort-logoet på dit kort i Apple Pay.
For at bruge Apple Pay skal du have en af følgende enheder:
iPhone-modeller med Face ID
iPhone-modeller med Touch ID, undtagen iPhone 5s
iPad Pro-, iPad Air-, iPad- og iPad mini-modeller med Touch ID eller Face ID
Ja, du kan lægge op til 12 kort på iPhone 8 eller en nyere model og Apple Watch Series 3 eller en nyere model.
På alle andre enheder kan du lægge op til otte kort ind. Du kan lægge det samme kort ind på flere enheder.
Det første kort, du lægger ind, er det kort, der bruges som standard. Hvis du har lagt mere end ét kort i Apple Pay og vil bruge et andet kort som standard, skal du gøre følgende:
På iPhone eller iPad:
Gå til "Indstillinger ", "Wallet & Apple Pay" og scroll ned til "Transaktionsstandarder". Tryk på "Standardkort" og vælg et nyt kort.
Du kan også gå til Wallet-appen på din iPhone, vælge og holde et kort nede og derefter trække det til forsiden af dine kort.
På Apple Watch:
Åbn Watch-appen på din iPhone. Tryk på "Wallet & Apple Pay" og "Standardkort" og vælg et nyt kort.
Beløbsgrænserne er de samme som dem, der gælder for dit kort. Alle betalinger godkendes med Face eller Touch ID uanset om beløbet er under eller over 350 kr.
OBS! Hvis du betaler med Visa, skal du være opmærksom på, at der er en max. grænse på 25.000 kr. per løbende 30 dage for køb både i udlandet og i Danmark.
Du skal ringe til Danske Bank på 70 20 70 20 med det samme, så dine kortoplysninger i Apple Pay kan blive spærret. Du kan også logge ind på dit Apple-id fra en browser, vælge din mistede enhed i oversigten og slette de kort, du har tilknyttet Apple Pay på den mistede enhed.
Du skal være mindst 13 år for at have et Apple ID, hvilket er nødvendigt for, at du kan bruge Apple Pay.
Apple Pay er meget sikkert. Dine kortoplysninger gemmes ikke i app'en eller på telefonen. Hver betaling med iPhone skal godkendes med enten Touch eller Face ID.
Du skal ikke bruge en pinkode, så du behøver ikke bekymre dig om, om nogen kigger dig over skulderen, når du betaler.
Nej, du behøver ikke opdatere dine kortoplysninger i Apple Pay. Det sker automatisk, når du aktiverer det nye kort.
Ja, hvis du spærrer dit kort, bliver det også spærret i Apple Pay.
Nej, når du forbinder din nye iPhone med dit Apple-id, bliver dine kortoplysninger i Apple Pay automatisk forbundet med din nye enhed.
Nej, når du bruger Apple Pay udveksler hverken du eller Danske Bank betalingsoplysninger med Apple. Som ejer af din Apple-enhed er du den eneste, der kan se oplysningerne. De gemmes kun på enheden og ikke på nogle Apple-servere.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.