Hvad er friværdi? Og hvordan kan du bruge den?

Friværdi er din boligs værdi minus din restgæld. Som ejer af et hus, en ejerlejlighed eller andelsbolig kan du måske optage et tillægslån i din friværdi. Det er typisk den billigste måde at låne på, når du skal låne over 100.000 kr.

Guide om at låne i boligens friværdi

  • 1. Hvad er friværdi?

    Friværdien i din bolig er forskellen mellem det, som boligen er værd, og den gæld, du har i boligen. Vil du finde din friværdi, skal du altså trække din gæld i boligen fra den forventede salgsværdi.

    Når du har friværdi, kan du have mulighed for at optage et tillægslån i din bolig. Tillægslånet er et nyt boliglån, du optager. Du stiller din bolig som sikkerhed for lånet på samme måde, som da du lånte til at købe boligen.

    Med et tillægslån i din boligs friværdi kan du frigøre penge, som du har sparet op i boligen, og bruge dem på det, du ønsker. Et tillægslån kan du bruge på fx boligforbedringer, fritid, rejser, orlov eller du kan låne for at skabe en større økonomisk frihed i dagligdagen.

    Friværdi er ofte lig med muligheder. Skal vi se på dem sammen?

    Book et møde om tillægslån

  • 2. Hvordan beregnes friværdi

    Har du eksempelvis et hus, der har en værdi på 2.000.000 kr., og din restgæld i boligen er 500.000 kr., så har du en friværdi på 1.500.000 kr. 

    Ved du, hvad din bolig er værd, har du måske en idé om friværdien. Når banken skal vurdere, om du kan låne i din friværdi, vil de dog altid får boligen vurderet.

    Hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder for at optage et tillægslån i din friværdi, er du velkommen til at kontakte os.

  • 3. Hvordan får du friværdi?

    Din friværdi vokser, når du afdrager på din boliggæld – og når din bolig stiger i værdi.

    Din bolig kan bl.a. stige i værdi som følge af boligmarkedets udvikling, og ved at du selv investerer i at forbedre din bolig. På samme måde kan friværdien falde, hvis boligmarkedet går den anden vej eller hvis der sker noget, som forringer værdien af din bolig.  

    Friværdi er altså penge, du allerede har, de er blot bundet i din bolig. Ved at låne i din friværdi kan du frigøre pengene, og en typisk tommelfingerregel er, at nå du låner mindst 100.000 kr., er det ofte den billigste måde at låne på.

    Beregn lån i friværdi med Danske Bolig Fri

  • 4. Hvad kan du bruge friværdi til?

    I princippet kan du som boligejer låne til hvad som helst, hvis der er friværdi nok at tage af, og hvis din økonomi er solid nok. Herunder kan du se eksempler på, hvad andre bruger lån i friværdien til.

    • Lån til boligforbedringer
    Det mest almindelige er at låne i friværdien til boligforbedringer som en tilbygning, et nyt tag, køkken, bad, energiforbedringer eller reparationer på huset. Det kan give dig større glæde af din bolig i hverdagen – og i nogle tilfælde øge værdien af din bolig.

    313c6f0c-00090249-b99db14a

    Video: Hør Morten Kronholm Mathiasen fra byggesagkyndig.nu fortælle, hvilke skader på dit hus, du skal holde øje med (01:06 min).


    • Lån til boligkøb
    Der er også mange, der låner til en bil, fordi renten på boliglånet typisk er lavere end på et billån. Dog skal du være opmærksom på lånets løbetid.

     

    • Lån til forbrug i det daglige
    Du kan også bruge din friværdi til at få flere penge mellem hænderne i hverdagen, fx når du nærmer dig pensionen, eller hvis du vil have mere tid med børnene, mens de er små. 

     

    • Lån til forældrekøb eller efterskole
    Det er også en mulighed at låne til at sende børnene på efterskole for penge, du låner i din friværdi – eller finansiere et forældrekøb af en bolig til børnene, når de flytter hjemmefra.

