Beløbet, som du kan indbetale på en aldersopsparing afhænger af din alder, og om du er begyndt at få udbetalt en pensionsopsparing.
Indbetaling til aldersopsparing i 2025
- Højst 9.400 kroner, når du har mere end 7 år til din folkepensionsalder.
- Højst 61.200, når du har 7 år eller mindre til din folkepensionsalder.*
*OBS: Undtagelser
Selv om du har 7 år eller mindre til folkepensionen, kan du i nogle tilfælde kun indbetale 9.400 kroner, hvis du har fået udbetalt penge fra en ratepension, livsvarig pension eller indeksordning.
Det gælder, hvis mindst et af disse kriterier samtidig gælder for dig:
- Dine udbetalinger er startet efter den 1. april 2018.
- Dine udbetalinger er startet 10 år eller mindre før din folkepensionsalder.
Har du flere aldersopsparinger?
Har du har mere end én aldersopsparing - hos os eller andre selskaber - er det dine samlede indbetalinger, der ikke må overstige beløbsgrænserne.
Det betyder, at hvis du eller din arbejdsgiver har indbetalt til din aldersopsparing i løbet af året, skal du trække de penge fra det beløb, som du nu vil indbetale - betaler du mere, risikerer du et skattesmæk.
HUSK: Skattefordelen er lidt anderledes for en aldersopsparing
Du får ikke skattefradrag, når du indbetaler. Til gengæld er dine udbetalinger både skattefri og afgiftsfri, og udbetalingen modregnes ikke i din folkepension eller i dit pensionstillæg. Med en aldersopsparing bestemmer du desuden selv, om du vil have pengene udbetalt på én gang, i forskellige portioner eller i rater.