     

    • Lån til fornøjelser

    Drømmer du om at rejse jorden rundt, invitere til bryllup eller holde en rund fødselsdag, som ingen glemmer, kan du også udnytte din friværdi til det.

    Læs også: Er tillægslån det rigtige valg for dig?

    Produkt: Læs om FlexLife® og hvordan det kan bruges til at låne i friværdien 

    Hvad koster lån i friværdi?

     

    Regn på lån til ejerbolig

    Beregn FlexLån® på rd.dk
    Beregn FlexLife® 
    Beregn Danske Bolig Fri


    Regn på lån til andelsbolig

    Beregn andelsboliglån


    Få hjælp til dine lånemuligheder af en rådgiver

    Book et møde

  • 4. Hvor meget friværdi skal der til for at låne?

    Din friværdi skal have en vis størrelse, for at du kan låne i den. Som udgangspunkt kan du låne op til 80 % af din ejerboligs værdi som realkreditlån. For fritidsboliger er det 75%.

    Det er ikke gratis at optage et realkreditlån i din friværdi. Du skal op og låne mindst 100.000 kroner for at realkreditlån kan betale sig for dig. Vil du låne mindre, kan det typisk bedre betale sig at vælge en anden type lån. Du kan læse mere om lån til bil og forbrug her.

    Hvor meget kan du låne i din friværdi?

    Dine samlede realkreditlån må som udgangspunkt udgøre max 80 % af boligens værdi - 75 % for fritidshuse. 

    Har du lån i din bolig og ønsker at optage et nyt lån i din friværdi, ser regnestykket sådan ud: Dit eksisterende lån + dit nye lån i friværdien må max udgøre 80 % af, hvad din bolig er værd. 

    Book møde om lån i friværdi

  • 5. Kreditgodkendelse - kan alle låne i friværdien?

    Du skal selvfølgelig have råd til at betale af på det nye tillægslån, og derfor skal du kreditgodkendes af banken, før du kan optage lånet.

    Når banken skal vurdere, om du kan kreditgodkendes, spiller det bl.a. ind, om du har anden gæld, hvor høje dine indtægter og udgifter er, og hvad dit rådighedsbeløb er. En høj friværdi er altså ikke en garanti for, at du kan låne. Men den er et vigtigt skridt på vejen.

     

  • 6. Hvor hurtigt skal jeg betale lånet tilbage?

    Når du låner i din friværdi, kan du betale lånet af i op til 30 år. Hvis du har luft i din økonomi og vil betale lånet hurtigere ud, kan du vælge et lån med kortere løbetid.

    I nogle tilfælde vil vi råde dig til, at vælge et lån med en kortere løbetid. Vil du fx købe en bil, er det en god ide at betale mindst lige så meget af på lånet, som bilen falder i værdi. Ellers risikerer du at stå tilbage med en restgæld, når du en dag skal sælge din bil.
  • 7. Hvad er friværdi i andelsbolig?

    Når din andelsbolig stiger i værdi, eller du betaler af på gælden i boligen, så opbygger du friværdi. Du har mulighed for at låne i friværdien, og det er op til dig, hvad du bruger pengene til. Fx benytter mange muligheden, når de vil forbedre deres andelsbolig. 

    Låneprocessen er den samme, som da du skulle købe boligen. I andelsboliger kan du ikke optage realkreditlån. I stedet kan du forhøje dit andelsboliglån eller din andelsboligkredit. Du kan starte med at booke et møde med os, så kigger vi på mulighederne sammen. 

    Friværdien i din andelsbolig beregnes ud fra andelens værdi og din del af foreningens gæld. Regnestykket er desværre ikke så enkelt. Men du kan altid få hjælp til regnestykket hos en af vores 50 andelsboligrådgivere, hvis du vil vide, hvor meget du kan låne, og hvad et lån i friværdien koster. 

    Prøv vores andelsboligberegner – og se, hvad det kan koste at låne i din andelsboligs friværdi 


Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.